Spørgsmålskassen
◆ Hvem kan forrette vielser og begravelser?
En bryllupstale og en begravelsestale kan holdes af enhver døbt broder. Hvem man vælger som taler i et sådant tilfælde er en sag som de personer eller den familie det drejer sig om, selv afgør. Da bryllupsforedrag og begravelsestaler ikke betragtes som offentlige foredrag, kræves det ikke at taleren er udnævnt som ældste eller menighedstjener. Med hensyn til et bryllup må den egentlige vielse naturligvis foretages af en som er bemyndiget dertil, og det vil i de fleste tilfælde være den der forretter vielsen som også holder selve talen.
Skal en vielse eller en begravelse holdes i rigssalen, må tilladelse til at benytte rigssalen først indhentes hos menighedens udvalg. En indviet broder fra en anden menighed kan få tilladelse til at holde bryllupsforedraget eller begravelsestalen i menighedens rigssal, hvis udvalget godkender det, men selve vielsen skal altså foretages af en der er bemyndiget til det.
Et par hvor begge er indviede og har et godt omdømme i menigheden, kan af udvalget få tilladelse til at benytte rigssalen til en vielse. En indviet som påtænker at gifte sig med en uindviet bør rådes til at følge vejledningen om at gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) Hvis den indviede gennemfører et sådant ægteskab, er det vedkommendes eget ansvar. Udvalget tillader måske, eller tillader måske ikke, at rigssalen benyttes; men selv om det tillades, betyder det ikke at udvalget godkender indgåelsen af et sådant ægteskab. Den broder som er anmodet om at foretage vielsen og holde bryllupstalen, må selv med sin egen samvittighed afgøre om han vil gøre det i et sådant tilfælde hvor den ene ikke er indviet. Hvor en vielses- eller en begravelsestale holdes i rigssalen, skal det, i alle tilfælde, foregå på en værdig måde, og landets love bør følges. — Se Vagttårnet 1972, side 429; 1969, side 233-236; 1966, siderne 5-16; 1961, side 240.