Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/76 s. 1
  • Kære medforkyndere!

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kære medforkyndere!
  • Rigets Tjeneste – 1976
Rigets Tjeneste – 1976
km 1/76 s. 1

Kære medforkyndere!

Når vi ser på rapporterne måned efter måned får vi indtryk af det vældige arbejde der gøres med at forkynde, og det er klart at der aflægges et regelmæssigt vidnesbyrd i hele landet, på Færøerne og i Grønland. I nogle områder oprettes der stadig en del nye bibelstudier, og mange nye overværer møderne. Men andre steder opnås færre resultater. Der har ikke været nogen stor vækst i antal forkyndere i det forløbne år, og antallet at bibelstudier er faldet. Hvordan bør vi se på dette?

Det er altid opmuntrende at se resultater af en indsats. Når resultaterne udebliver er det dog ikke nødvendigvis et tegn på at vi ikke tjener trofast. Alene det at vi minder folk om Jehovas navn og hensigt glæder ham. Folk hører budskabet om hans barmhjertighed og også om den kommende dom. Vi behøver derfor ikke føle at vores tjeneste er forgæves, blot fordi vi ikke får nye studier. Jehova forventer ikke det umulige af os, og vi kan ikke presse nogen til at tage imod budskabet. Vi ved at flertallet ikke vil tage imod det. (Es. 6:9, 10) Men dog tror vi at der stadig er mange i vore distrikter som hungrer efter sandhed og retfærdighed.

Der er én ting vi kan gøre: Vi kan forberede og øve os på at fremholde interessevækkende præsentationer. Vi kan regelmæssigt gå fra hus til hus med bladene og aflægge vidnesbyrd ved hjælp af Bibelen, idet vi besøger alle, undtagen dem der bestemt har bedt sig fritaget for besøg. Vi kan flittigt notere dem op der viser interesse og besøge dem igen for yderligere at opbygge interessen. Er vi trofaste i dette arbejde vil Jehovas engle, som leder forkyndelsen, hjælpe os i forbindelse med dem der søger sandheden. Og selv om det ikke lige bliver os der finder de interesserede, så ved vi at vi trofast har aflagt vidnesbyrdet, og det vil vi blive ved med indtil Jehova selv „lukker døren“, så at sige, og bringer arbejdet til ophør ved at påbegynde den store trængsel.

Ingen af os har derfor grund til at være mismodige. Vi kan i stedet glæde os over at være en del af de mere end 14.000 forkyndere som her i landet fortsat og trofast aflægger vidnesbyrd i det distrikt de har fået betroet, og vi kan takke Jehova for dette privilegium. Vi sender vore kærligste hilsener og bedste ønsker.

Jeres brødre på

DET DANSKE AFDELINGSKONTOR

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del