Ændringer i menighedsorganisationen
Som meddelt ved områdestævnerne, vil der blive foretaget nogle ændringer i menighedsorganisationen. Alle ældste må omhyggeligt læse følgende, som er baseret på de foredrag der blev holdt ved stævnerne, og følge de givne anvisninger.
Sekretærer til gavn for Guds hjord
1 I vor tid, hvor Rigets arbejde er godt organiseret og udføres af over fyrre tusind menigheder af Jehovas Vidner i hele verden, er det nødvendigt at der føres visse optegnelser for Guds folk. Det stemmer med det bibelske princip i Første Korinterbrev 14:40: „Lad alt ske sømmeligt og med orden.“
2 Det er tydeligt at hver menighed vil have gavn af at have en udnævnt sekretær som kan påtage sig den opgave at sørge for menighedens korrespondance og dens vigtige optegnelser. Under kredstilsynsmandens besøg i løbet af de kommende seks måneder skal ældsterådet i hver menighed derfor anbefale at en af de ældste udnævnes til menighedens sekretær. Det skal være en broder der kan drage den rette omsorg for menighedens arkiv og optegnelser og som er i stand til at udtrykke sig godt skriftligt. Nogle brødre er bedre egnede til dette end andre. (1 Kor. 12:28-30) De ældste må derfor omhyggeligt bedømme den pågældende broders kvalifikationer, idet de tager i betragtning om han kan bestride de pligter opgaven omfatter, og om han lægger en villig ånd for dagen med hensyn til at tjene sine brødre. I nogle menigheder er der måske flere velegnede brødre. Men eftersom der kun kan sættes én til denne tjeneste, må de ældste udvælge én bestemt som de vil anbefale. De må også tænke på at denne opgave som sekretær ikke vil være underlagt turnusordningen, men den der én gang er udnævnt vil fortsætte med at tjene som sekretær år efter år indtil ældsterådet måske en dag finder det tilrådeligt at anbefale en anden til opgaven. — Se Anden Kongebog 12:10, 11; 22:3.
3 Sekretæren skal anbefales af det lokale ældsteråd under kredstilsynsmandens første besøg efter den 1. september. Anbefalingen foretages samtidig med de sædvanlige anbefalinger af ældste og menighedstjenere. I rubrikken med ældsteanbefalinger på anbefalingsblanketten (S-2-D) skrives „sekretær“ (SEK) i margenen ud for navnet på den broder der anbefales til denne opgave.
4 Sammen med anbefalingen vedlægges sekretærens fulde navn og adresse på blanketten S-29-D, som kredstilsynsmanden har fået tilsendt en forsyning af. Dette bliver menighedens permanente postadresse. Al korrespondance til menigheden fra det styrende råd eller fra Selskabet vil blive sendt til denne adresse.
5 Den broder der udnævnes til sekretær for menigheden bør overvære møderne regelmæssigt og må sørge for at menighedens optegnelser er til rådighed for de andre ældste, til menighedens gavn. Hvis han véd at han i en periode vil være bortrejst, må han altid sørge for at en anden broder kan tage sig af hans pligter imens og se efter om der skulle være post eller meddelelser til menigheden.
6 Sekretæren skal sørge for at der er orden i menighedens vigtige optegnelser, der blandt andet omfatter udnævnelser af ældste og menighedstjenere, alle breve fra Selskabet til de ældste og menigheden, kopier af de rejsende tilsynsmænds rapporter, ordrer og indbetalinger til Selskabet, optegnelser vedrørende rigssalen eller andet som menigheden ejer, oplysninger om lån i rigssalen, forsikringspolicer, skøder og andre dokumenter. I menighedens arkiv opbevares også optegnelser om udstødelsessager, udarbejdet af dømmende udvalg.
7 Sekretæren skal være punktlig og holde øje med hvornår de forskellige ting i forbindelse med menighedens virksomhed skal ordnes. Hvis menigheden har stiftet en forening for at kunne udføre sin tjeneste for Jehova, skal sekretæren vide hvad loven kræver med hensyn til afholdelse af en årlig generalforsamling, føring af en mødeprotokol, og offentliggørelse af eventuelle meddelelser angående foreningen. Han skal opbevare foreningens optegnelser og sørge for at den der har ansvar for at føre protokollen, også får det gjort.
8 Hvis menigheden ejer en rigssal eller andet, og det er muligt at opnå skattelettelser eller skattefrihed, må sekretæren sikre sig at man opfylder de krav loven stiller i så henseende. Hvis der modtages henvendelser af nogen art fra myndighederne, vil han sørge for at de bringes til ældsterådets kundskab og at de straks efterkommes af menigheden.
9 Sekretæren vil være interesseret i at menighedens forretninger varetages, for eksempel at elregninger, forsikringspræmier, afdrag på lån samt eventuelle skatter betales til tiden, at der bestilles mindehøjtidsløbesedler i god tid og at rapporterne indsendes til tiden.
10 Det vil også være ham der indsender post til Selskabets kontor, blandt andet ordresedler og indbetalingsformularer som udfyldes af andre brødre der tjener i menigheden. Han vil have ansvar for at kontrollere at formularerne er udfyldt rigtigt og letlæseligt, og at tallene stemmer.
11 Når der modtages breve fra Selskabet som er stilet til alle de ældste, vil han sørge for at lade brevene cirkulere blandt de ældste og at hver ældste markerer dem med sine initialer for at vise at han har læst dem. Han vil holde sig underrettet om hvor brevene befinder sig og sørge for at få dem tilbage når alle de ældste har læst dem og behandlet dem, hvorefter han vil anbringe dem i menighedens arkiv.
12 Sekretæren vil opbevare forkyndernes optegnelseskort og sammentælle menighedens tjenesterapporter. I nogle menigheder vil ældsterådet måske udpege en anden ældste (hvis der er en til rådighed) eller en dygtig menighedstjener til at hjælpe sekretæren med at føre nogle af optegnelserne.
13 Det ventes ikke at disse pligter vil optage al sekretærens tid. Den der udnævnes til sekretær vil sikkert også kunne lede et menighedsbogstudium og føre an i forkyndelsen sammen med en studiegruppe, og i øvrigt tjene som enhver anden ældste i menigheden ved at tage punkter på møderne, være med i et dømmende udvalg, og så videre.
14 I store menigheder hvor der er udnævnt temmelig mange ældste, kan det ske at den der anbefales til sekretær, i forvejen har meget at gøre, for eksempel som tilsynsmand for bibelstudiearbejdet eller for arbejdsmarken. Hvis det er tilfældet, kan ældsterådet udpege en anden ældste til at overtage hans hidtidige tjeneste når han udnævnes til sin nye opgave. I små menigheder kan sekretæren sikkert tage sig af andre opgaver samtidig.
15 Vi tror fuldt og fast at udnævnelsen af en sekretær i hver menighed vil udfylde et behov i menighederne og medføre øgede velsignelser mens rådet af tilsynsmænd fortsat giver agt på alle i Guds hjord. — Apg. 20:28.
„De skal alle være oplært af Jehova“
16 Her i de sidste dage bliver de kristne stadig „oplært af [Jehova]“. (Es. 54:13) De påskønner at de har fået „gaver i mennesker“ der blandt andet har til opgave at undervise. (Ef 4:11-13) Herom skrev disciplen Jakob: „Ikke mange af jer bør blive lærere, mine brødre, da I ved at vi vil få en tungere dom.“ (Jak. 3:1) Af den grund søger de ældste hele tiden at forbedre deres undervisning. Nogle er bedst til at undervise på det personlige plan eller til at holde foredrag. Andre er gode til at lære fra sig på arbejdsmarken og til at hjælpe nye. Der er ældste som er særlig dygtige til at hjælpe andre til at gøre åndelige fremskridt ved at lede vagttårnsstudiet eller den teokratiske skole på en belærende måde. Evnerne varierer, men uanset hvilken gave man har, opmuntres man til at bruge den til gavn for andre. — 1 Pet. 4:10, 11.
17 Som vi lærte ved sommerens områdestævner, er der foretaget nogle ændringer som vil berøre tilsynet med to af menighedens møder. Når de ældste har skiftet opgaver i september 1977, vil to af de fem ældsteopgaver ikke længere være underlagt turnusordningen. Det vil være (1) opgaven som vagttårnsstudieleder og (2) opgaven som tilsynsmand for den teokratiske skole. De ældste må overveje hvem iblandt dem der vil gøre særlig god fyldest på disse to poster. De der overtager disse to opgaver i september, skal blot tjene midlertidigt indtil næste gang kredstilsynsmanden besøger menigheden.
18 Ved den endelige udvælgelse kan ældsterådet have gavn af de forslag kredstilsynsmanden kan give under sit næste besøg. Dog må man forstå at det i sidste ende er ældsterådet der skal udpege de to brødre, og ikke kredstilsynsmanden. Man vil ikke i denne forbindelse behøve noget udnævnelsesbrev fra Selskabets afdelingskontor. Men for at afdelingskontoret kan vide hvilke brødre der er udpeget, vil kredstilsynsmanden notere det på bagsiden af anbefalingsblanketten (S-2-D). I margenen til venstre for listen over alle udnævnte ældste i menigheden, vil han med forkortelserne „VTL“ og „TSK“ markere hvem der er blevet udpeget til at sørge for henholdsvis vagttårnsstudiet og den teokratiske skole. På denne måde vil både afdelingskontoret og den lokale menighed have skriftlige oplysninger om hvem der er blevet udpeget til at varetage de to opgaver permanent.
19 Foruden at udpege de to ældste der skal have ansvaret for disse to opgaver, vil ældsterådet i samråd med kredstilsynsmanden udpege andre ældste som er særlig gode til at undervise ved disse møder, til at hjælpe vagttårnsstudielederen og tilsynsmanden for skolen. Alt efter de lokale forhold vil vagttårnsstudielederen sikkert være glad for at andre ældste kan hjælpe ham med at lede det ugentlige vagttårnsstudium i perioder på en måned ad gangen. Det vil være vagttårnsstudielederens opgave at udarbejde en plan over hvornår disse ældste skal lede vagttårnsstudiet. Og tilsynsmanden for skolen vil uden tvivl være glad for den hjælp andre ældste kan yde i forbindelse med at lede den eller de skoler man har i menigheden, normalt for to måneder ad gangen. Det vil være tilsynsmanden for skolen der udarbejder en plan over dette.
20 Som nævnt vil de to ældste beholde deres undervisningsopgaver på ubestemt tid. Men selvfølgelig kan der foretages ændringer hvis ældsterådet engang i fremtiden, i samråd med den besøgende kredstilsynsmand, skulle finde det tilrådeligt. Denne forbedrede undervisningsordning vil sætte brødrene i stand til at tjene hvor de er bedst egnede. I menigheder hvor der kun er få ældste må man søge at fordele opgaverne som det bedst lader sig gøre. Ordstyrerposten bør dog altid gå på skift, så man får en ny ordstyrer hvert år.
21 Kredstilsynsmandens besøg: De rejsende tilsynsmænd blandt Jehovas folk har længe betjent menighederne som udnævnte lærere. De opfylder de bibelske krav for at kunne undervise i menigheden. Under deres besøg yder de et godt bidrag til menighedernes stadige oplysning.
22 Indtil nu er der blevet holdt menighedsmøder fire dage under hans besøg, plus et møde med de ældste og menighedstjenerne, et ældstemøde og et pionermøde. Dette program har lagt fuldt beslag på såvel menighedens medlemmer som kredstilsynsmanden.
23 Fra og med september 1977 vil et ændret program træde i kraft, så der kun holdes møder med menigheden tre dage under besøget.
24 Det anbefales at den teokratiske skole og tjenestemødet under besøget holdes om tirsdagen. Den normale teokratiske skole og et halvtimes tjenestemøde efterfølges af kredstilsynsmandens tjenesteforedrag, og mødet varer i alt to timer, sang og bøn indbefattet.
25 Hele menigheden mødes igen i rigssalen til bogstudiet, helst en almindelig mødeaften, for eksempel torsdag, eller fredag hvis det er nødvendigt; ældsterådet må vælge en af de ældste til at lede dette samlede bogstudium denne aften. Studietiden skæres ned til 45 minutter, men man bør alligevel bestræbe sig for at gennemgå hele det pensum der er sat af til denne uge.
26 Efter bogstudiet vil kredstilsynsmanden have et indlæg med deltagelse fra salen over temaet: „Bliv i de ting du har lært.“ (2 Tim. 3:14) Kredstilsynsmanden kan her behandle oplysninger som han føler vil være til gavn for menigheden. Han kan ikke alene udvælge stof fra de seneste numre af Vagttårnet, men også fra organisationsvejledningen, Rigets Tjeneste og andre publikationer. Efter dette indlæg på en halv time, holder kredstilsynsmanden et afsluttende tjenesteforedrag. Alt i alt vil dette møde vare en time og tre kvarter, sang og bøn indbefattet.
27 Søndagsmødet vil blive skåret ned til to timer, sang og bøn indbefattet. Kredstilsynsmanden vil som sædvanlig holde et offentligt foredrag som varer 55 minutter. Det der ændres, er vagttårnsstudiets længde og den måde det holdes på. Det vil kun tage en halv time, og man vil nøjes med at behandle spørgsmålene og udelade oplæsningen af paragrafferne. Derefter følger kredstilsynsmandens afsluttende foredrag.
28 Vi tror at disse ændringer vil give et mere afbalanceret program for ugen. Da brødrene ikke bliver optaget en ekstra aften, får de mere tid til andre ting. Der bør lægges planer om en øget indsats i tjenesten i denne særlige uge. Da vil alle i menigheden være med til at skinne som et kollektivt lys i distriktet.
29 Rigets tjenesteskole: De ældste har givet udtryk for stor påskønnelse af den undervisning de har fået på Rigets tjenesteskole. Ja, mange har spurgt om de ikke kunne komme tilbage på et genopfriskningskursus. Med de mange organisationsmæssige ændringer der er sket i årenes løb, synes det tilrådeligt at de ældste får en yderligere oplæring. Og de enkelte menigheder synes at høste større gavn af det hvis flere af menighedens ældste gennemgår skolen samtidig.
30 Af den grund er kursuset blevet revideret og specielt tilrettelagt med henblik på de behov der nu eksisterer i de kristne menigheder. Der er udarbejdet nye lærebøger.
31 Der er truffet forberedelser til at alle ældste om nogle måneder kan gennemgå Rigets tjenesteskole i deres respektive kredse. Vi har tillid til at dette vil blive en kilde til stor opmuntring og åndelig fornyelse.
Hvordan Guds lov administreres i menigheden
32 Ordningen for hvordan Guds lov administreres i den kristne menighed i dag, svarer til den ordning der fandtes blandt de kristne i det første århundrede. I forbindelse med „den trofaste og kloge træl“ er der et centralt styrende råd af ældste som har et særligt ansvar for at føre an i forbindelse med at administrere Bibelens love blandt Jehovas kristne vidner. Der er også menighedsældste og rejsende tilsynsmænd som har myndighed til at virke som dommere for menigheden. Disse administratorer påskønnes som en kærlig foranstaltning fra Jehova og betragtes med respekt på grund af deres gerning. (1 Tess. 5:12, 13; 1 Tim. 5:17) For at kunne oplære andre og holde Guds krav i hævd, må disse mænd være godt inde i Bibelens love. Deres opgave er ikke blot at behandle sager hvor der er begået overtrædelser. For at administrere Guds lov må de følge loven og fremholde den, tilskynde til lydighed mod den og dømme på grundlag af den når de pådømmer sager.
33 Der er behov for kvalificerede rådgivere og dommere. (Es. 1:26) I de fleste situationer hvor der er brug for hjælp, bliver rådgivere virkelig værdsat når de gør hvad de kan for at bidrage til en løsning på de spørgsmål eller problemer der forelægges dem. Hvis en for eksempel „begår et eller andet fejltrin før han er klar over det“, kan der som regel ydes kærlig hjælp af to eller flere ældste. Dette gøres „i mildhedens ånd“, idet de vejleder den pågældende og prøver at hjælpe ham på fode igen. (Gal. 6:1, 2) Hvis de ældste lægger mærke til at en er ved at slå ind på en vej der er i direkte modstrid med Guds lov, må de gøre en virkelig indsats for at hjælpe vedkommende, om nødvendigt ved at formane ham gentagne gange. (Tit. 3:10, 11) Ved at vise barmhjertighed vil det måske lykkes dem at ’rive ham ud af ilden’, så han skånes for en strengere dom. (Jud. 23) I graverende tilfælde må de ældste ’retlede med strenghed’ for at bevare troen sund. For at man kan få den rette gavn af menighedens hyrder må man forelægge dem alle alvorlige sager, så de kan afgøre dem i overensstemmelse med Guds lov.
34 Under den nuværende ordning er det den præsiderende tilsynsmand, tilsynsmanden for arbejdsmarken og tilsynsmanden for bibelstudiearbejdet der tjener som et dømmende udvalg. Men disse brødre har også mange andre pligter at tage sig af. Desuden kræver det både tid og erfaring at behandle tilfælde af alvorlige overtrædelser, der ofte kan være komplicerede og kræve omhyggelige overvejelser og drøftelser og betyde at man må give bibelsk vejledning og retledning, eller, hvis der ingen anger er til stede, at man direkte må udstøde overtræderen af menigheden. Somme tider er der flere sager der skal behandles samtidig. Hvis nogle sager udsættes eller trækkes unødigt i langdrag, vil nogle måske blive foruroligede og føle at der ikke bliver gjort noget eller at der ikke i tilstrækkelig grad værnes om menighedens renhed. Alle ældste føler naturligvis et vist ansvar, men kendsgerningerne viser dog at de der ifølge den nuværende ordning har haft til opgave at sidde i det dømmende udvalg, ikke altid har været rede til eller været erfarne nok til at administrere Guds lov på rette måde inden for menigheden.
35 Hvordan skal man fra nu af bære sig ad med at udpege et dømmende udvalg når alvorlige sager forelægges de ældste? I nogle tilfælde vil de der har gjort sig skyldige i en alvorlig overtrædelse, eller de der har et sikkert kendskab til at der er begået en sådan overtrædelse, henvende sig til en bestemt ældste som de føler de kan tale fortroligt med. Denne ældste kan da anmode ordstyreren om at kalde de ældste sammen til et møde. Hvis ordstyreren er fraværende, skal sagen forelægges den ældste han har udpeget til at tjene som ordstyrer mens han er borte, og denne ældste vil præsidere ved mødet. Den ældste der har fået kendskab til sagen vil så i korte træk fortælle det samlede ældsteråd hvad sagen drejer sig om. Han skal ikke gå i unødvendige detaljer; han skal blot sige hvem det drejer sig om og hvad overtrædelsen går ud på, om det drejer sig om umoralitet, bedrageri, drukkenskab, stofmisbrug eller en anden alvorlig overtrædelse. De ældste vil da tage i betragtning om overtræderen er gift eller ugift, om han er meget ung, eller om der er andre forhold som kan sætte dem i stand til at udvælge de rette ældste som dommere. Hvis sagen for eksempel er en uoverensstemmelse som indbefatter en anklage om bedrageri, vil de sikkert ønske at udpege erfarne ældste der som følge af deres baggrund har gode forudsætninger for at kunne undersøge en sådan anklage.
36 Det der kommer frem ved dette indledende møde, må ikke frit drøftes med nogen som ikke har ret til at kende til sagen. Ældste har pligt til at holde sådanne oplysninger fortrolige. Det kan volde store problemer hvis en ældste eller et medlem af et dømmende udvalg er åbenmundet eller bryder den tillid der er vist ham. I Ordsprogene 25:9 siges der: „Før sagen med din næste til ende, men røb ej andenmands hemmelighed [røb ikke en andens fortrolige tale, NW].“ Visdommen i disse ord bør man nøje lægge sig på sinde. De ældste bør indse at et tillidsbrud kan rejse tvivl om deres sunde dømmekraft og deres kærlighed til de implicerede i sagen. — Ordsp. 10:19; 11:13.
37 Det kan ske at der opstår flere alvorlige problemer samtidig. Det kan da være nødvendigt at udpege to dømmende udvalg til at tage sig af de forskellige sager, hvis ellers der er egnede ældste nok. Hvis ikke, må de ældste træffe den ordning der er bedst, i betragtning af situationen. Hvis der er mindre end tre ældste i menigheden, kan man anmode kvalificerede ældste fra en nabomenighed om at træde til, hvis der er sådanne ældste til rådighed. Hvis menigheden ligger i et isoleret område og det ikke er så praktisk at sende bud efter ældste fra en fjerntliggende menighed for at de kan hjælpe de lokale udvalgsmedlemmer med at behandle en sag, kan man udpege en velkvalificeret menighedstjener til at fuldstændiggøre det dømmende udvalg. Hvis den rejsende tilsynsmand kommer på besøg inden for en uges tid eller to, kan de lokale ældste også beslutte at vente til han kommer, og bede ham om at sidde i udvalget sammen med dem. Hvis det ikke er muligt at mere end to ældste kan være til stede, kan de to behandle sagen. (Matt. 18:19) Hvis de ikke er enige om hvad der skal gøres i sagen, kan de hver især indsende en redegørelse til Selskabets afdelingskontor. I meget isolerede områder hvor ingen af disse alternativer er mulige, kan den lokale ældste, eller den der har fået til opgave at fungere som tilsynsmand, skrive til Selskabets afdelingskontor efter retningslinjer.
38 Et dømmende udvalg behøver ikke nødvendigvis at begrænses til tre medlemmer. Bibelen siger ikke noget om hvor mange ældste der var med til at behandle de enkelte tilfælde af uret adfærd i den første kristne menighed. Ved behandling af sager i det gamle Israel afhang antallet af ældste muligvis af hvor mange der nu var til stede i byporten. Boaz udvalgte for eksempel ti af byens ældste til at høre på den sag han havde at forelægge. (Rut 4:1, 2) Men dengang var alle indbyggere i de enkelte byer underlagt Lovpagten, og det betød at de ældste havde ansvar for et temmelig stort antal mennesker. I dag er de fleste menigheder ikke så store, så det vil som regel være tilstrækkeligt at der er tre ældste i et dømmende udvalg. Men hvis sagens alvor gør det tilrådeligt, kan man lade fire eller endog fem erfarne mænd tjene i udvalget.
39 Den der har begået en uret handling skulle ikke have nogen grund til at være ovenud bekymret for hvilke ældste der kommer til at behandle hans sag. Hvis vi som kristne underlægger os dem der vogter Guds hjord, kan vi have tillid til at underhyrderne ønsker det bedste for os. (Hebr. 13:17) Ligesom det blev forventet i fortidens Israel, bør vi respektere de afgørelser der træffes af dem der er udnævnt til at administrere Guds retfærdige principper og til at påpege hvad Guds ord siger. (5 Mos. 17:10-13) Men skulle de ældste være klar over at overtræderen eller den anklagede føler en stærk uvilje mod en af dem, kan de naturligvis have dette i tanke og vise god dømmekraft når de sammensætter det dømmende udvalg. Når de ældste viser hensyn til alle implicerede, vil de i højere grad opnå deres samarbejde ved sagens behandling.
40 Det kan i sjældne tilfælde forekomme at en eller flere af de implicerede hævder at et medlem af det dømmende udvalg er partisk. Hvis dette sker før selve sagsbehandlingen, kan ældsterådet overveje om der er noget grundlag for påstanden. „Partiskhed i retten er ilde,“ siger Ordsprogene 24:23. Det lokale ældsteråd må da afgøre om det vil være nødvendigt at ændre udvalgets sammensætning. Ældste som er beslægtet med den anklagede eller har drevet forretning sammen med ham eller har næret særlig venskabelige følelser for ham, vil normalt ikke tjene i det dømmende udvalg hvis der er andre egnede brødre til rådighed. Hver enkelt bør med god samvittighed kunne sige at han kan tjene uden at vise partiskhed.
41 Det skulle være klart at der ikke gælder nogen „turnusordning“ i forbindelse med udvælgelsen af de dømmende udvalg. I betragtning af at der er mange nyudnævnte ældste som ikke har nogen erfaring i at behandle sager, kan ældsterådet udpege en enkelt ny ældste til at være med til at behandle sager som ikke er alt for komplicerede. På den måde kan uerfarne ældste få lejlighed til at lære hvordan et dømmende udvalg behandler en sag i praksis.
42 Når et dømmende udvalg begynder at behandle en sag, er der flere faktorer der må tages i betragtning. I stedet for blot at lede efter faste regler for hvordan situationen skal behandles, må man søge at fastslå om der virkelig er sket en overtrædelse af en grundlæggende bibelsk lov. Bibelske principper, de foreliggende omstændigheder, samt alvoren af den synd der er begået, er faktorer der må bedømmes. Og hvilken indstilling lægger vedkommende for dagen? Det er også noget der har betydning. Hvis de ældste i det dømmende udvalg tager disse ting i betragtning og er grundige i deres behandling, vil de undgå forhastet at retlede eller udstøde nogle hvor der ikke er tilstrækkeligt grundlag for det. (Ordsp. 25:8) Omvendt vil de heller ikke være for lemfældige over for personer som ikke virkelig viser tegn på ægte anger. Vi husker hvordan Paulus tilskyndede de kristne i Korint til at genoptage en udstødt mand der havde ændret sind. Men i det samme brev henviste han til andre som stadig ikke angrede deres urette adfærd. — 2 Kor. 12:21.
43 At vi har virkelig åndeligsindede mænd der kan tjene som upartiske dommere i menigheden, er en kærlig foranstaltning til vort bedste. Lydighed mod Guds lov og respekt for dem der administrerer den, medfører mange velsignelser. Ikke alene hjælpes vi til at forstå og at leve efter Bibelens retfærdige principper, hvilket i sig selv værner os og holder os rene, men administreringen af Guds lov tjener også til at tugte os og hjælpe os på fode igen når det er nødvendigt. Således er vi i stand til at bevare et godkendt forhold til Jehova, hvilket er en forudsætning for at vi kan opnå livet i hans kommende nye orden. — Sl. 19:8-12.