Jeres tjenestemøder
Ugen fra 7. marts
10 min. Sang nr. 4. Månedens tema: „Støt de unge som vandrer på Jehovas vej“ (Sl. 71:5) drøftes, og i den forbindelse nævnes muligheden for at virke som midlertidig pioner fra den 23. marts og til udløbet af april måned. Måske kan en eller to i en familie tage denne tjeneste op, hvis hele familien er villig til at yde hjælp og støtte. Bekendtgørelser af almindelig interesse bringes.
10 min. Forårskampagnen forberedes. En af de ældste fortæller om det møde der har været holdt for alle ældste om forårskampagnen. Behandler brevet fra afdelingskontoret og gør rede for de mål der er sat. Fremhæv grundene til at vi sætter ind med et sådant stort samlet fremstød i forkyndelsen. Fortæl om stemningen og ånden der rådede på mødet for de ældste og om de ældstes beslutning om at gå foran.
10 min. En samtale mellem to eller flere ældste om muligheden for en øget indsats i marts, april og maj. Herunder behandles muligheden for at hjælpe flere i gang i tjenesten, de enkeltes muligheder for at øge deres personlige indsats, og især fremhæves den midlertidige pionertjeneste og hvad der fra menighedens side gøres for at støtte alle forkynderne.
15 min. Flere af dem som har prøvet den midlertidige pionertjeneste tidligere, interviewes, og de forklarer hvordan de planlagde tingene og hvilke velsignelser de opnåede. Nogle som har planer om at være midlertidige pionerer i år, interviewes, og de fortæller om de tanker de har gjort sig og hvad de håber at udrette.
15 min. Afsluttende meddelelser. Appel til alle om nu at planlægge kampagnen. I den kommende tid vil det være godt i hver menighed at bruge fem minutter af de afsluttende meddelelser til erfaringer fra bibelstudiearbejdet, specielt med hensyn til oprettelsen af nye studier ved hjælp af brochurerne. Lad forkynderne der fortæller erfaringer være forberedt i forvejen. Sang nr. 55.
Ugen fra 14. marts
(Denne uge behandles programmet for ugen fra den 7. marts, som findes i Rigets Tjeneste for februar.)
Ugen fra 21. marts
10 min. Sang nr. 92. Hvor mange midlertidige pionerer fra 23. marts? Drøft menighedens rapport for februar. Fremhæv de opmuntrende punkter og den indsats som heltidstjenerne har ydet.
15 min. Analysér din fremholdelse at den gode nyhed. I et foredrag vises at det er godt en gang imellem at sætte sig ned og analysere sin fremholdelse. Ved lejlighed kan man gøre det sammen med andre som opnår gode resultater, idet man er interesseret i at finde ud at hvordan de bærer sig ad.
Man kan stille sig selv nogle spørgsmål: Taler jeg selv hele tiden, eller lader jeg den besøgte komme til orde? Hører jeg efter hvad den besøgte siger? Er jeg vågen og opmærksom? Har jeg lagt mærke til om der er børn i hjemmet? Er der nogen der er syge eller handicappede? Er der noget der antyder hvilken religiøs tro den besøgte har? Er jeg fleksibel og taktfuld i min præsentation? Vælger jeg en artikel eller et emne eller et skriftsted som appellerer netop til den person jeg står over for? Forbereder jeg mig med disse ting i tanke?
Demonstration: To forkyndere som er ude i tjenesten sammen, taler om hvordan de vil fremholde budskabet ved hjælp af en artikel i Vagttårnet. De kommer til en dør og taler med en moder, mens to børn leger i baggrunden. Forkynderen ser børnene, og i stedet for at tage artiklen i Vagttårnet for 15. marts om ’At være rimelig’, som planlagt, tager hun bogen Vi lytter til den store Lærer frem og bruger den i præsentationen. Idet de forlader huset forklarer hun den anden forkynder at hun prøver at være forberedt på de forskellige situationer der kan opstå.
Ordstyreren opmuntrer alle til at være godt forberedt og således opnå større glæde i tjenesten. Foreslår at flere forkyndere eller en hel familiegruppe øver sig sammen inden de går ud i tjenesten.
20 min. „Bliv ved med at tale ordet“ gennemgås med spørgsmål og svar. Spørg de forkyndere som har gode resultater hvilke spørgsmål og ideer de bruger for at vække interesse og få en samtale i gang.
Demonstration: En forkynder fremholder bladene, men uden noget tema eller uden at gøre noget forsøg på at få en samtale i gang. Den besøgte siger nej tak. Hvordan kan forkynderen forbedre sin præsentation? Ordstyreren fremhæver behovet for at få en samtale i gang og få den besøgte til at udtrykke sig. Derefter viser en forkynder hvordan han får en samtale i gang med den som ikke ville have et blad; bliver klar over hvad den besøgte tænker på og tager afsked med ham efter at have nævnt et par ting som den besøgte kan tænke over.
Ordstyreren tilskynder alle til at søge at indlede samtaler om sandheden ud fra Bibelen. Hav som mål at få en sådan samtale i gang på et eller andet tidspunkt hver dag. Derved opøves man i at udtrykke sig om sandheden. Hvis den man taler med allerede har fået bøger og blade, kan det være man skal tilbyde ham at vise ham hvordan man i fællesskab kan drøfte en artikel i et blad eller et kapitel i en bog. Målet er at få et studium i gang.
5 min. To forkyndere viser et par eksempler på hvordan man indbyder til det særlige foredrag og søger at vække interesse for emnet. Man kan for eksempel nævne at der er skrevet en hel del om Jesus i den senere tid, og at der er forskellige meninger om hvem han egentlig var og hvad han udrettede. Her er lejlighed til at høre en kort og enkel bibelsk fremstilling af sagen, og samtidig får man klarhed over hvad Jehovas Vidner tror vedrørende Jesus Kristus.
10 min. Afsluttende meddelelser. Herunder behandles erfaringer fra arbejdet med oprettelsen af bibelstudier. Aftal i forvejen med de forkyndere der har erfaringer, således at de er forberedte. Mind forkynderne om at tage ’Sandhedsbogen’ med næste gang. Sang nr. 25.
Ugen fra 28. marts
10 min. Sang nr. 11. Repeter kort hvad der blev lært på sidste tjenestemøde med hensyn til at samtale med folk. I det første århundrede spillede samtaler en stor rolle. (Apg. 17:16, 17) Jesus og de første kristne førte samtaler med folk i deres hjem. — Luk. 19:5, 6; Apg. 20:20, 27; Matt. 10:11, 12.
15 min. Har du husket dine genbesøg? Drøft brugen af hus-til-hus-optegnelserne. Det er især vigtigt nu i forbindelse med brugen af de nye brochurer. Overalt hvor en sådan brochure er afleveret, ønsker vi at komme igen. Alle forkyndere opmuntres til at bruge en hus-til-hus-notatseddel eller en notesbog og aflægge alle disse genbesøg inden der er gået for lang tid. På hus-til-hus-notatsedlen kan man bruge mere end én linje til hvert besøg. Efter første besøg skal man spørge sig selv hvilket emne der vil interessere den besøgte næste gang; skriv det ned så det ikke glemmes. Nogle forkyndere har gjort et notat hvis den besøgte var syg eller havde et særligt problem, sådan at de næste gang kunne spørge til situationen. Det er vigtigt at lægge venlighed og ægte interesse for dagen, således at en god samtale kan komme i gang. Spørg menigheden hvor mange der har været på genbesøg efter brochuren nu, og hvad der har virket godt. Hvordan har de forberedt sig på genbesøget? Det er ikke nok blot at sige: „Har De læst brochuren?“ Eller: „Hvordan synes De om den?“
Lad et par forkyndere ganske kort vise hvordan man opretter et studium ved hjælp af en af brochurerne. Repeter det som tidligere har været vist. Ordstyreren tilskynder derpå de forkyndere som endnu ikke har oprettet noget studium, eller som har problemer med det, til at tale med tilsynsmanden for bibelstudiearbejdet eller ham selv efter mødet, for at få forslag eller måske en aftale om at følges med en ud for at opnå erfaring i dette arbejde. Tilskynd alle til at gøre omhyggelige notater og til at bruge dem.
20 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — på en anden måde.“ Artiklen drøftes, og en forkynder viser i en demonstration hvordan han eller hun vælger nogle skriftsteder fra et kapitel i ’Sandhedsbogen’ og noterer dem på et stykke papir. To forkyndere taler sammen om det mens de udvælger skriftstederne, sådan at menigheden kan følge med i ’Sandhedsbogen’ og se hvorfor de vælger netop disse skriftsteder. Derefter ser man hvordan de aflægger et besøg og leder en slags studium ved hjælp af de opnoterede skriftsteder. Ordstyreren opmuntrer alle til at gøre et forsøg i forbindelse med at udvælge nogle skriftsteder fra et kapitel og så prøve at bruge dem i de kommende uger og få samtaler over emnet.
15 min. Afsluttende meddelelser. Regnskabsrapporten. Erfaringer fra bibelstudiearbejdet og genbesøgsarbejdet. Sang nr. 27.
Ugen fra 4. april
15 min. Sang nr. 23. Indledning. Teokratisk nyt og Spørgsmålskassen.
20 min. „Hjælp dine nærmeste.“ Hovedpunkterne dækkes i et foredrag, men menigheden kan også opmuntres til at deltage idet der stilles spørgsmål.
10 min. Forberedelser til mindehøjtiden. Betydningen af aftenen drøftes, og der gives praktiske forslag til hvordan man inviterer til mindehøjtiden, henter de interesserede og tager sig af dem før mødet, under mødet og efter mødet.
15 min. Afsluttende meddelelser. Erfaringer fra arbejdet med at indlede samtaler med folk og oprette studier. Sang nr. 64.