Jeres tjenestemøder
BEMÆRK: Tjenestemødet, begge sange og den afsluttende bøn indbefattet, bør ikke vare mere end en time. Hvis et indlæg er gået over tiden må den næste broder om muligt skære sit stof ned, så mødet alligevel slutter inden for en time.
Ugen fra 6. februar
Vær helt med til at forkynde og undervise
13 min. Sang nr. 94. Ansporende drøftelse af den nye måde at lede vagttårnsstudiet på. (Se under Bekendtgørelser.) Ordningen vil træde i kraft fra og med denne uge. Påpeg fordelene ved den. Lad nogle i salen være forberedt på at kommentere disse punkter: 1) Ordningen vil tilskynde alle til at få mere ud af oplæsningen i stedet for at læse frem for at finde svaret i den næste paragraf. 2) Eftersom detaljerne genopfriskes for os, kan vi få en mere indgående drøftelse af stoffet. 3) Nogle vil få lettere ved at kommentere. Understreg værdien af at man stadig forbereder lektien, i tråd med det der siges i Vagttårnet for 15. november 1976, side 523, § 10.
12 min. „Hjælp dine brødre til at forkynde.“ Opmuntrende foredrag som især tager sigte på de lokale forhold. Tilsynsmanden for arbejdsmarken må i forvejen give den broder der behandler dette indlæg, oplysning om hvor mange der deltager regelmæssigt i forkyndelsen hver måned, hvor mange der er uregelmæssige og hvor mange der er blevet uvirksomme i det forløbne år. Familiemedlemmer tilskyndes til at deltage i tjenesten sammen, almindelige pionerer og hjælpepionerer roses fordi de fører an i tjenesten, og alle som har mulighed for det, tilskyndes til at være med i forkyndelsen både på hverdage og i weekenden.
15 min. „Hvorfor vi forkynder og underviser.“ Behandles med spørgsmål og svar. Korte interviews med dels en ny forkynder og dels en som har forkyndt i mange år. Spørg dem hvorfor de føler at det er vigtigt at forkynde og undervise. Bring lokale meddelelser om samlinger og øvrige arrangementer for tjenesten på arbejdsmarken.
20 min. „Fremholdelse at den gode nyhed — med Er dette liv alt?“ Gennemgå hver enkelt præsentation med tilhørerne, så alle bliver forberedt til forkyndelsen og får noget bestemt at sige. Efter behandlingen af hver præsentation vises den i en forberedt demonstration, og tilhørerne får lejlighed til at kommentere hvorfor de mener at præsentationen vil appellere til folk i distriktet. Tilskynd alle til at vælge den præsentation de foretrækker, og at forberede den grundigt. De vil da kunne bruge Bibelen ved dørene og tilbyde bogen hvor der vises interesse. Sang nr. 89 og bøn.
Ugen fra 13. februar
8 min. Sang nr. 74 og lokale meddelelser.
10 min. Foredrag med deltagelse fra salen over artiklen „Forbered øget aktivitet til foråret“. Fremhæv hvordan sådanne særlige bestræbelser før har resulteret i øget forkyndelse, gavnet alle forkynderne og haft Jehovas rige velsignelse. Appeller til alle om at yde den særlige forårsaktivitet deres fulde støtte.
15 min. Foredrag om hjælpepionertjenesten. Nævn hvordan forkynderne får gavn af at udvide deres indsats. De bliver bedre til at forkynde og til at bruge Bibelen ved dørene, får genbesøgsemner og muligheder for bibelstudier, kan hjælpe andre i tjenesten; det højner åndeligheden og er med til at opmuntre alle i menigheden. Tilskynd familier til at lægge planer, så nogle af familiens medlemmer kan være med i denne tjeneste i løbet af foråret. Medtag punkter fra brevet fra afdelingskontoret.
27 min. Lad os høre dem der har prøvet det. En ældste interviewer adskillige brødre og søstre som har været midlertidige pionerer eller hjælpepionerer i de senere år. Skal forberedes i forvejen. Lad forkynderne fortælle hvilke problemer de måtte overvinde og hvordan de gjorde det, samt hvilke velsignelser de fik i tjenesten. Benyt om muligt varierede eksempler: Yngre forkyndere, ældre, brødre, søstre, husmødre, familier osv. Slut af med en stærk tilskyndelse til alle om at overveje sagen og lægge planer. Hav ansøgninger parat. Sang nr. 68 og bøn.
Ugen fra 20. februar
8 min. Sang nr. 105 og meddelelser.
25 min. „Gør disciple.“ Behandles med spørgsmål og svar. Paragrafferne læses først, hvorefter spørgsmålene stilles.
27 min. „Hvorfor en kærlig Gud retleder sine tjenere.“ Fælles drøftelse af denne artikel i Vagttårnet for 1. februar 1977. Følgende spørgsmål benyttes (afsnittene med petit regnes ikke for selvstændige paragraffer): § 1-3: Hvad siger Bibelen om Guds omsorg for menneskene og om behovet for at tugte og retlede? § 4, 5: Hvorfor skal vi være taknemmelige for at Gud retleder os? § 6-8: Hvordan må forældre vise kærlighed og tålmodighed når de tugter og opdrager deres børn? § 9, 10: Hvoraf fremgår det at disse ønskværdige egenskaber kommer fra Jehova selv? Hvilken hensigt har tugten fra Gud? § 11: Hvorfor hader Jehova synd, og hvad er grunden til at synd vækker hans vrede? § 12, 13: Hvordan skildres Jehovas måde at tugte på i Esajas 28:23-29? Hvad lærer vi heraf? § 14, 15: Hvilket appellerende eksempel satte Jesus for kristne hyrder? Hvordan så han på syndere der ændrede sind? § 16, 17: Hvad må tilskynde en kristen ældste til at retlede, og hvordan må han ifølge Bibelen behandle den der har forsyndet sig? § 18: Hvad kan man gøre hvis overtræderen tøver med at udtale sig, og hvad må den ældste holde sig for øje selv om forholdet kræver alvorlig retledning? Til den sidste paragraf kan kort nævnes hvilke spørgsmål der vil blive taget op under studiet af de efterfølgende artikler. Sang nr. 61 og bøn.
Ugen fra 27. februar
7 min. Sang nr. 104 og meddelelser.
22 min. Hvordan vi hjælper alle til at aflægge vidnesbyrd. Ordstyreren introducerer følgende demonstrationer med et appellerende to minutters foredrag om hvor nødvendigt det er at være med til at aflægge vidnesbyrd. (Han må sikre sig at demonstrationerne er livlige og velgennemprøvede.)
SCENE I. (3 min:) Tilsynsmanden for arbejdsmarken og en bogstudieleder er sammen for at drøfte gruppens virksomhed. Da bogstudielederen ser forkynderkortene, er han overrasket over at flere er uregelmæssige i tjenesten og at andre behøver hjælp. De drøfter sammen Romerbrevet 10:9, 10 for at have det rette bibelske grundlag for at hjælpe dem der trænger til det.
SCENE II. (5 min.) Bogstudielederen og tilsynsmanden for arbejdsmarken besøger en søster som er uregelmæssig. Hun fortæller at hendes mand er ligeglad med sandheden, han er usamarbejdsvillig, og hun har svært ved at komme ud i weekenderne; hun er ked af det. Første Petersbrev 3:1-4 drøftes, og brødrene tilbyder at gøre noget for at lære hendes mand bedre at kende. Dette opmuntrer søsteren, og de træffer en bestemt aftale om at hun kan følges med en søster i tjenesten en hverdagsformiddag om ugen.
SCENE III. (4 min.) Studielederen besøger en uregelmæssig broder; kommer med Rigets Tjeneste. De drøfter sammen nogle få punkter i artiklen „Hvorfor vi forkynder og underviser“. Broderen siger at han ikke har nogen at følges med i tjenesten; vil gerne have hjælp. Studielederen fortæller om den tjeneste der er tilrettelagt fra studiecenteret, herunder også tjenesten i weekenden. Han aftaler at følges med broderen i weekenden.
(8 min.) Ordstyreren tilskynder alle til at hjælpe hinanden til at være med i tjenesten. Bogstudielederne kan sørge for at forkyndere følges med dem der trænger til hjælp. Tilsynsmanden for arbejdsmarken vil lægge mærke til rapporterne og se hvem der trænger til opmuntring, og han vil bringe oplysning herom videre til bogstudielederne, der så vil sørge for hjælpen. Skæld aldrig brødrene ud men opbyg dem og hjælp dem til at værdsætte Jehovas kærlige godhed og det privilegium de har. Tilskynd alle til at have en fuld andel i forkyndelsen og derved sætte et nidkært eksempel for alle andre. (Joh. 2:17) Vær med i denne weekend.
11 min. Oplevelser med de præsentationer der blev behandlet i ugen fra 6. februar. Tilskynd alle til at benytte den præsentation der falder dem bedst.
20 min. Tilsynsmanden for arbejdsmarken holder et opmuntrende, animerende og livligt bibelsk foredrag for menigheden. Han kan tale om mødedeltagelsen, forkyndelsen, bibelstudiearbejdet, hjælpepionertjenesten, den almindelige pionertjeneste eller en kombination af de lokale behov. Sang nr. 110 og bøn.