Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter
1 Det er en stor ting at vi nu har fået denne nye oversættelse af den græske del af Bibelen. Selv om vi i nogle år har fået brudstykker af den oversat i vore blade og bøger, og derfor er blevet vænnet noget til dens sprog og tone, er det alligevel en stor forandring nu at skulle til at bruge denne nye oversættelse i stedet for den autoriserede danske oversættelse, som vi har været vant til siden den udkom i 1948. Det er blevet sagt at den forandring man gør når man går over til at bruge en ny oversættelse, er lige så gennemgribende som den man gør når man flytter fra én bolig hen i en anden. Selv om den nye bolig er meget bedre, så tager det nogen tid at vænne sig til den og blive glad for den. Der vil sikkert også gå nogen tid før vi er blevet rigtig vant til Ny Verden-oversættelsen.
2 Vi skal bruge den nye oversættelse i den teokratiske skole, ved vore andre møder og ved vore bibelstudier, og den vil for fremtiden blive brugt i stor udstrækning i vore blade og bøger, selv om vi som hidtil også vil bruge andre oversættelser. Vi skal desuden bruge Ny Verden-oversættelsen i tjenesten, idet vi vil tilbyde den og også bruge den til at slå op i. Og endelig vil vi naturligvis selv personligt læse den. For at vi kan få det størst mulige udbytte af den og hurtigst muligt blive kendt med dens mange fordele, er der nogle ting det er værd at vide og som vi her skal pege på. Nogle af disse ting er behandlet i en artikel i Vågn op! for 8. februar; mere fyldige og detaljerede oplysninger bringes her.
Oversættelsens nøjagtighed
3 En oversættelse af Bibelen skal først og fremmest hjælpe os til at komme den oprindelige ordlyd så nær som muligt. Det bedste var om vi kunne læse Bibelen på originalsproget. Det næstbedste er en nøjagtig og trofast oversættelse. En fri oversættelse er ofte interessant og overraskende at læse, og i mange tilfælde kan den udtrykke sig på en letfattelig måde og meget nutidigt. Men ofte er man utryg ved en sådan oversættelse, idet man opdager at den nogle gange er unøjagtig og endda ligefrem får en til at misforstå det som oprindelig var meningen. Ny Verden-oversættelsen søger at gengive så nøjagtigt som muligt hvad grundsproget siger, og søger også så vidt muligt at sige det på samme måde. Nøjagtigheden kommer til udtryk i at praktisk talt alle ord er blevet oversat, også småord som ikke altid er nødvendige på dansk. Oversættelsen søger også at afspejle brugen af synonymer på grundsproget. Hvis der på græsk er brugt to synonymer, søger oversættelsen på dansk ligeledes at bruge to synonymer. For eksempel er der to græske ord der betyder „at helbrede“, og derfor er der også valgt to synonymer, i dette tilfælde „helbrede“ og „kurere“. I nogle tilfælde er nuanceforskellen mellem synonymerne af betydning, i andre tilfælde kan vi ikke på nuværende tidspunkt se forskellen, men har dog ment at den skulle frem.
4 I vid udstrækning er de nuancer som den græske grammatik muliggør, bibeholdt, selv om det ofte fører til et længere dansk udtryk. Når det græske udsagnsord viser at den handling der beskrives, er noget der fortsætter, har det ofte betydning at denne nuance kommer frem. Læg for eksempel mærke til forskellen mellem den autoriserede oversættelse af Mattæus 7:7 og Ny Verden-oversættelsen. Jesus sagde altså ikke: „Bed, så skal der gives jer;“ men „Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ Den samme verbalform bruges også til at udtrykke at man ophører med en handlemåde man ellers har fulgt. Vi er for eksempel vant til at læse Mattæus 6:19 således: „Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler,“ men læser nu i Ny Verden-oversættelsen: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“
5 I mange tilfælde har det været muligt at få nuancer frem som de fleste oversættere ellers har set bort fra af hensyn til vellyd eller ud fra den betragtning at der er tale om ubetydeligheder. I Romerbrevet 1:28 gengives det græske navneord der i den autoriserede oversættelse er blevet til „at kende“, med „nøjagtig kundskab“, da det græske ord har forstavelsen epi, der forstærker ordets betydning. Det er en lignende forstavelse der kommer frem i Ny Verden-oversættelsen af Filipperbrevet 3:11, hvor der i den autoriserede oversættelse tales om „opstandelsen fra de døde“ men i Ny Verden-oversættelsen læses: „Den tidlige opstandelse fra de døde.“
En utraditionel oversættelse
6 På visse punkter adskiller denne oversættelse sig meget tydeligt fra andre oversættelser. Den kaldes således ikke „Det nye Testamente“. Dette navn er nemlig ikke heldigt. Det skyldes en fejlagtig forståelse af Hebræerbrevet 9:15, 16, hvor der er tale om den nye pagt, der i vers 16 kaldes „et testamente“. Man har kaldt den hebraiske del af Bibelen for „Den gamle pagts bøger“, og den græske del af Bibelen for „Den nye pagts bøger“, eller man har brugt udtrykket „Det gamle Testamente“ og „Det nye Testamente“. Det har fået nogle til at tro at de kristne, som er under den nye pagt, ikke har så meget brug for den hebraiske del af Bibelen, og det er naturligvis forkert. Bibelen selv har ikke givet de to dele af Bibelen disse navne. Bibelen skal betragtes som en helhed, og Guds tjenere har brug for hele Bibelen. Det er mere korrekt og mere naturligt at kalde den hebraiske del af Bibelen for „De hebraiske Skrifter“ og den græske del af Bibelen for „De græske Skrifter“, eller som denne oversættelse gør det: „De kristne græske Skrifter.“
7 Som grundtekst benytter oversættelsen hovedsagelig Westcott og Horts græske tekst. Den afviger på enkelte punkter fra den græske tekst der ligger til grund for den autoriserede danske oversættelse. Det er for eksempel forklaringen på at Johannes 1:3 og 1:4 skilles på én måde i den autoriserede oversættelse, og på en anden måde i Ny Verden-oversættelsen.
8 Et andet eksempel på at den græske tekst afviger fra den som den autoriserede oversættelse har valgt at følge, har vi i Mattæus 6:13. Ordene: „Thi dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen,“ findes ikke i Westcott og Horts tekst, og derfor heller ikke i Ny Verden-oversættelsen.
9 Hvorfor har Ny Verden-oversættelsen i Mattæus 27:49 denne sætning, som ikke findes i den autoriserede oversættelse: „En anden tog et spyd og stak ham i siden, og der kom blod og vand ud“? Det er fordi denne sætning findes i Westcott og Horts tekst. I en fodnote gør de opmærksom på i hvilke manuskripter den findes og i hvilke manuskripter den ikke findes. Westcott og Horts regner den for at være en tilføjelse, og det er i vores oversættelse vist ved at ordene er sat i dobbelte klammer. Dobbelte klammer betegner altså ord som Westcott og Hort har i deres tekst men som de mener ikke burde være der.
10 Enkelte klammer betegner noget andet. De bruges for at vise at det eller de ord de står omkring, ikke findes i den græske tekst men er tilføjet for at gøre sætningen fuldstændig på dansk. Vi har et eksempel i den sidste halvdel af Mattæus 27:11: „Jesus svarede: ’Du siger [det] selv.’“ Her skal det tilføjes at når et sådant citat bringes i vore bøger eller blade, bliver klammerne almindeligvis ikke taget med, og udtalelsen vil da lyde: „Du siger det selv.“
11 Et væsentligt særpræg ved denne oversættelse er dens anvendelse af Guds personlige navn, Jehova. Begrundelsen herfor er blandt andet givet i Vagttårnet for 15. december 1950 på siderne 386-388. Hovedargumentet er at når De græske Skrifter bringer citater fra De hebraiske Skrifter hvori Guds navn forekommer, er det rimeligt at gengive navnet som det findes i De hebraiske Skrifter. Den indvending at jøderne af ærefrygt for Guds navn undlod at bruge det, og at det derfor var fjernet fra de bibelske skrifter på Jesu og apostlenes tid, holder ikke stik. Man har fundet eksemplarer af den græske oversættelse af De hebraiske Skrifter med Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Ny Verden-oversættelsen er da heller ikke den eneste oversættelse der anvender Guds personlige navn i den græske del af Bibelen.
En konsekvent oversættelse
12 Når en oversættelse søger at gengive de græske ord således at ét bestemt græsk ord altid er gengivet med det samme danske ord, siger man at den er konsekvent. Dette kan en oversættelse kun være til en vis grad. I Ny Verden-oversættelsen er denne konsekvens kun gennemført for visse hovedords vedkommende, og endda ikke i alle tilfælde helt konsekvent. Der er mange fordele ved en konsekvent oversættelse.
13 Det kan være forvirrende når et ord snart gengives på én måde og snart på en anden. Det kan være meget oplysende når et ord altid er gengivet på samme måde. For eksempel er der et græsk ord der betyder „træl“, og det er altid gengivet „træl“ i Ny Verden-oversættelsen. Der er virkelig tale om trælle, som ejedes af deres herre. Forskelligt herfra er de ord der betyder „tjener“, og de er oversat ved de variationer hvori de forekommer: „Menighedstjener“, „retsbetjent“, „betjent“, „tjener i huset“, „medhjælper“, og så videre.
14 Det har været muligt næsten helt konsekvent at gengive det græske udsagnsord páreimi med „er nærværende“, og det tilsvarende navneord parousía med „nærværelse“.
15 Det græske ord arkhee har de fleste af de næsten tres gange det forekommer, kunnet gengives med „begyndelse“. Det bruges også i betydningen „øvrighed“. Et enkelt sted er det oversat med „hjørner“, nemlig i Apostelgerninger 10:11, hvor der er tale om en stor dugs fire hjørner, altså de fire steder hvor dugen om man så må sige „begynder“. Men hovedbetydningen af ordet er „begyndelse“, og sådan er det oversat i for eksempel Kolossenserbrevet 1:18 og Åbenbaringen 3:14.
16 Ordet scándalon er gengivet enten med „snublesten“ eller med „årsag til snublen eller fald“, og det tilsvarende udsagnsord er ret konsekvent gengivet med „bringe til snublen og fald“. Hver gang man møder det udtryk, ved man altså hvad der ligger bagved og hvilket billede der er brugt. Det har sin fordel, selv om det danske udtryk er blevet noget langt.
17 I nogle tilfælde har samme græske ord måttet oversættes med flere forskellige danske ord, alt efter sammenhængen, men her har man så søgt konsekvent at holde sig til de bestemte ord der er valgt. Mens det græske navneord soteer altid er oversat med navneordet „frelser“, er udsagnsordet oversat med „at frelse“, „at bevare“, „at redde“ eller „at gøre rask“. Verbalsubstantivet er gengivet med „redning“ og „frelse“. Når der er tale om helbredelse fra en sygdom, er udtrykket „at gøre rask“ blevet valgt; når der er tale om at redde nogen fra en øjeblikkelig fare, for eksempel fra at drukne, er det mere hverdagsagtige udtryk „at redde“ blevet brugt. Kun når der er tale om at frelse nogen i videre forstand, i religiøs betydning eller til evigt liv, er det mere højtidelige „frelse“ blevet valgt.
18 På samme måde med ordene „friste“ og „prøve“. Det er ét græsk ord der er gengivet med disse to danske ord. I Mattæus 4:3 har man navneordet som nødvendigvis må oversættes „Fristeren“, og derfor er udsagnsordet „friste“ også brugt i 4:1. Men i vers 7 har man fundet det mest rigtigt at bruge ordet „prøve“. Ligeledes i for eksempel Mattæus 22:18, Hebræerbrevet 11:17 og Jakob 1:13.
Græske ord som er bibeholdt
19 Det geografiske navn på dalen syd og vest for byen Jerusalem, „Gehenna“, er blevet stående uoversat, og er ikke, som det ellers gøres på dansk, omskrevet til „Helvede“. Ligeledes er det græske navn „Hades“ (Dødsriget) blevet bibeholdt. Man vil således ikke finde ordet „Helvede“ i denne oversættelse og heller ikke ordet „Dødsriget“. „Helvede“ er uheldigt fordi det fremkalder visse oldnordiske, mytologiske associationer, og desuden er blevet forbundet med kristenhedens, fra hedenskabet indførte, lære om pine og kval for dem der efter døden havner dette sted. Ved ordet „Dødsriget“ forbinder man let „et rige“ med en slags tilværelse for de døde sjæle, men det er ikke den idé der skal frem. Det græske ord „Hades“ bruges ligesom det hebraiske ord „Sheol“. Det betegner menneskehedens fælles grav, hvor der ingen virksomhed, intet liv, ingen tilværelse er.
20 Det græske ord Kristós betyder „salvet“, men er blevet bibeholdt uoversat (dog i den latinske form) som en titel der svarer til det hebraiske „Messias“. I nogle tilfælde forekommer på græsk ordet „Kristós“ med den bestemte artikel, og dette kan man på dansk ikke gengive når man holder sig til ordet „Kristus“. Nogle oversættere har valgt at ignorere artiklen. Det betyder imidlertid noget at den bestemte artikel er med. I disse tilfælde er der ikke så meget tale om personen Jesus, der var Kristus, som om begrebet „den Salvede“, „den lovede Kristus“, „Messias“. Ny Verden-oversættelsen har valgt at gengive disse steder med „Messias“, for eksempel i Mattæus 2:4, hvor Herodes forhører sig om „hvor Messias skulle fødes“.
Lettere at forstå
21 Ny Verden-oversættelsen har bestræbt sig for at undgå forældede udtryk og udtryk som nok kendes og bruges, men som mere virker ved deres lyd end ved deres indhold. I stedet for ordet „salig“, der ofte forbindes med en tilstand efter døden, bruges det ord som det græske ord egentlig dækker, nemlig „lykkelig“. Ordet „nåde“ er gengivet ved „ufortjent godhed“, som rammer meningen bedre. I stedet for „forarge“ eller „tage anstød“ er brugt en mere bogstavelig gengivelse af det græske ord, „bringe til snublen og fald“. Udtrykket „at retfærdiggøre“, som bruges i den autoriserede oversættelse, er her erstattet af udtrykket „erklære retfærdig“, da der ikke er tale om at ændre personens karakter, men om at ændre hans status. Mattæus’ beretning kaldes for eksempel ikke „Mattæus-evangeliet“, men blot „Ifølge Mattæus“, som der står på græsk. Ordet evangelium betyder „god nyhed“, og sådan er det gengivet overalt i Ny Verden-oversættelsen. Ordet „prædike“ er undgået, og i stedet bruges det mere hverdagsagtige „forkynde“. Der tales ikke om „at bryde brødet“, men ganske enkelt og hverdagsagtigt om „at brække brødet i stykker“. Ordet „lignelse“ er blevet til det mere moderne „billede“ eller „billedtale“.
22 I nogle tilfælde er der valgt en oversættelse som fortolker. Det er gjort forsigtigt og kun hvor man har fast grund under fødderne. Det er gjort for at gøre et dunkelt udtryk klart eller for at undgå at et sådant udtryk ligefrem forstås forkert. Jesu bjergprædiken begynder i den autoriserede oversættelse således: „Salige er de fattige i ånden.“ I Ny Verden-oversættelsen lyder disse ord: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ (Matt. 5:3) I Apostelgerninger 1:8 siger den autoriserede oversættelse at de kristne skal være vidner „indtil jordens ende“. Mange har forstået dette som det tidsrum hvori de skulle forkynde, men en sådan misforståelse fjernes i Ny Verden-oversættelsen, hvor udtrykket er gengivet: „Til jordens fjerneste egne.“
23 Det lille ord for „i“ bruges i flere forskellige betydninger. Det korte udtryk „i Kristus Jesus“, for eksempel i Romerbrevet 8:1, 2, kunne antyde noget mystisk, men tanken er „i samfund med Kristus Jesus“ eller som Ny Verden-oversættelsen gengiver de to vers: „Nu er der altså ingen fordømmelse for dem der er i samhørighed med Kristus Jesus. For åndens lov, den ånd der giver liv i samhørighed med Kristus Jesus, har frigjort dig fra syndens og dødens lov.“ Ifølge den autoriserede oversættelse hedder det i Romerbrevet 8:8: „De, som er i kødet, kan derfor ikke tækkes Gud.“ Men ifølge Ny Verden-oversættelsen undgås den misforståelse man får ved denne oversættelse: „De der er i harmoni med kødet kan ikke behage Gud.“
24 Når der på græsk står „er“ betyder det ikke altid „er“, men ofte „betyder“. Den autoriserede oversættelse har gengivet det på denne måde i for eksempel Mattæus 12:7. Ny Verden-oversættelsen gengiver ordet således i Lukas 22:20: „Og på samme måde tog han bægeret efter aftensmåltidet, idet han sagde: ’Dette bæger er ensbetydende med den nye pagt i kraft af mit blod, som skal udgydes til gavn for jer.’“ På samme måde er ordet oversat i Johannes 17:3.
25 Det lille ord „alle“ bruges i tre betydninger, som det fremgår af Ny Verden-oversættelsen: 1) I betydningen „alle“, indbefattende alt og alle; 2) i betydningen alle slags personer eller ting; og 3) i betydningen enhver anden eller alle andre personer eller ting. Den første betydning finder vi i Første Korinterbrev 15:28. Den anden betydning finder vi for eksempel i Apostelgerninger 2:16-18, hvor der i Ny Verden-oversættelsen står: „Dette er derimod det der er sagt gennem profeten Joel: ’„Og i de sidste dage,“ siger Gud, „vil jeg udgyde noget af min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge mænd skal se syner . . .“’“ Det er klart at Guds ånd ikke blev udgydt over alt kød men over al slags kød, nemlig både over sønner og døtre, over unge og gamle, over frie og trælle.
26 Det kan være svært at forstå Romerbrevet 5:18 efter den autoriserede oversættelse, idet det dér ser ud som om alle mennesker vil blive erklæret retfærdige og opnå evigt liv, mens det i vers 19, vises at det ikke er „alle“ men „mange“ der opnår frelsen. Læg mærke til at denne vanskelighed ikke eksisterer i Ny Verden-oversættelsen: „Derfor, altså, ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse, blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv. For ligesom de mange gennem det ene menneskes ulydighed blev stillet som syndere, således vil de mange også gennem den enes lydighed blive stillet som retfærdige.“
27 „Alle“ kan, for det tredje, oversættes med „alle andre“ eller „alt andet“ eller „enhver anden“, som det fremgår af den autoriserede oversættelse af Lukas 21:29, Mattæus 6:33 og Første Korinterbrev 6:18. Ny Verden-oversættelsen gør det samme i Første Korinterbrev 12:26: „Og hvis ét lem lider, lider alle de andre lemmer sammen med det.“ Ligeledes i Filipperbrevet 2:9: „Netop derfor ophøjede Gud ham også til en højere stilling og gav ham i sin godhed navnet som er over ethvert andet navn.“ Se også Kolossenserbrevet 1:15-20, hvor den autoriserede oversættelse tydeligt er præget af læren om at Guds søn ikke hører med til det skabte. Ifølge den autoriserede oversættelse siges der om Sønnen at „han er før alt“ (vers 17), hvorimod Ny Verden-oversættelsen siger: „Og han er før alle andre ting.“ I den autoriserede oversættelse har man i vers 15 indskudt ordet „forud for“, hvorimod Ny Verden-oversættelsen, ligesom den autoriserede oversættelse af 1907, meget ordret oversætter den græske tekst: „Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte.“ Heri kan udmærket ligge at han er den første af al skabningen der er blevet skabt eller født. En af trosbekendelserne lægger megen vægt på at Sønnen er født og ikke skabt. Men i Bibelen gøres der ikke en sådan forskel. Udtrykket „født“ bruges poetisk om for eksempel bjergenes skabelse i Salme 90:2. At Sønnen er den første af det skabte svarer til at han i vers 18 omtales som den første af de døde der er blevet oprejst, idet han her kaldes: „Den førstefødte af de døde.“ Det er ved hjælp af ham at Gud har skabt alt andet: Som det hedder i vers 16: „Alle andre ting er skabt ved ham og til ham.“
Andre fordele
28 Den nøjagtige og ret ordrette gengivelse bevirker at det oprindelige billede i de fleste tilfælde kommer tydeligere frem. For eksempel er det ikke rigtigt som der står i den autoriserede oversættelse i Mattæus 26:20 at han ’satte sig til bords med de tolv’. Nej, han gjorde sådan som der står i Ny Verden-oversættelsen: „Da det nu var blevet aften, lå han til bords med de tolv disciple.“ Spiller dette nogen rolle? Ja, når man ved at de lå til bords, kan man bedre forstå at hæderspladsen ved bordet var pladsen lige foran værten, og at den der havde denne plads, lå op mod værtens bryst, i hans „skød“ eller „favn“, sådan som Johannes 1:18 og Lukas 16:22 oversættes i den autoriserede bibel. I Ny Verden-oversættelsen gengives Lukas 16:22 således at Lazarus „blev af engle ført hen til pladsen op mod Abrahams bryst“. Og det hedder i Johannes 1:18 om Jesus, at han „ligger op mod Faderens bryst“. Han havde altså hæderspladsen hos Gud i himmelen.
29 Selv om det måske ikke spiller den helt store rolle, så hjælper Ny Verden-oversættelsen læseren til at forstå at man på den tid da Bibelen blev til, brugte olielamper — og ikke tællelys eller stearinlys, som man skulle tro når man læser den autoriserede oversættelse, hvor der tales om „lys“ og „lysestage“. Man brugte olielamper, lavet af ler, med en væge, og disse lamper blev anbragt på et stativ eller en stander; for eksempel læser vi i Hebræerbrevet 9:2 om „lampestanderen“ som stod i tabernaklet. Denne lampestander var syvarmet. I Åbenbaringens kapitel 1, vers 12, tales der om „syv guldlampestandere“.
30 Ikke så få har, når de i Mattæus 27:29, 30 har læst om at de romerske soldater gav Jesus „et rør i højre hånd . . . tog røret og slog ham i hovedet med det“, tænkt på et stykke jernrør. Imidlertid er der tale om noget i retning af et stykke spanskrør eller bambusrør. For at undgå misforståelsen og dog bibeholde tanken om et „rør“, er det græske ord i Ny Verden-oversættelsen her gengivet „rørkæp“. Interessant nok har den nye Seidelin-oversættelse fundet samme løsning her. I Mattæus 12:20 er det samme ord oversat med „siv“ fordi der tilsyneladende er tale om en spinkel rørstængel. I Lukas 7:24 er det græske ord gengivet med både rør og siv for at få meningen frem.
31 I de fleste tilfælde bibeholder Ny Verden-oversættelsen de græske idiomer, de specielle udtryk som er særegne for det græske sprog. For eksempel: „Saul, . . . Det vil blive hårdt for dig at blive ved med at sparke imod pigkæppens stik.“ (Apg. 26:14) Men i enkelte tilfælde er billedet så fremmedartet for os at en omskrivning er foretrukket. I Første Petersbrev 1:13 findes udtrykket ’bind op om jeres sinds lænder’, men Ny Verden-oversættelsen har foretrukket denne omskrivning: „Gør derfor jeres sind klar til at arbejde,“ hvilket er meningen bag det græske idiom. Billedet stammer fra at den lange klædning man gik med, blev bundet op om en, så man bedre kunne røre sig når man skulle arbejde.
En hjælp til navnenes udtale
32 Ny Verden-oversættelsen yder sine læsere en særlig hjælp i forbindelse med udtalen af de bibelske navne, idet en trykstreg angiver hvor trykket skal ligge. Husk: Trykstregen er anbragt efter den stavelse der skal betones. Navnet Fileʹmon har altså tryk på stavelsen -leʹ. Aʹkvila skal udtales med tryk på første stavelse, A-. Den angivne udtale er i de fleste tilfælde den man kommer til ved at følge reglerne for navnenes udtale, men i enkelte tilfælde er den hævdvundne udtale angivet. Hvor et navns udtale er almindeligt kendt, er der ikke anført trykstreg.
Bibelordbog
33 En anden hjælp for læserne af denne nye bibeludgave er den udførlige konkordans eller ordbog som findes bagi og som træder i stedet for skriftstedshenvisninger under de enkelte bibelvers. Bibelordbogen har næsten fem tusind opslagsord og henvisninger. I mange tilfælde vil man også her kunne finde ord som man kender fra den autoriserede oversættelse, med angivelse af hvordan disse ord er gengivet i den nye oversættelse. Se for eksempel „tolder“, „lignelse“, „fortabelse“.
34 Kolumnetitlerne øverst på hver side hjælper læseren til hurtigt at finde et sted han søger.
35 Læs den nye oversættelse igennem. Brug den ved hver en lejlighed. Notér dig de steder som hjælper dig eller måske volder dig vanskeligheder. Drøft disse steder med andre. Efterhånden som du bliver kendt med den og vænner dig til dens sprog, vil du erfare den glæde det er at beskæftige sig med en oversættelse man er tryg ved, fordi den først og fremmest lægger vægt på at være nøjagtig.