Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 6/77 s. 1-3
  • Guds ånd vil hjælpe dig

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Guds ånd vil hjælpe dig
  • Rigets Tjeneste – 1977
  • Lignende materiale
  • Hvordan Guds ånd kan hjælpe dig
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Ledet af Guds ånd i det første århundrede og i dag
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2011
  • Hellig ånd
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Vi må vandre ved ånd og leve op til vores indvielse
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2010
Se mere
Rigets Tjeneste – 1977
km 6/77 s. 1-3

Guds ånd vil hjælpe dig

1 Kærlighed til Jehova, hans søn og vore medmennesker bør få os til regelmæssigt at deltage i tjenesten. Men nogle brødre har ikke altid så let ved at forkynde „den gode nyhed“. De er måske nervøse ved at henvende sig til fremmede og bange for at de ikke kan udtrykke sig så godt som andre kan. Til tider føler de sig modløse. Har du følt det sådan?

2 Det er ikke usædvanligt. Læg mærke til hvad apostelen Paulus sagde til korinterne: „Jeg kom til jer i svaghed og i frygt og med megen bæven.“ (1 Kor. 2:3) Hvorfor? Apostelen var jøde og oplært af den lærde farisæer Gamaliel, og nu var han bekymret over om han kunne gøre sandheden kendt under omstændigheder som var anderledes end dem han var vant til. Men han lod ikke dette afholde ham fra at forkynde „den gode nyhed“. Og Paulus fik gode resultater, ikke fordi han personligt kunne overtale folk, men fordi han blev hjulpet af Guds ånd. Ved hjælp af Guds ånd kan vi også aflægge et godt vidnesbyrd og hjælpe oprigtige mennesker til at lovprise Jehova Gud.

3 Vi må også huske at vi i dag står i den samme situation som er beskrevet i Første Korinterbrev 1:26, 27: „Ikke mange vise efter kødet blev kaldet, ikke mange mægtige, ikke mange af fornem herkomst; men Gud har valgt det tåbelige i verden, for at han kunne gøre de vise til skamme.“ Jehova benytter mennesker som i de verdsligvises øjne er tåbelige, og derved gør han de vise til skamme. Han behøver ikke deres hjælp for at kunne fuldføre sit arbejde. Er det ikke opmuntrende at vide at Jehova kan bruge os og vil hjælpe os til at udføre hans arbejde, selv om vi har visse begrænsninger?

4 Skulle vi derfor ikke ønske at samarbejde med vores himmelske Fader, så han kan bruge os i videst muligt omfang? Selvfølgelig! Men hvad kan vi gøre? Vi må stille os til rådighed for Guds ånd. Da ånden er hellig, må vi bevare et helligt eller rent forhold til vor himmelske Fader. Hvis vi lader vort sind fylde med Guds ord, ved vi også at den hellige ånd vil minde os om det vi har lært, og hjælpe os med at bruge det på rette måde. (Joh. 14:26) Vi skal derfor ikke være bange. Så længe vi gør hvad vi kan i forkyndelsen og ser hen til Jehova efter hjælp, vil vi få hans ånd. — Jævnfør Mattæus 10:18-20.

5 Guds ånd vil også hjælpe os når vi bliver afvist i distriktet. Når vi ikke glemmer bønnen, vil Guds ånd minde os om det som Guds tjenere i fortiden blev udsat for og hvad der gav dem styrke til at fortsætte. Når vi ser hvor ulykkelige mange af de afvisende er, kommer vi til at værdsætte endnu mere at vi har sandheden. Guds ånd vil vise os hvor stort et privilegium det er at være en discipel af Jesus Kristus.

6 Ja, med den hellige ånds hjælp kan vi opnå mange resultater, hvis vi ikke lader noget som helst afholde os fra at adlyde Jesu befaling om at forkynde og gøre disciple. — Matt. 24:14; 28:19, 20.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del