Få et fast greb om det virkelige liv
1 I hastigt stigende tal finder mennesker jorden over den vej der fører til det virkelige liv, og de opdager at sand lykke og tilfredshed nu opnås ved at gøre Guds vilje. (Åb. 4:11) At mennesker fra alle nationer og racer jorden over, fra alle befolkningslag, trods vanskeligheder og modstand i stigende tal frivilligt melder sig til det uselviske arbejde, hvad enten de kan yde lidt eller meget, kan kun forklares på den måde at det er Guds ånd der driver dem.
2 Når vi forstår det, indser vi også hvor vigtigt det er stadig væk at lade sig lede af ånden. Det er ikke mennesker vi tjener, og det er ikke mennesker der leder os eller driver os. For at kunne holde ud trods de stigende vanskeligheder i den nuværende tingenes orden, og trods den fjendtlige og ligegyldige ånd der ofte møder Guds tjenere, må vi til stadighed lade os fylde med Guds ånd. Hvordan sker det? — Ef. 5:18.
3 Det åndelige må være det væsentlige i vort liv. Med det åndelige mener vi bøn til Gud, studium af hans ord, det at være optaget af hans tjeneste. Man kan pleje en interesse og opelske et ønske. Hvis vi opelsker ønsket om at være til stede ved menighedens møder, forfølger vi vort mål i livet. Hvis vi opelsker et ønske om at være sammen med åndeligsindede mennesker, vil den gode indflydelse vi får dér, i høj grad hjælpe os til at få et fast greb om det virkelige liv. — 1 Kor. 2:13; 1 Tim. 6:17-19, NW.
4 Gud giver sin ånd til sine tjenere for at give dem kraft til at vidne om ham og hans rige. Jo mere vi deltager i den tjeneste, i højere grad vil han gavmildt give os af sin ånd. Optagethed af hans gerning vil hjælpe os til at holde vore tanker rettet mod det åndelige. (1 Joh. 5:14; Ordsp. 15:28) Når vi tænker på det der skal gøres i marts og det vi kan være med til som vil styrke os åndeligt, ønsker vi af hjertet at deltage så meget som vi kan. Vi er således i den tredje måned af kampagnen med Vagttårnet, og hver dag kan vi være på udkig efter og udnytte enhver lejlighed til at gøre Jehovas navn kendt og tilbyde abonnement på Vagttårnet. Vi kan ikke alene gå fra hus til hus og på genbesøg men også mere uformelt, når lejligheden byder sig, tilbyde abonnement. Du vil blive glædeligt overrasket over hvor meget der kan udrettes på denne måde.
5 Studium kan hjælpe os til at huske bønnen og altid at have Jehova i tanke. Samtidig med at vi øger vor kundskab og føler os nærmere knyttet til Jehova Gud og Jesus Kristus, giver det os kraft til at overvinde de hindringer og vanskeligheder der måske stiller sig i vejen for os når vi ønsker at deltage i den sande gudsdyrkelse og at leve vort liv sådan som Jesus levede sit liv. — Mark. 9:23.
6 Den opbyggende viden vi således bestandig modtager og gemmer dybt i vore hjerter, giver os ønsket om helhjertet at deltage i tjenesten på arbejdsmarken. — Luk. 6:45.
7 Uden tvivl vil højdepunktet i marts måned være det særlige offentlige foredrag den 31., med titlen „Om at overleve og stå på den sejrende side ved Harmagedon“. Vi er overbeviste om at samværet med brødrene og mange interesserede vil være meget opbyggende for os alle. Vi beder til stadighed Jehova velsigne alle så de kan få et fast greb om det virkelige liv og hjælpe andre til det samme.
[Tekstcitat på side 1]
Få et fast greb om det virkelige liv