Jeres tjenestemøder
Ugen fra 13. oktober
10 min. Sang nr. 51. Indledning og dagens tekst. En familie drøfter dagens tekst og taler bagefter om hvordan en af de lokale forkyndere har oprettet et bibelstudium. (Eller en anden opmuntrende erfaring som en af menighedens forkyndere har haft.) Man drøfter også kort hvordan Vågn op! for 22. oktober kan tilbydes fra dør til dør.
3 min. Regnskabsrapport.
17 min. Hovedartiklen gennemgås med spørgsmål og svar.
15 min. Hvordan man får den besøgte med i en bibelsk samtale. En erfaren forkynder opmuntrer nye forkyndere til at være med i hus-til-hus-arbejdet med månedens tilbud på den måde at Bibelen bruges. Følgende punkter dækkes: 1) Jehova bruger alle slags mennesker; det er ikke stor personlig dygtighed men villighed det kommer an på. 2) Vi forstår at de fleste jøder afviste Jesus; vi kan heller ikke forvente at de fleste lytter til os. 3) Udvælg et skriftsted, for eksempel Første Tessalonikerbrev 5:4, hvorefter versene 1 til 3 også læses. Vær rede til at læse disse vers op hvis den besøgte er indstillet på at lytte; øv dig i at læse godt og flydende op. 4) Drøft en passende indledning som vil vække den besøgtes interesse og samtidig opmuntre den besøgte til at udtale sig. 5) Lyt når den besøgte siger noget; brug god dømmekraft, pres ikke på.
15 min. Afsluttende meddelelser. Brevet fra afdelingskontoret. Den præsiderende tilsynsmand fra det forløbne tjenesteår kan, hvis han ikke allerede har gjort det, aflægge en kort beretning hvori han fremhæver nogle højdepunkter fra den rapport han har sendt til afdelingskontoret. Han kan også give nogle anbefalinger med hensyn til hvad der skal gøres i det kommende år. Sang nr. 103.
Ugen fra 20. oktober
10 min. Sang nr. 66. Indledning, dagens tekst og bekendtgørelser af almindelig interesse for menigheden.
10 min. Artiklen „Er du opmærksom på det?“ gennemgås i et foredrag.
15 min. „Hvordan klarer man problemer i familien?“ (Vågn op! for 8. oktober) Afsnittet „Hvad ægtemænd kan gøre“, siderne 9 til 13, behandles i en samtale på samme måde som den første del af dette blad blev drøftet på tjenestemødet i ugen fra den 6. oktober.
10 min. Forskellige fortæller erfaringer fra arbejdsmarken. Især om arbejdet med abonnementstilbudet.
15 min. Afsluttende meddelelser. Herunder „Teokratisk nyt“. Uddel et eksemplar af Rigets Nyheder nr. 19 til hver forkynder; drøft hovedpunkterne; læs nogle uddrag; indbyd forkynderne til at hente deres forsyning af traktater efter mødet; tilskynd alle til at have en andel i uddelingen, der begynder 1. november. Sang nr. 67.
Ugen fra 27. oktober
10 min. Sang nr. 5. Indledning og dagens tekst.
25 min. Planlægning af traktatuddelingen fra 1. til 10. november. Drøft hvad der fra menighedens side er planlagt af samlinger hver dag, og hvilket distrikt der skal gennemgås. Bortset fra at studierne naturligvis passes, må alle kræfter samles om at få uddelt traktaterne. Er der forkyndere som skal have hjælp i den forbindelse? Måske nogle af vore nye forkyndere behøver assistance. Hvordan gribes sagen an? Hvad skal man sige ude ved dørene?
Erfaringerne fra de tidligere traktatuddelinger viser meget tydeligt at der skal siges ganske lidt. Et venligt smil, nogle få ord til den besøgte, og traktaten afleveres. De steder hvor der mærkes interesse og særlig venlighed, kan forkynderne notere sig, medmindre han er sikker på at kunne gennemgå distriktet igen, kort tid efter traktatuddelingen.
Vis i demonstrationer hvordan traktaten kort præsenteres. Man må have blyant og notatpapir med, sådan at man kan mærke sig dem der ikke ønsker besøg. Man må også inden man går distriktet igennem, lægge mærke til om der er nogen i distriktet som har frabedt sig besøg, idet vi gerne vil respektere sådanne ønsker. Andre steder efterlades traktaten hvis ingen er hjemme. Så snart man har delt alle sine traktater ud, kan man undersøge om der eventuelt er forkyndere som behøver hjælp for at få deres traktater delt ud. Når alle menighedens traktater er uddelt, kan man straks begynde at gennemgå distrikterne igen, for at tale med dem der har læst traktaterne og er blevet interesseret i budskabet. Denne gang behøver ingen at rapportere hvor mange traktater de har delt ud. Men tiden der er brugt dertil, skal rapporteres.
15 min. „Hvordan klarer man problemer i familien?“ På scenen skildres den situation at en familie som for nylig er kommet med i sandheden, beder en eller to ældste om hjælp i forbindelse med de problemer man har med børnene i skolen og i hjemmet, idet man jo ikke har kendt sandheden ret længe og derfor ikke har kunnet give børnene den fornødne oplæring i ret lang tid. De ældste gennemgår så med dem hvad der siges i Vågn op! for 8. oktober, siderne 13 til 16, „Hvordan skal vi bære os ad over for vore børn?“
10 min. Afsluttende meddelelser. Annoncér det særlige foredrag der holdes den 3. november. Hav bogen med. Mind om at „Paradiset genoprettes . . .“ skal være gennemgået til 1. december således at studiet over bogen om tusindårsriget kan påbegyndes i alle grupperne efter 1. december. Sang nr. 20.
Ugen fra 3. november
10 min. Sang nr. 115. Indledning og dagens tekst.
15 min. Fremholdelse af den gode nyhed — med bogen Guds tusindårsrige er kommet nær. Behandles med spørgsmål og svar og demonstration af de givne forslag.
10 min. I et foredrag gennemgås artiklen „Studium — livsvigtigt“.
10 min. Erfaringer fra traktatarbejdet. Er alle traktater delt ud?
15 min. Afsluttende meddelelser. Herunder behandles de to emner fra „Spørgsmålskassen“. Sang nr. 116.