Jeres tjenestemøder
Ugen fra 11. marts
□ 15 min. Sang nr. 106. Indledning, dagens tekst og kommentarer. Indbefat en drøftelse af brevet fra afdelingskontoret.
□ 15 min. „Lad os forøge vor indsats i forkyndelsen.“ Hovedartiklens indhold behandles i et opflammende foredrag af den præsiderende tilsynsmand eller tilsynsmanden for arbejdsmarken.
□ 20 min. ’Ikke skyldig i nogens blod.’ Efter en kort indledning drøfter to eller tre søstre punkter fra paragrafferne 1 til 17 i Tillæg til Rigets Tjeneste. Hvis muligt, benyttes pionersøstre som kan indflette deres egne erfaringer og oplevelser for at fremhæve hvad der kan gøres, rent lokalt.
□ 10 min. Afsluttende meddelelser. Indbefat bekendtgørelser af almen interesse og hovedpunkter fra „Spørgsmålskassen“. Sang nr. 23.
Ugen fra 18. marts
□ 10 min. Sang nr. 79. Indledning, dagens tekst og kommentarer. Indbefat „Teokratisk nyt“.
□ 15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — Flere arbejdere til høsten.“ Behandles med spørgsmål og svar.
□ 20 min. ’Ikke skyldig i nogens blod.’ En familiegruppe drøfter de resterende paragraffer (18-31) fra Tillæg til Rigets Tjeneste. Afslut med at læse de tre sidste paragraffer og tilskynd enhver til at læse hele tillægget til Rigets Tjeneste.
□ 15 min. Afsluttende meddelelser. Afslut med et foredrag over 1973 Yearbook, fra side 20, paragraf 2, til side 32, paragraf 2. Fremhold de vigtigste hovedpunkter så det bliver et sammenhængende foredrag. Sang nr. 119.
Ugen fra 25. marts
□ 8 min. Sang nr. 73. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
□ 20 min. „Hvor stor er din omsorg for folk?“ (Vagttårnet for 1. april, s. 162) Gennemgå artiklen med spørgsmål og svar og læs skriftsteder og paragraffer i den udstrækning tiden tillader det.
□ 15 min. „Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung.“ (1 Tim. 4:12) Fælles drøftelse hvori yngre forkyndere, om muligt, er med til at fremholde det følgende. Punktet kan gøres realistisk ved at de unge selv udarbejder hvad de vil sige og derefter øver sig over for tilsynsmænd eller forældre. Lad om muligt passende lokale oplevelser indgå.
(4 min.) Ordstyreren opfordrer de unge i menigheden til at kommentere hvordan deres kristne tankegang og opførsel er med til at fjerne enhver årsag til at andre kunne ringeagte dem på grund af deres ungdom. Deres opførsel hjemme, i skolen og i rigssalen er måske mere sigende end mange ord. Bør være som Timoteus, der var et eksempel på mange måder, „i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed“. — 1 Tim. 4:12.
(3 min.) I og omkring rigssalen må børn og unge opføre sig eksemplarisk for ikke at give andre grund til at ringeagte dem. Dan gode vaner tidligt i livet. Vær opmærksom. Medbring din egen bibel og dit eget studiemateriale. Unødvendige toiletbesøg under mødet kan virke forstyrrende og bevirker at du går glip at noget af programmet. Gå hellere på toilettet før mødet begynder. Rigssalen er ikke et sted hvor man skal løbe omkring og lege før eller efter møderne. Leg og støj uden for rigssalen før og efter møderne kan irritere naboerne og få dem til at ringeagte de unge i menigheden.
(3 min.) Kristen opførsel i skolen vil få andre til at respektere dig. At lære at læse, skrive og regne er en vigtig hjælp i forberedelsen til fremtidig tjeneste. Det er vigtigt at være lydige mod lærerne, at læse lektier og at være opmærksom i timerne. Nødvendigt at passe på hvem man omgås. — 1 Kor. 15:33.
(3 min.) Vind respekt hos dine forældre. Vis dine forældre ægte kærlighed og respekt. (Ef. 6:1, 2) Børns kristne eksempel har ført forældre ind i sandheden. Sæt pris på det de giver dig: et hjem, føde, tøj, og sandheden. Udfør villigt og med glæde de pligter i hjemmet som dine forældre giver dig: opvask, græsslåning, osv. Lydighed behager både Jehova og dine forældre. — Kol. 3:20.
(2 min.) Ordstyrer. Det at børn og unge viser god opførsel baner vej for fremtidige tjenesteforrettigheder. Det er til pris for Jehovas navn, og vinder respekt hos brødrene. (Sl. 148:12, 13) Andre børn og unge i skolen og kvarteret, som nu ringeagtes på grund af deres opførsel og tankegang, vil se deres gode eksempel og måske undre sig, lytte til forkyndelsen og tage imod et bibelstudium.
□ 10 min. Foredrag af den præsiderende tilsynsmand, der understreger hvor meget man værdsætter de unges tilstedeværelse i menigheden. Ros dem for deres deltagelse i tjenesten under forskellige former. Nævn deres resultater i genbesøgs- og bibelstudiearbejdet, og hvad de afsætter af bøger og blade, som tilkendegiver den gode andel de har i forkyndelsen af den gode nyhed. Hvis nogen af de unge har tegnet et abonnement eller kan være midlertidige pionerer i forårskampagnen, kan de fortælle om det. Tilskynd dem til at fortsætte deres gode arbejde og dygtiggøre sig på alle områder, idet det må erkendes at de unge er kommende ældste og menighedstjenere, pionerer, medlemmer af betelfamilien, og missionærer, hvilket alt sammen er privilegier i tilknytning til tjenesten.
□ 7 min. Anmeldelse at bladene for 8. og 15. april. Sang nr. 39.
Ugen fra 1. april
□ 8 min. Sang nr. 60. Indledning, dagens tekst og kommentarer.
□ 3 min. Regnskabsrapporten.
□ 18 min. „Din tjeneste for Gud.“ Første del af kapitel 6 i organisationsvejledningen til og med paragraf 1, side 104, gennemgås med spørgsmål og svar. Det vil ikke være nødvendigt at læse paragrafferne, men der bør være en grundig drøftelse af de anførte skriftsteder. Tilskynd menigheden til at være forberedt på denne drøftelse, så de har bogen med til mødet.
□ 15 min. En bogstudiegruppe drøfter punkterne fra 1973 Yearbook, side 32, paragraf 3, til side 33, paragraf 2.
□ 16 min. Spørgsmål-og-svar-behandling af artiklen „Det internationale stævne ’Guds sejr’“. Afsluttende meddelelser. Kort anmeldelse af Vågn op! for 22. april. Sang nr. 54.
Ugen fra 8. april
□ 17 min. Sang nr. 57. Indledning, dagens tekst og kommentarer. Indbefat en drøftelse af 1973 Yearbook, side 38, paragraf 3, til side 43, paragraf 1.
□ 20 min. „Din tjeneste for Gud.“ Fortsæt en spørgsmål-og-svar-gennemgang af organisationsvejledningen fra side 104, paragraf 2, til og med side 107, paragraf 1.
□ 15 min. „Få gavn af kredstilsynsmandens besøg.“ Artiklen behandles i et foredrag hvor forskellige forkyndere får lejlighed til at give udtryk for deres værdsættelse af at samarbejde med kredstilsynsmanden.
□ 8 min. Afsluttende meddelelser. Sang nr. 68.