Til alle Jehovas Vidner i Danmark
Den 18. april 1978
Kære brødre!
I har sikkert tænkt på hvordan det går med vore byggeprojekter i Holbæk. Vi er glade for at kunne fortælle jer at byrådet i Holbæk nu i princippet har godkendt salget af en god byggegrund på omkring 40.000 kvadratmeter til opførelse af både et nyt betelhjem, kontor og trykkeri, samt en ny stævnehal. Beliggenheden er meget fin, og hvis vi er i stand til at gennemføre dette projekt vil det med sikkerhed blive et storartet redskab til fremme af Rigets arbejde.
Hvad er det, nærmere bestemt, vi har planer om? For Selskabets vedkommende drejer det sig om et nyt betelhjem med 48 værelser, i stedet for de 20 værelser vi har nu, og med større og bedre faciliteter for betelfamilien, foruden plads til overnatning for dem der midlertidigt indbydes til forskellige former for undervisning. Lokalerne for kontoret og trykkeriet vil blive mere end dobbelt så store som dem vi har nu. Foruden dette har brødrene på Sjælland planer om på den samme byggegrund at opføre en ny stævnehal med plads til 1000 tilhørere og alle de faciliteter vi skal bruge til vore kredsstævner, ligesom det er tilfældet med den stævnehal brødrene på Fyn og i Jylland bygger i Silkeborg.
Har vi nu også brug for at udvide, vil nogle måske spørge. Det styrende råd i Brooklyn er overbevist om at der endnu er meget arbejde at gøre i hele verden, også i Danmark og andre lande hvor indsamlingen allerede er nået vidt. Af denne grund har det styrende råd igangsat mange byggerier rundt om i verden for at sørge for nye og bedre muligheder for trykning. Man er ved at udarbejde et verdensomfattende projekt med henblik på elektronisk styring af tekstbehandlingen; det betyder at alt det arbejde der skal gøres før en tekst som er skrevet eller oversat kan gå i trykken, kan foregå mange gange hurtigere end hidtil. Dermed kan alle menigheder hurtigere og bedre blive forsynet med åndelig føde, og alle forkyndere kan lettere blive forsynet med materiale til brug i den offentlige forkyndelse. Det er vort mål at oplysningerne skal kunne udsendes samtidig på alle sprog, hvilket vil være til stor gavn for alle i Guds folk.
Disse planer om udvidelser indbefatter at der opstilles rotationstrykkemaskiner på mange af vore afdelingskontorer, hvor vi i dag bruger de meget langsommere fladpresser. Det er tanken at installere rotationspresser i Holland, Finland, Sverige, Grækenland og Danmark. Vi skal stadig være med til at indsamle interesserede mennesker til menighederne og forøge det offentlige vidnesbyrd om Jehovas navn og hensigt. Vi har ingen grund til at tro at de redskaber vi i øjeblikket har, er alt hvad vi har brug for. Tænk på det eksempel David viste da han skulle kæmpe mod Goliat. Han var overbevist om at Jehova ville give ham sejren, men han måtte også gøre sin del. Han mente at det var Guds vilje at han skulle bruge det våben han bedst forstod at bruge, nemlig stenslyngen. Imidlertid samlede han ikke bare én, men fem, sten op af flodlejet. Den ene sten var nok, men det vidste David ikke; han vidste ikke på hvilket punkt Jehova ville give ham sejren, hvornår hans udstyr var tilstrækkeligt, så han sørgede for at have sten nok. (1 Sam. 17:37, 40) Vi bør vise den samme indstilling. Vi ved ikke på hvilket punkt vi har et tilstrækkeligt udstyr, men vi må sikre os at vi har nok til at udføre vort hverv, som er at forkynde den gode nyhed og gøre disciple indtil Jehova Gud selv afslutter dette arbejde.
Da Jesus bespiste skarerne ved hjælp af to fisk og fem brød, gav han dem ikke så lidt at de kun akkurat havde nok. Nej, beretningen viser at der var tolv store kurvefulde tilovers. — Matt. 14:15-21.
Med hensyn til den åndelige føde bør vi følge det samme princip. Vi har planer om at udvide Vagttårnet og Vågn op! fra 24 til 32 sider, så vi også herhjemme kan få alt det stof vore brødre får i andre lande; men dertil skal vi bruge plads til flere oversættere og bedre produktionsmidler. Vi har også andre planer om at sørge for større og bedre forsyning af åndelig føde i rette tid.
Vores nuværende bygning i Virum var rigeligt stor da den blev bygget for 20 år siden, men i dag er den for lille til vort nuværende behov. Kontoret burde faktisk være dobbelt så stort som det er nu for at virke effektivt og give gode arbejdsbetingelser for dem der arbejder der.
Som bolig er betelhjemmet også alt for trangt til den nuværende betelfamilie. Alle vore værelser er beboet, og nogle af familiens medlemmer må bo uden for Betel. Til tider har vi brug for flere hjælpere, men vi har ikke plads til at have flere boende på Betel. De øvrige faciliteter for familien er også utilstrækkelige, ja endda for små for familien som den er nu, og vi har ikke plads til de nødvendige udvidelser. Betelhjemmet har også for lidt plads til oplagring. Trykkeriet er i øjeblikket stort nok til at dække behovet, men med tiden bliver vi nødt til at udskifte meget af vort maskinel, og vi skal have plads til en rotationstrykkemaskine til mere effektiv bladfremstilling. Det har vi ikke plads til her. Vi skal have plads til større lager af papir for at kunne sikre en uafbrudt produktion af blade i fremtiden. Dette er nogle af grundene til at vi behøver mere plads. Vi har ingen muligheder for at udvide her i Virum. Vi har prøvet at finde en byggegrund i nærheden for måske at supplere de bygninger vi har, men det har ikke været muligt at finde noget der er godt nok, og grundpriserne her i Virum er meget høje.
Tegn på Jehovas ledelse
Mens vi har prøvet at løse nogle af disse problemer, har brødrene i rigssalsforeningen for Sjælland og Lolland-Falster ledt efter et passende sted til en ny stævnehal. På grund af de høje priser på byggegrunde i Københavnsområdet har det været tilrådeligt at søge længere borte fra hovedstaden, og for et års tid siden fandt brødrene en ret god grund med en stor bygning der kunne ombygges til stævnehal, til en forholdsvis rimelig pris. Grunden lå i Nørre Jernløse. Det lokale byråd gik imidlertid ikke med til at lade Jehovas Vidner købe bygningen og omdanne den til stævnehal, så brødrene begyndte at se sig om andre steder. Vi lagde dog mærke til at myndighederne viste en vis interesse for et kombineret projekt med stævnehal i forbindelse med betelhjem, kontor og trykkeri.
Vi fandt et andet sted lidt længere sydpå som kunne bruges til et sådant kombineret projekt, og indsendte ansøgning til kommunen. I mellemtiden forelagde vi hele problemet for det styrende råd i Brooklyn og bad brødrene give til kende om de mente vi skulle planlægge med henblik på forøgelse af Rigets arbejde her i Danmark, eller holde igen og gøre brug af det vi allerede havde. Brødrenes råd var utvetydigt at vi skulle arbejde med henblik på forøgelse; vi skulle se sådan på det at vore nuværende lokaler havde tjent formålet godt i over 20 år men nu var utilstrækkelige, og at vi burde se os om efter et sted hvor vi kunne bygge noget der var større, og sælge bygningen i Virum. Tanken er altså at vi stadig skal gå fremad.
I mellemtiden havde brødrene hørt at Holbæk kommune havde et areal i den vestlige udkant af byen som blev benyttet til forskelligt landbrug, men som kunne bebygges med institutionsbygninger, og at man sikkert ville se positivt på en ansøgning fra os om bygning af et betelhjem, kontor og trykkeri foruden en stævnehal. Brødrene i Holbæk har i over 20 år forgæves prøvet at få en passende grund til en rigssal, og de har ikke kunnet få nogen positiv reaktion hos kommunen. Deres rigssal er i virkeligheden et stort lokale i en privat villa. Men nu har situationen altså pludselig vendt sig, og myndighederne viser sig meget imødekommende. De har selv anvist os en meget fin byggegrund ved Stenhusvej, i fredelige omgivelser og med en dejlig udsigt over Holbæk fjord.
Vi er sikre på at dette er et tegn på Jehovas ledelse i denne sag. Grundprisen er meget rimelig. Holbæk er ret centralt beliggende; byen ligger måske i den nordlige del af Midtsjælland, men der er forholdsvis gode muligheder for at alle de menigheder der skal overvære kredsstævner dér, kan komme dertil. Der er regelmæssig togforbindelse fra København til Holbæk, gode busforbindelser i alle retninger, og motorvejen løber så tæt ved at det er bekvemt for os, men dog ikke så tæt at det forstyrrer. Stedet ligger godt med henblik på udkørsel af blade og bøger til alle menigheder i Danmark og modtagelse af papir fra Sverige og bøger fra Tyskland. Alt i alt er vi meget glade for beliggenheden.
På denne grund, som Selskabet vil købe, har vi altså i tanke at gennemføre to projekter. Selskabet vil bygge det nye afdelingskontor, og brødrene på Sjælland og Lolland-Falster vil bygge en stævnehal. Vi tror at det vil blive til gavn for alle parter at have en stævnehal så tæt ved afdelingskontoret, og fra begge parters side ser vi frem til et godt naboskab. Vi regner med at få et godt samarbejde. En af årsagerne til at vi fik så god en byggegrund til afdelingskontoret, var netop at byggeprojektet skulle indbefatte en kongressal som vil skaffe byen en hel del udenbys gæster.
Hvordan skal pengene skaffes?
Hvorfra skal pengene til projektet komme? Stævnehallen vil blive finansieret ved lån og bidrag fra brødrene på Sjælland og Lolland-Falster, på samme måde som brødrene på Fyn og i Jylland har finansieret deres stævnehal i Silkeborg. Vi regner med at det nye betelhjem, kontor og trykkeri vil blive finansieret delvis ved salg af vort nuværende hus i Virum, og delvis ved lån og bidrag fra brødre i hele landet. Vi er klar over at dette vil blive en mærkbar udgift for os alle. I brødre har været med til at betale vort nuværende afdelingskontor, og I har støttet opførelsen af de mere end 190 rigssale vi har bygget i de sidste cirka 25 år. Og nu er brødrene på Fyn og i Jylland ved at bygge en stævnehal, som også skal betales. Alligevel tror vi at det store projekt vi har i sinde at gennemføre i Holbæk godt kan blive en realitet samtidig med at stævnehallen i Silkeborg bygges. Hvordan er det muligt, især nu hvor der er arbejdsløshed og økonomisk stramning?
Hvis det er Jehovas vilje — og det er vi overbevist om at det er — vil det kunne lade sig gøre. Hele Jehovas folks historie i fortiden viser hvordan sådanne forehavender kan lykkes, men viser samtidig at det vil kræve en stor indsats og store ofre fra alles side.
Som eksempel kan vi tage israelitterne efter at de var draget ud af Ægypten og hen over Sinajhalvøen til Sinaj bjerg. Dér fik de den forret at bidrage med økonomiske midler, byggematerialer og arbejdskraft til opførelsen af deres tilbedelsestelt, tabernaklet. De havde i flere slægtled været trælle i Ægypten og havde ikke haft lejlighed til at samle sig rigdomme eller lære de forskellige håndværk. Men Jehovas ånd bevægede dem til at gøre en storstilet indsats. Beretningen fortæller: „Enhver, som i sit hjerte følte sig drevet dertil, og hvis ånd tilskyndede ham, kom med [Jehovas] offerydelse til opførelsen af åbenbaringsteltet og til alt arbejdet derved og til de hellige klæder. De kom dermed, både mænd og kvinder; enhver, som i sit hjerte følte sig tilskyndet dertil, kom med spænder, ørenringe, fingerringe og halssmykker, alle hånde guldsmykker. Og enhver, der ville vie [Jehova] en gave af guld, kom dermed. Og enhver, i hvis eje der fandtes violet og rødt purpurgarn, karmoisinrødt garn, byssus, gedehår, rødfarvede vædderskind eller tahasjskind, kom dermed. Og enhver, der ville give en offerydelse af sølv eller kobber, kom med [Jehovas] offerydelse. Og enhver, der ejede akacietræ til alt byggearbejdet, kom dermed.“ — 2 Mos. 35:20-24.
Vi ser altså at alle på den ene eller den anden måde kunne bidrage med noget. Hvad blev resultatet? Vi læser: „Enhver mand og kvinde af israelitterne, som i sit hjerte følte sig tilskyndet til at bringe, hvad der krævedes til udførelsen af alt det arbejde, [Jehova] gennem Moses havde påbudt, bragte det som en frivillig gave til [Jehova].“ Og man meldte til Moses: „Folket kommer med mere, end der kræves til udførelsen af det arbejde, [Jehova] har påbudt!“ Så bød Moses at man ikke skulle komme med mere; men beretningen siger: „Og det, der var ydet, var dem nok til at udføre hele arbejdet, ja, mer end nok.“ — 2 Mos. 35:25-29; 36:4-7.
Folket bidrog ikke blot med materielle gaver. Der var også brug for dygtige mænds og kvinders arbejdskraft. Selv om folket i flere generationer havde været i trældom og optaget af det hårde arbejde med at lave mursten, uden nogen mulighed for at lære sig forskellige andre håndværk, opfordrede Gud alligevel nogle blandt folket til at hjælpe: „Alle kunstforstandige mænd iblandt eder skal komme og lave alt, hvad [Jehova] har påbudt . . . [Jehova] har kaldet Bezal’el, . . . og fyldt ham med Guds Ånd, med kunstsnilde, kløgt og indsigt i alskens arbejde til at udtænke kunstværker og til at arbejde i guld, sølv og kobber . . . både ham og Oholiab.“ Disse skulle undervise andre. Beretningen fortæller at Bezal’el og Oholiab oplærte andre mænd, kunstforstandige mænd som Jehova havde givet visdom til at vide hvordan de kunne udføre alt dette arbejde i den hellige tjeneste, enhver der i sit hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i lag med udførelsen af arbejdet. — 2 Mos. 35:10, 30-35; 36:1, 2.
Ikke bare mændene, men også kvinderne, bidrog, både ved at give afkald på deres værdigenstande og ved at være med i arbejdet: „Og alle kunstforstandige kvinder spandt med egne hænder og kom med deres spind, violet og rødt purpur, karmoisin og byssus. Og alle kvinder, som i kraft af deres kunstsnilde følte sig tilskyndet dertil i deres hjerte, spandt gedehårene.“ — 2 Mos. 35:25, 26.
Hovedsagen var at folket havde et villigt hjerte, at alle tilbød hvad de kunne bidrage med i form af materielle værdier og arbejdskraft, og Jehova velsignede dem med sin ånd. På samme måde i dag. Jehova har overalt i verden velsignet sine tjeneres villige hjerter og hænder og på denne måde tilvejebragt de redskaber og bygninger der er nødvendige for udførelsen af Rigets arbejde.
Denne villighed til at give den nødvendige støtte viste sig gang på gang i fortiden. Man kunne tro at israelitterne, efter at have boet i det forjættede land i flere slægtled og have ydet deres tiende år efter år, ville regne det for at være et tilstrækkelig stort offer og mene at de ikke behøvede at give mere. Men da David indsamlede midler og materialer til bygningen af templet, var reaktionen igen en overvældende gavmildhed. Ikke alene blev der givet gavmilde bidrag af kong David selv og alle overhovederne for fædrenehusene og Israels stammer, men også folket bragte store gaver. Vi læser i Første Krønikebog 29:8, 9: „De, som ejede ædelsten, gav dem til [Jehovas] hus’ skat . . . Og folket glædede sig over deres vilje til at give, thi af et helt hjerte gav de [Jehova] frivillige gaver.“ — 1 Krøn. 29:1-9.
David erkendte selv at alt hvad de havde givet, egentlig stammede fra Jehova, at det var Ham der var den gavmilde Giver (Jak. 1:17), og at alt det de havde givet, var noget de selv havde modtaget fra hans hånd. Jehova havde sat dem i stand til at bringe frivillige ofre, og evnen og villigheden til at give var en stor glæde for folket. (1 Krøn. 29:10-22) Ja, gavmildhed er berigende for giveren. — 2 Kor. 9:10-15.
På kong Joas’ tid var landets økonomiske situation ikke den allerbedste, og templet trængte hårdt til reparation. Kongen fik lavet en kiste, opstillede den uden for porten til Jehovas hus og lod i hele Juda og Jerusalem en opfordring gå ud om at folket skulle komme og bringe Jehova en hellig afgift. Vi læser: „Alle øversterne og hele folket bragte da afgiften med glæde og lagde den i kisten, til den var fuld; . . . de samlede en mængde penge.“ — 2 Krøn. 24:8-11.
På kong Ezekias’ tid var templet igen i dårlig stand; bidragene og førstegrøderne kom ikke længere ind. Men da folket fik at vide at templet trængte til reparation og at præsternes og levitternes tjeneste skulle genoprettes, gik det som vi læser: „Så snart det bud kom ud, bragte israelitterne i rigelig mængde førstegrøde . . . og de gav tiende af alt i rigeligt mål; . . . og de bragte helliggaverne, der var helliget [Jehova] deres Gud, og lagde dem bunke for bunke.“ Senere blev det meldt til kongen: „Siden man begyndte at bringe offerydelsen til [Jehovas] hus, har vi spist os mætte og fået rigeligt tilovers, thi [Jehova] har velsignet sit folk, så at vi har fået al den rigdom her tilovers!“ — 2 Krøn. 31:5-10.
Vi tror at Jehovas ånd vil være med hans folk på samme måde i dag, og hvis alle giver eller udlåner det de kan, eftersom deres hjerte tilskynder dem, vil vi få midler nok til at gennemføre vort store byggeprogram. Vi lægger mærke til i de bibelske eksempler at alle kunne være med. De gav penge eller andre værdigenstande i store eller små mængder. Der blev også givet byggematerialer, fødevarer og andet som var nødvendigt for arbejdets udførelse. Og mange tilbød frivilligt deres arbejdskraft; de der var ’kunstforstandige’ og havde særlige evner tilbød sig.
Med henblik på planlægningen af vort byggeri er vi allerede begyndt at indsamle oplysninger om brødre der har erfaring og uddannelse på tekniske områder. I mange lande er lignende byggerier blevet udført uden at man har måttet betale for denne tekniske assistance, fordi brødrene selv har kunnet tilbyde deres hjælp, i større eller mindre omfang. Tiden vil vise om dette også vil blive tilfældet hos os.
Vort mål er at gøre brug af brødrenes frivillige arbejdskraft i så stor udstrækning som det er praktisk muligt. Det er vores hensigt at bygningerne skal opføres i en stil og efter en metode som gør det muligt at udnytte de mange frivilliges arbejdskraft på bedste måde.
Måske vil mange brødre kunne tilbyde deres arbejdskraft i længere tid, for eksempel tre måneder, seks måneder, et helt år eller mere i denne særlige tjeneste; de der gør det vil kunne arbejde på samme basis som brødrene på Betel. Selskabet vil sørge for kost og logi, dække rejseudgifter og måske tilbyde en månedlig godtgørelse til andre udgifter på omkring 150 kroner. Vi vil muligvis også bede mange heltidstjenere om at deltage i arbejdet. Foruden disse er der mange unge brødre som ikke i øjeblikket er pionerer og måske heller ikke umiddelbart har planer om at gå ind i heltidstjenesten. Ville det ikke være godt hvis mange af disse stillede sig til rådighed til at tjene i nogle måneder eller et år i dette arbejde, sammen med andre brødre?
Om ikke så længe vil vi udsende tilmeldingsformularer til alle menigheder; disse kan udfyldes af dem der ønsker at stille sig til rådighed i dette arbejde. Vi vil også få brug for hjælp af håndværkere, for eksempel murere, tømrere, blikkenslagere, elektrikere, malere og andre. Inden for disse fag er der måske nogle brødre som kunne hjælpe en måneds tid eller mere fordi børnene er blevet voksne og er flyttet hjemmefra. Nogle er måske pensionerede og kan stille sig til rådighed. Brødrene på Sjælland og Lolland-Falster vil sikkert også få lejlighed til at komme og give en hånd med på visse aftener og weekender.
Hvad så med den økonomiske side af sagen? Finansieringen vil ske i form af lån og bidrag fra brødre og søstre i hele landet. Udgifterne til stævnehallen vil blive båret af brødrene på Sjælland og Lolland-Falster, ligesom brødrene på Fyn og i Jylland selv bidrager til stævnehallen i Silkeborg. Men med hensyn til det nye betelhjem, kontor og trykkeri vil alle Jehovas vidner i Danmark få den forret at være med til at yde lån og bidrag for at dække de udgifter der overstiger det beløb vi får ved salg af ejendommen i Virum. Vi vil få brug for en stor del af denne hjælp i løbet af de næste par år, før vi kan flytte og sælge ejendommen i Virum.
Ligesom man har gjort i andre lande, vil vi her prøve at se hvor mange penge vi kan låne uden renter. Selskabet vil udstede gældsbreve på 500 kroner eller derover. Det vil være rentefri lån på mindst et år. Når vi gør det sådan, er det fordi vi mener det vil være lettest for jer at lægge jeres planer på denne måde. Hvis brødrene på noget tidspunkt efter udløbet af et år får brug for at få pengene tilbage, behøver de kun at skrive et brev til Selskabet og anmode om det.
Vi har selvfølgelig brug for penge i meget længere tid end et år, og vi ved af erfaring at mange brødre også gerne vil låne os pengene i længere tid. Men hvis nogen alligevel får brug for pengene efter et år, vil vi betale dem tilbage, og om nødvendigt kan vi da oplyse brødrene om det hvis vi skal optage flere lån. Når vi giver mulighed for at udstede gældsbreve på 500 kroner og opefter, vil mange, også unge mennesker, kunne være med til at spare sammen og låne os et beløb.
Mange vil sikkert også kunne hjælpe os ved at give bidrag; disse kan indsendes til hver en tid.
For at vi kan få et indtryk af hvor mange penge vi har rådighed over, vil vi sætte pris på at alle der har til hensigt at udlåne penge til Selskabet til dette byggeri, skriver et kort brev til os og fortæller hvor meget de forventer at kunne låne os i det kommende år. Når i så er i stand til det, kan I indsende pengene pr. check eller giro, og vi vil anerkende modtagelsen ved at sende gældsbrevet/gældsbrevene tilbage til jer. Husk at pengene skal sendes til Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab, giro 6 40 34 68.
Vi vil også sætte pris på om de der har til hensigt at sende bidrag til byggeriet i de næste to eller tre år, vil skrive os et kort brev med oplysning om hvad de mener de vil kunne give. Sådanne breve er aldrig bindende, men de vil give os et overblik over hvor meget vi har rådighed over.
De ting vi nævner her i forbindelse med det nye betelhjem, kontor og trykkeri, gælder alle brødrene i hele landet. Men hvad med stævnehallerne? Brødrene på Fyn og i Jylland tilskyndes naturligvis til fortsat at støtte projektet i Silkeborg med lån og bidrag, efter hvad de formår. Vi vil også gerne gennemføre dette byggeri på bedste måde, så salen kan tages i brug.
Vi kan i den forbindelse oplyse at arbejdet på stævnehallen i Silkeborg skrider godt fremad. Brødrene har fået forbindelse med mange leverandører, som også kan hjælpe os i forbindelse med Holbæk-byggeriet. Desuden vil meget af det udstyr og maskinel brødre har skaffet eller vil skaffe til arbejdet i Silkeborg, kunne bruges i Holbæk bagefter. Vi sætter stor pris på dette gode samarbejde. Vi kan også nævne at brødrene på Sjælland, Møn og Lolland-Falster selvfølgelig er velkomne til at give en hånd med i arbejdet i Silkeborg i løbet af den resterende del af 1978 og begyndelsen af 1979. Vi forventer at stævnehallen i Silkeborg vil være færdig når vi kan begynde selve byggeriet i Holbæk, sidst på vinteren eller først på foråret 1979.
I Arboga i Sverige er brødrene begyndt at bygge deres nye afdelingskontor. De har fået mulighed for at købe mange byggematerialer meget billigt, og de vil, foruden til deres eget brug, også indsamle materialer til vores brug. Vi sætter stor pris på denne kærlige gavmildhed.
Ligesom brødrene på Fyn og i Jylland støtter stævnehallen i Silkeborg, bliver der nu behov for at brødrene på Sjælland og Lolland-Falster støtter byggeriet af stævnehallen i Holbæk. Vi vil gerne opfordre alle brødrene på Sjælland og Lolland-Falster til at overveje om de kan udlåne penge eller give bidrag til dette formål. Foruden de breve I opfordres til at skrive til Selskabet om mulighederne for at udlåne penge til betelbyggeriet, vil vi gerne anmode jer om at sende lignende breve til Jehovas Vidners rigssalsforening for København, Sjælland, Møn og Lolland-Falster, Edisonsvej 6, 1856 København V. Brevene skal oplyse rigssalsforeningen om hvor mange penge I kan låne dem eller give dem til støtte af stævnehalprojektet i Holbæk, der skal gennemføres samtidig med betelbyggeriet. Korrespondance angående lån og bidrag til stævnehallen i Holbæk skal sendes direkte til rigssalsforeningen på ovennævnte adresse. Rigssalsforeningen vil forsyne jer med de nødvendige giroindbetalingsformularer.
Selskabet vil sende alle menigheder nogle giroindbetalingskort som kan bruges i forbindelse med lån eller bidrag til betelbyggeriet i Holbæk.
Vi har endnu ikke udarbejdet et overslag over hvad det vil koste at bygge det nye betelhjem, kontor og trykkeri, men det vil ikke være urealistisk at anslå prisen til henved 15 millioner kroner. Vores ejendom i Virum er vurderet til 5 millioner kroner, hvilket vil sige at vi sikkert vil få brug for lån og bidrag på i alt 10 millioner kroner. Hvis vi dividerer beløbet med antallet af forkyndere, kommer vi til et gennemsnit på cirka 750 kroner pr. forkynder, måske omkring 2500 kroner for hver familie. Dette er altså hvad vi sikkert får brug for at modtage som lån eller bidrag i de næste to eller tre år. Det er selvfølgelig kun et gennemsnit, og erfaringen viser at nogle kan hjælpe med større beløb, andre med mindre. Men i hvert fald bør alle de der bidrager, gøre det af et villigt hjerte og i overensstemmelse med hvad de fornuftigvis kan overkomme. (2 Kor. 8:12-15; 9:5-11) Her gælder også det bibelske princip at man bør lægge til side hvad man kan. (1 Kor. 16:2) Dette er tilfældet uanset om det er i form af lån eller bidrag. Samtidig bør vi selvfølgelig alle, både unge og gamle, gifte og ugifte, fortsætte med at støtte vores lokale rigssal økonomisk.
Hvis stævnehallen i Holbæk vil koste op mod 4 millioner kroner, vil dette beløbe sig til cirka 570 kroner i gennemsnit pr. forkynder, eller 2000 kroner pr. familie, for dem der bor på Sjælland, Møn og Lolland-Falster, i løbet af de næste par år.
Alt dette giver os et indtryk af hvad vi kan se frem til. Vi er klar over at det drejer sig om temmelig mange penge og at det vil kræve et stort offer i form af penge og arbejdsindsats i de næste to eller tre år, men med et villigt hjerte og med Jehovas ånds hjælp tror vi at alle planerne kan blive gennemført og at alt dette vil bidrage til større åndelig opbyggelse inden for organisationen, og til en stor forøgelse af arbejdet med at forkynde den gode nyhed og gøre disciple.
Vi er nu ved at udarbejde en beskrivelse af omfanget og placeringen af de forskellige lokaler, faciliteter og funktioner, og snart vil vi bede arkitekter og andre brødre fra hele landet om at indgive forslag til hvordan bygningerne skal indrettes og hvilke metoder og materialer der skal benyttes. Herved vil brødre fra hele Danmark være aktivt med i det der sker. Efterhånden som tingene udvikler sig og vi får flere oplysninger, vil vi selvfølgelig holde jer orienteret om det.
Vi beder om at Jehova må lede os i det store arbejde vi nu har påbegyndt, og vi håber også at I vil bede for os i denne sag. Modtag vore kærligste hilsener og bedste ønsker.
Vagttårnets Bibel- & Traktatselskab
P.S. Til den præsiderende tilsynsmand! Det foreslås at man ved tjenestemødet der holdes i ugen fra den 30. april behandler dette tillæg fra begyndelsen til og med paragraf 3, side 2. En ældste kan behandle det ved at få læst paragrafferne en eller to ad gangen og derefter drøfte indholdet med forsamlingen. Man kan bruge cirka 25 minutter. Resten af tillægget behandles på tjenestemødet i ugen fra den 14. maj
Den broder der behandler dette tillæg i ugen fra den 30. april, bedes vise girokortet og forklare hvordan det udfyldes. Et rigtigt udfyldt eksemplar kunne sættes op på tavlen. Sekretæren må sørge for at girokort er til rådighed for alle i menigheden (eventuelt ved rapportpulten). Flere girokort kan rekvireres hos Selskabet.
[Kort på side 2]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
København
Hillerød
Fr.sund
A6
Roskilde
A1
Holbæk
A4
Nykøbing
[Kort på side 2]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Holbæk
Her er det 40.000 m2 store areal beliggende
Allerup
A4 — Omfartsvejen
Motorvej
Stenhus Kostskole
Kalundborgvej
Jernbanestation
Vald. S. Vej
Ringstedvej
Ahlgade
Labæk
Strandmøllevej
Munkholmvej
Havn
Holbæk Fjord