Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 3/74 s. 1
  • Kære medforkyndere!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kære medforkyndere!
  • Rigets Tjeneste – 1974
Rigets Tjeneste – 1974
km 3/74 s. 1

Kære medforkyndere!

Det fylder os med glæde at se hvordan arbejdet skrider frem. I indeværende tjenesteår har vi allerede haft kampagner med to nye bøger, særlige blade, og to omfattende traktatuddelinger. Nu er vi i abonnementskampagnen, og tiden er inde til at planlægge forårskampagnen. Det særlige offentlige foredrag skal holdes sidst i marts, og mindehøjtiden først i april. Bladene for 15. marts, 8. april, 15. april og 22. april er af særlig interesse og fortjener stor udbredelse.

Denne store virksomhed kræver omhyggelig planlægning. I alle menigheder må man være opmærksom på at alt distrikt bliver grundigt gennemgået med de særlige blade. Samlinger må tilrettelægges således at forkynderne kan få mest mulig tid i tjenesten. Alle som overhovedet kan, tilskyndes til at blive midlertidige pionerer i marts og april, eller i forbindelse med det store arbejde med at følge interessen op i maj. Noget særligt må gøres for at hjælpe alle forkyndere til at have en andel i forkyndelsen, og mange nye kan sikkert hjælpes i gang. En del er allerede begyndt. Hjælp dem til at fortsætte regelmæssigt som forkyndere.

Det skulle ikke være nødvendigt for os nu at skrive om forårskampagnen i alle detaljer, da vi jo har haft disse kampagner så tit. De ældste kan finde deres notater frem vedrørende de tidligere kampagner og desuden gennemgå hovedartiklen og brevet fra afdelingskontoret i Rigets Tjeneste for marts 1973. Mange har mulighed for at være med i den midlertidige pionertjeneste, enten i marts, april eller maj. Tusinder af jer har prøvet denne tjeneste. Har du? En øget indsats betyder større lovprisning af Jehova, mere åndelig styrke til menighederne og mange velsignelser til de enkelte. I familierne kan man planlægge hvordan en eller flere kan tage denne tjeneste op, mens de andre hjælper vedkommende. Se de forslag der blev givet i Rigets Tjeneste for marts 1973.

Ja, brødre, der er brug for jeres tjeneste. Tiden er kritisk, og mange mennesker trænger til at høre Guds ords trøstende budskab. Måtte Jehovas ånd drive jer alle til øget virksomhed. Vi sender vore kærligste hilsener og bedste ønsker.

Jeres brødre på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del