Fremholdelse af den gode nyhed — „hvad enten de hører eller ej“
1 „Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.“ (Rom. 12:11) Hvordan kan det lade sig gøre fortsat at følge denne bibelske formaning når vi i stigende udstrækning møder ligegyldighed, ja endog modvilje, hos mange mennesker i vort distrikt? Det kan det, idet det er et spørgsmål om at bevare det rette syn på tjenesten. Forkyndelsen er en del af vor gudsdyrkelse, og vi tjener Jehova, ikke mennesker. Vi må derfor lade kærligheden være den drivkraft der bevæger os til at advare og undervise andre.
2 Profeten Ezekiel blev sendt til israelitterne der havde „stive ansigter og hårde hjerter“. Det var hans hverv at gentage de ord Jehova havde udtalt, „hvad enten de hører eller ej“. (Ez. 2:4, 5) Det var ikke nogen let opgave, men Ezekiel fuldførte den med eksemplarisk nidkærhed. Det er sandt at det er meget opmuntrende at møde venlige og lydhøre mennesker, og vi glæder os når vi efterlader bøger eller blade hos sådanne, og måske endog opretter et bibelstudium. Det vil imidlertid være forkert at bedømme eller måle vor tjeneste alene efter folks reaktion, eller efter hvor mange bøger og blade vi afsætter.
3 Det har stor betydning at vi forstår at tjenesten for Jehova er det vigtigste arbejde der findes. Det er den mest ophøjede gerning, og det er en meget stor forret at vi små og ufuldkomne mennesker får lov til at være med. „Hvad enten de hører eller ej“, tjener forkyndelsen flere formål. 1) Jehovas navn bliver hævdet og herliggjort og forkyndt over hele jorden. (2 Mos. 9:16) 2) Evangeliet om Riget bliver forkyndt som et vidnesbyrd for alle folkeslagene. (Matt. 24:14) 3) Der bliver udført et adskillelsesarbejde, idet fårene bliver skilt fra bukkene, og de retsindige undervises og gøres til disciple. (Matt. 25:32, 33; 28:18-20) 4) Vi ’arbejder på vor egen frelse’. (Fil. 2:12)
4 Når vi således forstår hvad der er formålet og hensigten med vor tjeneste, og indser at vi udretter meget, uanset folks reaktion, kan vi fortsætte med at deltage nidkært i forkyndelsen lige til enden. Vi må aldrig komme dertil at vi lader verdens kulde kølne vor iver og glæden i tjenesten. Vi kan dog ind imellem standse op og ransage os selv for at finde ud af om vi udfører forkyndelsen så godt og effektivt som vi formår. Thi „når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt“. — Gal. 6:9.
[Tekstcitat på side 4]
Er du med i bibelstudiearbejdet?