Hvordan betragter du din rigssal?

RIGSSALEN på en egn eller i en by er ligesom en oase i en ørken hvor man henter ny styrke. Mennesker fra alle samfundslag kommer her for at lære Jehova at kende, og de betragter rigssalen som et hus der helt er viet tilbedelsen af vor Gud, Jehova.

Er det sådan du personligt betragter rigssalen? Glæder du dig til møderne, til samværet med brødrene og søstrene, til at være med i det der foregår der?

Vedligeholdelse af rigssalen — angår også dig

Rigssalen er i brug adskillige gange hver uge, og der er derfor intet mærkeligt i at den trænger til at blive gjort ren og holdt i orden. Indser du at det er en forret at du kan være med til at holde den pæn og ren? Rigssalen skal rengøres efter en fast plan, der indrettes efter hvor meget salen bruges og forholdene i øvrigt. Alle kan være med, også børnene. På den måde vil alle lære at der er pligter og ansvar knyttet til opretholdelsen af en rigssal, og alle vil da skønne mere på den. Er det ikke dejligt at træde ind i en rigssal eller at tage nyinteresserede med derhen når rigssalen er ren og pæn?

Rengøringen er normalt fordelt på bogstudiegrupperne. Det kan være at de ældste foretrækker at hver gruppe gør rent en uge ad gangen under ledelse af bogstudielederen eller en anden broder fra gruppen. Af en liste der er slået op i rigssalen bør det fremgå hvad rengøringen skal omfatte. Rengøringsmidler og -redskaber må stå klar til rengøringsholdene. En menighedstjener kan få overdraget det almindelige tilsyn med rigssalens vedligeholdelse og sørge for at alle de nødvendige artikler og materialer er til rådighed og holde øje med hvilke reparationer der tiltrænges; men når alle er med til at rengøre rigssalen vil byrden ikke falde blot på nogle få.

Det er nødvendigt at holde et vågent øje med at rigssalen ikke forfalder. Trænger den til ny maling indvendig eller udvendig? Er der noget der trænger til at repareres? Skal der gøres noget ved haven eller parkeringspladsen? Bliver græsplænen slået regelmæssigt, og bliver der luget og revet i haven og mellem beplantningerne? Kan menighedens budget bære at salen opfriskes indvendig? Ikke sjældent skal der blot nogle små, ikke særlig bekostelige ting til for at salen vinder i udseende. Vi bør tænke på at en mødesal som er ren, som er praktisk møbleret og indrettet og som er rigtigt vedligeholdt, giver Jehova og hans folk et godt omdømme.

Vedligeholdelsen vil være overkommelig dersom alle passer på at udstyr og inventar ikke ødelægges eller beskadiges. Tyggegummi skal man ikke skaffe sig af med ved at sætte det op under stolesædet. Og hvis der kommer bolsjer eller pastiller på tæppet, hvis lillebroders sutteflaske falder på gulvet, eller hvis vi undlader at tørre fødderne af på måtten inden vi går ind, vil det altid være vanskeligt at holde gulvet pænt. Nogle vægge og stole er meget udsat for at blive plettede eller beskadigede. Er man tankeløs kan man komme til at lave en grim plamage, og det kan koste megen tid og mange penge at fjerne sporene. Hvis hver enkelt af os tager lidt tid til at være påpasselig og forsigtig, vil alle nyde gavn af det.

Børn er velkomne i rigssalen. De bør sidde hos deres forældre og modtage undervisning fra Jehovas ord og lære hvordan de på bedste måde kan være med til at ære Jehova. Der er forskel på at opholde sig i rigssalen og på at være hjemme eller at lege ude i haven. Det må påhvile forældrene at se efter deres børn og styre dem mens de er i rigssalen. Unødvendige besøg på toilettet eller leg før og efter møderne bør ikke tillades. „Uvorn dreng gør sin moder skam.“ (Ordsp. 29:15) Skulle de ældste komme hen til dig og drøfte dine børn med dig, lyt da til dem og vær taknemmelig for at de vil gøre det, for det der ligger dem på sinde, er at rigssalen på værdig måde kan repræsentere den sande tilbedelse af Jehova dér hvor du bor.

Med vækst i tanke

Med den stadige fremgang i deltagelsen ved Jehovas Vidners møder vil den tid uvægerlig komme da man må overveje mulighederne for en ny rigssal. Mange rigssale er allerede fyldt til bristepunktet. Dette understreger hvor påkrævet det er at man ikke arbejder på alt for kort sigt når man skal bygge rigssal, så den bliver for lille næsten inden den er taget i brug. Der består også den fare at man venter alt for længe inden man undersøger mulighederne for at opføre en ny rigssal som grundvold for fremtidig vækst. Vi må hele tiden se fremad. Vi er ganske vist nået langt hen i endens tid, og „den store trængsel“ er nær, vi ved blot ikke hvor nær; vi skal derfor arbejde med sigte på at være i fuldt sving når afslutningen på denne ordning indtræffer.

Forholdene vil variere i de enkelte tilfælde, og de øjeblikkelige behov og tilgangen er ikke lige stor alle steder. Her og der vil det være mest bekvemt at leje en sal, men i mange lande er menighederne kommet til det resultat at det mest praktiske er at købe en grund og bygge en rigssal der svarer til menighedens behov.

Hvem skal foretage planlægningen? Alle de ældste har et medansvar. Når de samles burde spørgsmålet om en rigssal af og til indgå i dagsordenen. Hvad gør vi for at tage vare på de nye som kommer til? Det kan være at rigssalen allerede benyttes af to eller tre menigheder. Er en ny rigssal tiltrængt? Hvornår? Det skulle aldrig være sådan at en menighed mener at den ejer rigssalen og at de to andre der benytter den så selv må finde ud af det hvis de ønsker en ny rigssal. Det er en alt for snæversynet og kortsigtet betragtning. Det burde snarere være i alles interesse at spørge: „Hvad kan vi hver især gøre for at tage vare på alle de nye som Jehova velsigner sin organisation med i dag?“

De ældste eller de forkyndere som de udpeger til det, vil tage initiativet til at finde frem til en grund der kan bygges på, men alle i menigheden kan være på udkig. Det hænder at en menighed får en grund forærende. Det er imidlertid klart at det gælder andet og mere end en grund, uanset om denne skal købes eller man får den forærende. I hvilket kvarter ligger grunden? Grunde kan være billigere i et bestemt kvarter, men vil det være i menighedens interesse at bygge en rigssal dér? Byggezonelove må tages i betragtning, og til tider gælder visse klausuler med hensyn til hvad man kan bygge på grunden. Hvad kræves der i form af parkeringsplads? Hvordan forholder det sig med kloakering, vandforsyning og andre installationer? Menigheden må være helt sikker på at det er muligt på grunden at bygge en rigssal af den type og størrelse der er behov for, samt sikre sig at skødet ikke er behæftet med servitutter som stiller hindringer i vejen.

Der har været tilfælde hvor man har fundet det mest praktisk at købe en eksisterende bygning og ombygge og indrette den så menighedens behov var dækket, samtidig med at man har fulgt byggevedtægterne. Men man skal først meget grundigt undersøge bygningerne og installationerne.

Finansiering af rigssalsbyggeri

Når menigheden drøfter mulighederne for at bygge en rigssal, kan det være at du personlig finder det muligt at yde et bidrag til projektet eller at låne menigheden midler som du ikke står og skal bruge lige nu. Desuden kan det være at du har lyst til, med Jehovas velsignelse, at yde et fast bidrag måned for måned. Dette skal ikke betragtes som en slags tiende eller et kontingent, eftersom det skal hvile på absolut frivillig basis, men det kan være de ældste anmoder om sådanne oplysninger fra menighedens tilsluttede således at de bedre har mulighed for at udarbejde projektet. Et sådant overslag kan opnås ved at forkynderne på en seddel skriver hvilke beløb de mener de kan afse hver måned. Navn skal ikke skrives på seddelen.

Når menigheden har konstateret hvor mange midler den selv kan rejse, hvordan skaffes så resten?

I Danmark er der gennem årene skabt en ordning gennem lokale rigssalsforeninger og sammenslutninger af rigssalsforeninger (fælles- eller regionalrigssalsforeninger), der sørger for optagelse af lån i offentlige låneinstitutioner samt fra menigheder og de enkelte brødre og søstre der stiller beløb til rådighed for rigssalsbyggeri.

Når en menighed har besluttet at bygge en rigssal, vil det være på sin plads, som ovenfor beskrevet, at konstatere om dette ønske kan manifestere sig i et kontant grundlag, et vist beløb som menighedens medlemmer ved bidrag og lån kan stille til rådighed ved køb af grund og/eller opførelse af rigssalsbygningen. Det kan ikke være helt rimeligt at gå ud fra at regionalrigssalsforeningen alene skal tilvejebringe alle midlerne.

Når beslutningen er truffet træder de ældste i forbindelse med regionalrigssalsforeningen i området og forelægger deres ønske, samt meddeler hvad man selv kan præstere i økonomisk henseende. Derefter kan følge drøftelser mellem et af ældsterådet nedsat byggeudvalg og regionalrigssalsforeningens byggekomité, hvor det videre forløb afgøres.

Opførelsen af en ny rigssal

Indretningen af en rigssal kræver megen omtanke. Det er tilrådeligt at gøre brug af en arkitekt, der kan lave tegningerne og optage kontakt med byggemyndighederne i byen eller amtet, hvilket ofte fremmer godkendelsen. I regionalrigssalsforeningerne er der et byggeudvalg som kan stille den nødvendige tekniske hjælp til rådighed. Tillige kan det være nyttigt at se på andre rigssale og gennemgå deres tegninger, hvis sådanne er tilgængelige. Brødre og søstre kan fremføre forslag over for de ældste, og når disse skal træffe deres beslutninger er det klogt at de rådfører sig med brødre i og uden for menigheden, især sådanne brødre som har erfaring i handel med ejendom og i husbygning.

Den lokale menighed bestemmer stort set selv udformningen at rigssalen, men det vil naturligvis ikke betyde at regionalrigssalsforeningen blankt skal eller kan acceptere planerne, især ikke hvis byggeriet er luksuriøst eller for særpræget. Regionalrigssalsforeningen kan have fastsat visse byggeomkostningsnormer og lagt en bestemt byggestandard, som menighedens ældste og byggeudvalg vil gøre klogt i at følge, om end de i visse ufordyrende detaljer kan afvige fra normen.

Hvis menigheden ikke har dannet en lokal rigssalsforening og den nu vil i gang med et byggeri, vil det være nødvendigt at danne en sådan rigssalsforening, der normalt udgøres af de for tiden udnævnte ældste samt enkelte andre modne brødre. Det er ikke påkrævet at hele menigheden indgår i rigssalsforeningen, lige så lidt som det er nødvendigt at have en turnusordning i rigssalsforeningens bestyrelse. Denne kan være permanent, uafhængig af turnusordningen i ældsterådet eller tilgang af nye ældste.

Når man skal anslå de omtrentlige byggeomkostninger må man tage hensyn til hvilken slags bygning menigheden ønsker at opføre og hvad man har råd til. Man skal altid have tanke for at anvende pengene klogt, men en billig bygning kan det koste dyrt at vedligeholde i det lange løb. Så det kunne være klogere at ofre lidt mere på bygningen så den blev af en højere kvalitet eller stor nok fra begyndelsen eller en smule bedre udstyret. Tillige skal man have for øje ikke at lægge en urimelig økonomisk byrde på menigheden. Vel vil vi gerne have at rigssalen skal se ordentlig og pæn ud, men det har ikke noget med praktisk visdom at gøre at ofre mange penge på rigssalens udseende mens man sparer på udstyr og indretning der skal gøre gavn og virke hensigtsmæssigt uge efter uge. For eksempel spiller en god belysning, et ordentligt højttaleranlæg, varmeanlæg, ventilation og stole en stor rolle hvis mødedeltagerne skal få fuldt udbytte af møderne.

De ældste vil som regel finde det formålstjenligt at udpege et byggeudvalg der skal føre tilsyn med opførelsen, og et af dets medlemmer udpeges som koordinerende ordstyrer. Hvor det overhovedet er muligt er det af stor betydning at brødrene i dette udvalg har erfaring i byggeri og forretningssager. De løbende afgørelser om opførelsen i overensstemmelse med tegningerne og i overensstemmelse med menighedens ønsker kan træffes af byggeudvalget dag for dag. Men der bør bestå et godt samarbejde med ældsterådet, hvem byggeudvalget står til ansvar og vil spørge til råds. Hvis man anser det for nødvendigt at foretage større ændringer vil de ældste træffe afgørelsen, ligesom de vil blive holdt underrettet hvis der sker noget uforudset i bygningsforløbet. Det vil være forståeligt om omkostningskalkulationerne ikke altid kan holde stik efterhånden som opførelsen skrider frem, eftersom priserne kan svinge og der kan opstå uforudsete problemer.

Opførelsen af rigssalen planlægges og overvåges af det byggeudvalg ældsterådet har nedsat, i samråd med en eller flere sagkyndige som regionalrigssalsforeningen har udpeget. Disse rapporterer til regionalrigssalsforeningens byggekomité og har et vist ansvar for at byggebudgettet overholdes.

Når to eller flere menigheder beslutter at de vil samarbejde om at købe en grund og bygge en rigssal, eller de ønsker at ombygge en allerede eksisterende bygning, skal alle de ældste grundigt drøfte hvad forslagene går ud på og nå til enighed om bygningens udseende og indretning, de omtrentlige omkostninger, finansieringsmåden og så videre. Derefter må de respektive menigheder gennem ældsterådene have klar besked om hvad forslagene går ud på, således at hver enkelt menighed kan træffe en endelig afgørelse på grundlag af objektive oplysninger. Godkender de respektive menigheder planerne, skal man skriftligt udarbejde en overenskomst om de almindeligt gældende regler for samarbejde om projektet samt om hovedretningslinjerne. Vi kan ikke tilstrækkelig stærkt understrege hvor nødvendigt det er med et godt samarbejde mellem ældsterådene og menighederne.

Beslutter en menighed sig for at ombygge eller udvide en eksisterende rigssal, bør man ikke gå ud fra at regionalrigssalsforeningen er forpligtet til at betale alle omkostningerne. Det må anses for rimeligt at menigheden/menighederne selv kan spare op til sådanne ændringer af rigssalen, eller selv kan finansiere ved bidrag eller lån fra menighedens/menighedernes forkyndere. Ligeledes må nyanskaffelser (stole, gardiner, højttaleranlæg, etc.) ikke automatisk henregnes under de formål som regionalrigssalsforeningen skal påtage sig at fremme eller bekoste. De enkelte menigheder som benytter en rigssal må selv tilvejebringe nogle af midlerne til nyanskaffelser af denne art. Anskaffelser som lysbilledfremvisere, båndoptagere og grammofoner bør menighederne selv bekoste.

Det vil også være fornuftigt at menigheden/menighederne der benytter en rigssal, lægger penge til side hver måned til vedligeholdelse af rigssalen, både indvendig og udvendig, idet det må påhvile brugerne at bekoste vedligeholdelsen, hvad enten det er den ugentlige rengøring, malerarbejder, udbedringer eller reparationer. Det kan ikke være meningen at tære på regionalrigssalsforeningernes midler, eftersom disse først og fremmest skal benyttes til nye rigssale og nødvendig udvidelse af eksisterende rigssale.

Er du udlært inden for malerfaget, murerfaget, rørlægger- eller sanitetsfaget eller et andet håndværk? Hvis det er tilfældet kan du sandsynligvis være til stor nytte. Men man behøver ikke at være faguddannet for at kunne yde en frivillig indsats. Der er meget arbejde som skal gøres; grunden skal for eksempel ryddes, forsyninger af materialer bringes, visse installationsarbejder udføres, rengøring og oprydning foretages, og så videre. Søstrene kan være med til de lettere arbejdsopgaver og når der skal tilberedes mad og drikke. Det gælder om at gøre god brug af den frivillige arbejdskraft fra menigheden og nabomenighederne, og således følge eksemplet ved opførelsen af tabernaklet i ørkenen samt Salomons tempel, hvor de dygtige og fingernemme blandt Jehovas folk gjorde god nytte. — 2 Mos. 35:34, 35; 2 Krøn. 2:11-16.

Det er at foretrække at rigssalsbyggeriet fuldføres så hurtigt som muligt, så det ikke unødigt griber ind i forkyndelsesarbejdet. Ældsterådet må sikre sig at der træffes faste arrangementer, så der bliver mulighed for en regelmæssig deltagelse i tjenesten på arbejdsmarken. De forkyndere der har begrænsede muligheder for at være med i byggearbejdet kan måske øge deres indsats i tjenesten i denne tid. Man må naturligvis påse at ingen arbejder så meget og så længe på rigssalen at de forsømmer deres familie. En god plan vil her sikre at familien får studeret, kommer til møderne og går ud i tjenesten, skønt dette sidste måske begrænses noget i byggeperioden. En del ihærdigt overarbejde kan blive nødvendigt for at færdiggøre rigssalen, men Jehova velsigner dem der tjener ham med hele deres sjæl. — Kol. 3:23, 24.

Under opførelsen af rigssalen vil der blive mange lejligheder til at lægge åndens frugter for dagen, især kærlighed, tålmodighed, mildhed og selvbeherskelse. (Gal. 5:22, 23) Der er sædvanligvis gode grunde til at tingene ikke kan gøres nøjagtig som man selv synes de burde gøres. Når vi har dette i tanke og husker at tingene som regel kan gøres på mere end én måde, vil dette fremme samarbejdet med dem der er udpeget til at føre tilsyn med byggearbejdet.

Når bygningen står færdig vil det være passende at tilrettelægge et indvielsesprogram. Ældsterådet kan afgøre hvad programmet skal bestå af. Man kan lægge indvielsen i en weekend. Mange menigheder har i nogle timer holdt „åbent hus“, således at folk fra nabolaget kunne komme og se den nye bygning og stifte bekendtskab med forkynderne. Ældsterådet kan selv afgøre om der skal trykkes invitationer hertil og om programmet skal anføres på dem. Sådanne programmer må man selv lade udarbejde, eftersom Selskabet ikke trykker dem. I nogle menigheder har man forud for indvielsesforedraget hørt nogle brødre fortælle om selve opførelsen af rigssalen og om menighedens historie. Lægges indvielsesprogrammet til om lørdagen, kan man i tilslutning til søndagens vagttårnsstudium afholde et særligt offentligt foredrag. Man kan anmode om en beteltaler til indvielsesforedraget hvis man ønsker det.

Rigssalens drift

Hvem ejer rigssalen? En menighed burde faktisk ikke mene at den er „ejer“. Rigssalen er viet tilbedelsen af Jehova. Menigheden der bygger en rigssal eller lejer en sal er blevet betroet forvaltningen af nogle store værdier i forbindelse med salen, og det er ældsterådets ansvar at driften af rigssalen foretages med klogskab og indsigt således at Rigets interesser tilgodeses på bedste måde.

Inden man køber en grund må det stærkt anbefales at menigheden danner en forening der kan anerkendes under loven og som er berettiget til at besidde og eje ejendom. Beslutter man at danne en sådan forening kan bestyrelsens medlemmer vælges blandt de modne brødre i menigheden i overensstemmelse med foreningens vedtægter. Det er ikke foreningens bestyrelse der har råderet over rigssalen, for det hører under ældsterådets ansvar. Det er ikke påkrævet at bestyrelsens medlemmer udskiftes år for år men kun når dette skulle blive nødvendigt på grund af flytning, dødsfald og andet. (Yderligere forslag er fremsat i „Memorandum angående oprettelse af rigssalsforening“.)

I mange tilfælde gør flere menigheder brug af den samme rigssal, således at lokalerne udnyttes fuldt ud og udgifterne holdes nede. Fra et juridisk synspunkt er det rigssalsforeningen der er den egentlige ejer af grund og ejendom — enten en lokal rigssalsforening eller regionalrigssalsforeningen (men som ovenfor nævnt må det være ældsterådet der har rådighedsretten og ansvaret for driften af rigssalen). Hvis de ældste i én menighed udgør rigssalsforeningen, måske sammen med enkelte andre modne brødre, betragtes denne menighed derfor i en vis forstand som ejer, men dette er ikke ensbetydende med at den ensidigt kan afgøre hvornår de øvrige menigheder der kommer i rigssalen skal holde deres møder eller hvor meget der skal betales i „leje“ til betaling af lån, renter og driftsudgifter. (Dette sidste ordnes da normalt også gennem regionalrigssalsforeningen.)

Hvordan kan nu problemer løses i kærlighedens og hensynsfuldhedens ånd? Hvor mere end én menighed benytter en rigssal er man nået frem til at det bedste er at alle ældste i samtlige menigheder mødes for at drøfte og afgøre de spørgsmål der opstår vedrørende rigssalen. På denne måde kan man begrænse de problemer der kunne opstå som følge af manglende kommunikation eller kontakt eller fordi nogle ikke har været med til at drøfte eller bestemme tingene. På denne måde deles man ligeligt om den bygning der er viet til tjenesten for Jehova, ligesom der er et fælles ansvar for at tage vare på den. En sådan ordning tillader ikke en menighed at dominere mens de andre betragtes som „lejere“. De beslutninger og afgørelser man når frem til, vil det være klogt at nedfælde skriftligt og at opbevare en kopi af i hver af menighedernes arkiver, eftersom ældste måske flytter og de tilbageværende ældste ikke nødvendigvis er klar over eller husker mundtlige aftaler.

Når der kun er én menighed som benytter en rigssal kan de ældste overveje hvad de mener vil være de bedste mødetidspunkter og så fremlægge deres forslag for menigheden, der får lejlighed til at drøfte dem, fremsætte ændringsforslag og træffe den endelige afgørelse (hvor flertallet blandt de indviede forkyndere gør udslaget), således at møderne kommer til at ligge på tidspunkter hvor de fleste af forkynderne har bedst mulighed for at overvære dem. Men når mere end én menighed benytter den samme rigssal kan det være at de ældste fra samtlige menigheder, i overensstemmelse med det der er nævnt ovenfor, samles og drøfter de mødetidspunkter som man ville foretrække og dernæst udarbejder den bedst mulige løsning. Hvor der kan vælges mellem flere mødetidspunkter kan sagen naturligvis ikke afgøres alene af de ældste, for hver enkelt menighed må træffe den endelige afgørelse.

I nogle menigheder har man ønsket at bytte mødetidspunkter eller ønsket at tilbyde at gøre det hvert år eller så. Når man opretholder en god kontakt med hinanden, holder hinanden underrettet, og samarbejder, vil der også råde en gensidig forståelse og alle vil være tilfredse uden at nogen får den følelse at en bestemt menighed har en fortrinsstilling hele tiden. Det er også påkrævet at der består et godt samarbejde med henblik på afholdelse af møderne under kredstilsynsmandens besøg, bryllupper etc.

Ved det første møde de ældste holder i fællesskab kan de udpege et rigssalsudvalg bestående af ældste som er godt inde i alt vedrørende rigssalen og overdrage dem ansvaret for den daglige drift samt vedligeholdelsen af rigssalen. Hvis der er mere end én menighed der bruger en rigssal, bør et sådant rigssalsudvalg bestå af ældste fra hver menighed. Dette vil afværge at ældsterådet eller ældsterådene (hvis der er mere end én menighed) skal træde sammen ofte for at tage stilling til banale sager vedrørende rigssalens almindelige drift og vedligeholdelse samt betalingen af regningerne i forbindelse hermed. Retningslinjer må fastlægges, således at der for eksempel er en fast beløbsramme inden for hvilken der uden særlig godkendelse må afholdes udgifter til den normale drift.

Under denne ordning kan særlig vanskelige spørgsmål eller uforudsete større indkøb eller udgifter henvises til samtlige ældste som råd betragtet. Dersom de går ind for et sådant køb eller afholdelse af sådanne udgifter ud over det normale, kan de udarbejde et fællesforslag der forelægges de respektive menigheder, idet man meddeler alle kendsgerningerne og de forventede omkostninger. Så kan menighederne træffe den endelige afgørelse.

Hver menighed kan hver måned indsætte et nærmere aftalt beløb på en fælles konto til afholdelse af udgifter til rigssalens vedligeholdelse. Hvor stort beløbet skal være kan de ældste for samtlige menigheder afgøre ved et møde, hvor man konstaterer hvor store udgifter man gennemsnitlig har til vedligeholdelse af rigssalen hver måned. På grundlag heraf kan de ældste i de respektive menigheder beslutte hvilket forslag man vil forelægge for menighederne. Hver menighed vil dernæst træffe afgørelse om hvor stort et beløb man vil indsætte på kontoen hver måned. Skønnes det nødvendigt eller tilrådeligt kan der foretages reguleringer i det beløb der indsættes på denne vedligeholdelseskonto.

Regnskabet over rigssalens drift føres på et særskilt kontoark. Og hvis der er nogle særlige regnskabsmæssige fordele kan vedligeholdelsesfonden indestå på en separat bankkonto. Med jævnlige mellemrum skal der afgives en rapport over rigssalens drift til de ældste, som vil sørge for at regnskaberne over rigssalens drift revideres hvert kvartal.

Rigssalen er en af de foranstaltninger som Jehova træffer for at vi kan samles. De opbyggende og sunde aktiviteter der foregår i rigssalen er en del af det åndelige paradis som Jehova Gud har tilvejebragt. Alle har lige adgang til at benytte sig af disse foranstaltninger. Men det er ikke klogt at tage dem for givet. Vi bør påskønne dem og gøre en indsats for at opretholde og vedligeholde rigssalen. Kong David udtalte: „Jeg frydede mig, da de sagde til mig: ’Vi drager til [Jehovas] hus!’“ (Sl. 122:1) Måtte vi alle efterligne David og andre af fortidens trofaste tjenere så vi ser med deres øjne på afgørelsen og anvendelsen af bygninger der er viet den sande tilbedelse af Jehova.