Bekendtgørelser
◆ Tilbud: December: Ny Verden-oversættelsen og bogen Er dette liv alt? (kr. 6,65) Januar til april: Et års abonnement på Vagttårnet og bogen Evigt liv — i Guds børns frihed. Abonnementer der tegnes fra januar kvartal koster kr. 14,85 for et år, og abonnementer der tegnes fra april kvartal koster kr. 15,00 for et år. Vi vil også lade brochuren „Denne gode nyhed om riget“ følge med, idet vi har for øje at oprette et bibelstudium.
◆ Abonnementsfornyelser for abonnementer der udløber 31. december skal indsendes til Selskabet senest den 10. december.
◆ Indbundne årgange af Vagttårnet og Vågn op! for 1975 sendes ud til menighederne i december ifølge den bestilling som blev indsendt for et år siden. I år koster disse årgange kr. 19,00 pr. stk. på grund af nedsat moms. Indbetaling indsendes til Selskabet efter afslutningen af december måned.
En lignende formular vil blive sendt ud til bestilling af indbundne årgange af Vagttårnet og Vågn op! for 1976.
◆ 1976 årbøger: Menighederne må sende en bestilling til Selskabet for årbøger på en særskilt ordreformular omkring 6. december. Bestil med det samme alt hvad I regner med at skulle bruge, så I undgår flere småbestillinger senere. Da disse er kontantvarer skal indbetalingen sendes til Selskabet sammen med bestillingen. Pionerer der har været på pionerlisten fra 1. juli i år vil kunne få et gratis eksemplar, og menigheden skal inkludere disse i sin bestilling af årbøger. Efter at pionererne har fået deres årbøger må menigheden anmode om godtgørelse fra Selskabet for disse eksemplarer.
◆ Blinde kan hos Selskabet låne eller købe lydbånd hvorpå nogle af bøgerne er indtalt: Guds „evige forsæt“ gennemføres . . ., Virkelig fred og sikkerhed . . . Senere kommer flere. Vi har til udlån på blindeskrift: Sandheden der fører til evigt liv og de 80 spørgsmål fra or-bogen.
◆ Fremmedsprogede som viser interesse: Indsend navn og adresse til Selskabet, og om muligt hvilket sprog vedkommende læser og taler. I Storkøbenhavn bedes navn og adresse på interesserede der taler italiensk, portugisisk eller spansk overgivet til den latinske menighed, og på dem der taler andre sprog, til den engelske menighed.
◆ Mindehøjtiden falder i 1976 onsdag den 14. april. I betragtning af at solen går ned lidt efter kl. 19.00, må mindehøjtidsprogrammet ikke begynde tidligere end kl. 19.00.
◆ Særforedraget holdes søndag den 28. marts.
◆ Årsteksten for 1976 lyder: „Da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:14.