Fremholdelse af den gode nyhed — med „Er dette liv alt?“
1 Vort syn på døden er i høj grad med til at forme vort liv. Det har indflydelse på i hvor høj grad vi glæder os over livet og den måde vi bruger vort liv på. Selv om folk prøver at fortrænge tanken om døden fra deres sind, presser bevidstheden om livets korthed sig på og er med til at gøre mange mennesker utålmodige, hårde og hensynsløse. Det er derfor indlysende at alle har brug for at kende sandheden om livet og døden. (1 Kor. 15:26) I det følgende er foreslået tre præsentationer.
For nye forkyndere
2 „Goddag. Jeg aflægger Dem et kort besøg fordi jeg gerne vil vise Dem et sted i Bibelen der åbner store muligheder for vores fremtid. [Læs Første Korinterbrev 15:26.] Synes De ikke at dette lover godt? [Lad den besøgte udtale sig.] Nu er der jo mange opfattelser af døden. Personligt har jeg haft glæde af at læse denne lille bog, Er dette liv alt? Den belyser forskellige opfattelser angående døden og giver os Bibelens svar på dette spørgsmål. De er velkommen til at tage bogen med ind til gennemsyn; hvis De så ønsker at beholde den, kan De modtage den for kun 2 kroner.“
For unge forkyndere
3 „Goddag. Grunden til at jeg har ringet på Deres dør, er et spørgsmål som vi flere gange har haft fremme i skolen, nemlig om dette liv er alt. Nu ved jeg naturligvis at Deres livserfaring er større end min, men hvis jeg må have lov til det, vil jeg gerne læse et skriftsted fra Bibelen der kan være til opmuntring for os begge. [Læs Første Korinterbrev 15:26.] Hvad mener De om dette skriftsted? [Lad den besøgte udtale sig.] Jeg har en lille bibelhåndbog med der indgående behandler spørgsmålet ’Er dette liv alt?’ De er meget velkommen til at tage den med ind til gennemsyn; hvis De så ønsker at beholde den, kan De modtage den for et bidrag af kr. 2,00.“
For os alle
4 „Goddag, mit navn er . . . Grunden til at jeg ulejliger Dem, er at jeg gerne vil vise Dem et sted fra Bibelen der lover noget godt for os alle. [Læs Første Korinterbrev 15:26.] Synes De ikke at dette lover noget godt? [Lad den besøgte udtale sig.] Nu tænker De måske på hvordan dette skulle blive muligt. Spørgsmålet besvares faktisk her i det samme kapitel. [Læs Første Korinterbrev 15:21, 22.] Må vi ikke give Bibelen ret her — at vi alle er underlagt døden? [Lad den besøgte udtale sig.] Dog gives der også her håb om en bedre fremtid på grundlag af Kristi offer. Nu er det jo nærliggende at tænke at det er længe siden Jesus har levet, og at døden fortsat gør sig gældende. Måske har De selv haft denne tanke? [Lad den besøgte udtale sig.] Jeg har taget en lille bibelhåndbog med der hedder Er dette liv alt? Den belyser de forskellige opfattelser der råder om dette emne. Specielt vil jeg gerne fremhæve kapitel 18 på side 151: ’Hvorfor mange som lever nu har mulighed for aldrig at dø.’ Dette kapitel viser at mange bibelprofetier opfyldes for vore øjne i dag, og det giver os lov til at tro at vi lever på det tidspunkt da løftet om dødens ophør skal blive en realitet. Jeg vil derfor gerne tilskynde Dem til at læse dette kapitel. De er velkommen til at tage bogen med ind, og hvis De så ønsker at beholde den, kan De modtage den for 2 kroner.“
5 Du kan frit tilpasse præsentationerne efter distriktet eller de mennesker du besøger, eller du kan bruge en helt anden præsentation hvis det måtte virke bedre i distriktet. Hvis du får mulighed for at oprette et bibelstudium kan du give den besøgte en brochure og vise hvordan man får udbytte af den. Lad os i februar gøre alt hvad vi kan for at give folk del i disse oplysninger der kan få afgørende indflydelse på deres livsholdning. — Præd. 2:2; 6:6.