Bekendtgørelser
◆ Tilbud fra januar til og med april: Et års abonnement på Vagttårnet for kr. 8,00. En indbunden bog følger gratis med, for eksempel „Dette betyder evigt liv“, Du kan overleve Harmagedon . . ., „Ske din vilje på jorden“ eller en anden bog udgivet på dansk før 1961. Man kan også tilbyde et års abonnement på Vågn op! samtidig for i alt kr. 16,00. Husk at nytegninger på fremmede sprog og danske abonnementer i udlandet (også Grønland) koster kr. 12,00 pr. år. Broderen der passer regnskabet mindes om at alle nytegnede abonnementer skal skrives op og sendes til Selskabet UGE FOR UGE for at sikre hurtig levering. Forkyndere kan levere abonnenterne de nye blade indtil de begynder at komme med posten. For abonnementer tegnet af pionerer vil menigheden sende beløbet (pionerprisen) til Selskabet og ikke anmode om kampagnegodtgørelse for abonnementet.
◆ Kampagnegodtgørelse: Vi minder alle brødre der passer regnskabet og bogbordet om at føre fortegnelse over alle 4-kroners bøger der er blevet udleveret gratis til forkynderne i forbindelse med abonnementskampagnen fra januar til april. Antallet af disse bøger skal i slutningen af hver måned føres ind på en af de nederste linjer til højre på indbetalings- og litteraturgodtgørelsesformularen under rubrikken „Kampagnelitteratur“. Selskabet vil så sørge for at menighedens bogkonto bliver krediteret for værdien af disse bøger måned efter måned. Husk at anmode om godtgørelse hver måned.
◆ Bogbestilling: Vi minder tilsynsmændene for arbejdsmarken om at de skal føre tilsyn med menighedens bestilling af bøger og sørge for at menigheden har de bøger hjemme som brødrene skal bruge på arbejdsmarken. Den bedste måde at gøre det på er ved, så snart Rigets Tjeneste omtaler de forskellige kampagner i de kommende måneder, at tilsynsmanden for arbejdsmarken sammen med broderen der passer bogbordet i fællesskab ser efter hvad der er på lager og hvad der er ved at udgå. Det manglende bestilles da hjem. Vær samtidig opmærksom på hvad Rigets Tjeneste meddeler om nye ting der er kommet på lager og hvilke kampagner der er planlagt et par måneder frem i tiden. Sørg for at bestille tilstrækkeligt af dette materiale.
Ved det sidste tjenestemøde i hver måned gives der meddelelse om at de forkyndere som ønsker andre bøger, måske på fremmede sprog, må bestille dem ved bogbordet samme aften. På den måde kan tilsynsmanden for arbejdsmarken og broderen der passer bogbordet udarbejde en realistisk og fyldestgørende bestilling, udfylde formularen og aflevere den rettidig til den præsiderende tilsynsmand så at han kan kontrollere og underskrive den og sende den ind sammen med menighedens indbetalinger og andre rapporter ved månedsskiftet. Ved en fornuftig tilrettelægning skulle det være muligt for de fleste menigheder kun at sende én bestilling om måneden til Selskabet; det vil spare os arbejde og forsendelsesomkostninger.
◆ Særligt offentligt foredrag tilrettelægges i alle menigheder søndag den 25. marts. Yderligere oplysninger om forårskampagnen bringes senere.
◆ Mindehøjtiden falder i 1973 tirsdag den 17. april. Da det er en hverdagsaften og solen går forholdsvis sent ned, bør mindehøjtiden tilrettelægges efter kl. 19.00 i alle menigheder. Vi giver meddelelsen i god tid sådan at de menigheder der er fælles med andre om en rigssal, vil have tid til eventuelt at træffe aftale om en anden sal.
◆ På lager: To nye lommeudgaver af den danske bibel.
Nr. 935. Indbundet i mørkeblåt fablea med guldsnit. Format 15,3 × 9,5 × 2,7 cm. 1283 sider. Pris: kr. 96,60.
Nr. 937. Indbundet i gedeskind med guldsnit. Samme format som bi 935. Fås i sort, blåt og rødt gedeskind. Pris kr. 119,60.
◆ Almindelige pionerer der ønsker at overvære et internationalt stævne uden for Danmark til sommer behøver ikke at nå timemålet i den måned de rejser til et sådant stævne.
◆ Selskabets kontor, betelhjemmet og forsendelsesafdelingen er fra den 1. januar 1973 lukket den første lørdag i hver måned. Det vil altså ikke være muligt at bestille eller afhente blade eller at blive vist rundt på afdelingskontoret i Virum på disse dage. Til gengæld vil der den sidste lørdag i hver måned være åbent om eftermiddagen klokken 13-17.