Bliv frimodigere i tale
1 Det stod de første kristne klart at hvis de skulle adlyde Jesu befaling om at forkynde, undervise, gøre disciple og døbe dem, måtte de nødvendigvis tale med andre om Guds ord. De lærte at tale frimodigt om sandheden. Om de jøder som hørte Peter og Johannes tale, læser vi i Apostelgerninger 4:13: „Da de nu så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke at de var ulærde og almindelige mennesker, undrede de sig.“
2 Med god grund undrede jøderne sig over at disse jævne mennesker, tidligere fiskere, kunne træde offentligt frem og tale så kækt og med så stor myndighed. Beretningen siger videre: „Så begyndte de at genkende dem, at de plejede at være sammen med Jesus.“ (Apg. 4:13) Peter og Johannes var godt inde i skrifterne; de var bibelstudenter. De var blevet undervist af Jesus, deres lærer, og de var blevet dygtigere til at udtrykke sig frimodigt, i erkendelse af at dette var nødvendigt hvis de skulle adlyde Jesu befalinger. Med Guds hellige ånds bistand kunne de nu blive drivkraften bag den første kristne menigheds forkyndergerning, der krævede at de talte og udtrykte sig offentligt. — Apg., kap. 2 til 5.
Beder du om det?
3 Kristne i vore dage må også udbrede sandhedens budskab ved at tale kækt og frimodigt om det. Beder du om at der må blive givet dig frimodighed i tale, sådan som de første kristne gjorde? Beretningen viser at Gud besvarede deres bønner. — Apg. 4:29, 30.
4 Som et fortrinligt eksempel på hvordan et menneske kan blive dygtigere til at udtrykke sig frimodigt, kan nævnes apostelen Paulus. Da han på sin tredje missionsrejse opholdt sig i Efesus ’talte han i tre måneder frimodigt, idet han holdt foredrag og talte overbevisende om Guds rige’. (Apg. 19:8) Man mærker sig at Paulus ikke bare stolede på sine medfødte evner, for han skrev senere til menigheden i Efesus: „Mens I . . . fortsat beder . . . også for mig, at der må blive givet mig evne til at tale.“ (Ef. 6:18-20) Beder du også om at du selv og dine trosfæller må blive frimodigere i tale?
Arbejder du på det?
5 Ikke alene må vi alle, unge som gamle, mænd som kvinder, blive frimodigere i tale, men vi må også lære at udtrykke os bedre om sandheden. Det koster en indsats. Arbejder du på at kunne udtrykke dig bedre? Paulus gav Timoteus følgende råd: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Tim. 2:15) Også vi må gøre en ihærdig indsats for at blive dygtigere til at udtrykke sandheden, således at vi intet har at skamme os over. Vil indvendinger standse dig, eller vil du kunne udnytte dem som et grundlag for at fortsætte drøftelsen og gøre det bibelske håb kendt?
6 Hvordan skal vi blive dygtigere til at udtrykke os? Ved at vi forbereder os godt til alle de opgaver vi tildeles på den teokratiske skole. Hver især burde vi bestræbe os for at gøre brug af den vejledning der gives og med hver opgave forbedre vor evne til at udtrykke os. Det samme gælder brødre der har punkter på tjenestemøderne, som holder offentlige foredrag eller læser op ved vagttårnsstudiet. Jo mere vi udtrykker os godt, desto dygtigere vil vi blive. Under vort arbejde fra hus til hus må vi anstrenge os for at udtrykke os godt og frimodigt. Vi vil opnå bedre resultater dersom vi forbereder os på forhånd, således at vi er godt inde i det samtaleemne vi har sat os for at benytte.
7 Det er værd at erindre sig at frimodighed i tale ikke er ensbetydende med at udtrykke sig uhøfligt, tarveligt eller nedsættende. Fornuftigvis optræder vi med takt og skønsomhed, hvilket egentlig hører med til at udtrykke sig godt og frimodigt. (Kol. 4:6) Vi kan være sikre på at Jehova vil velsigne vor indsats og besvare vore bønner, således at vi vil blive frimodigere i tale og dygtigere til at udtrykke sandheden.