Værdsætter du din lod?
1 Glæder du dig over den lod du har? Er det den samme lod som den der bragte Guds trofaste tjener David glæde? David skrev: „[Jehova] er min tilmålte del og mit bæger. . . . Snorene faldt mig på liflige steder, ja, en dejlig arvelod tilfaldt mig.“ — Sl. 16:5, 6.
2 Læg mærke til at David havde sin „tilmålte del“ i den højeste Gud. Den lod han satte højest, var et godkendt forhold til Jehova og muligheden for at tjene ham. Denne tilmålte del var en dejlig arvelod for ham. I modsætning til de gudløse „dødelige“ byggede David ikke sit liv op om det materielle. Det der virkelig betød noget for ham, var at han altid kunne være sig Jehovas nærhed bevidst. Hver morgen når han vågnede, kredsede hans tanker om den højeste Gud. David ’mættedes’ ved at vide at Jehova altid var med ham, parat til at hjælpe ham. — Sl. 17:13-15.
Sætter du Jehovas tjeneste først?
3 Hvordan med os i dag? Betragter vi ligesom David vort forhold til Jehova og vor tjeneste for ham som en af vore bedste besiddelser? Giver det sig udslag i at vi er travlt optaget af at gøre gode gerninger, herunder at forkynde Riget og gøre disciple? Eller har dagliglivets anliggender, underholdning, en hobby eller andre interesser ført os ind på et sidespor? Når vi må vælge mellem enten at pleje personlige interesser eller at deltage i tjenesten, være med til at gøre rent i rigssalen, besøge en i menigheden der er syg, eller lignende, hvad gør vi da? Er det ofte de personlige interesser der vinder? Har du tid til at se dine yndlingsprogrammer i fjernsynet eller til at læse romaner eller ugeblade, men kan ikke overkomme at læse i Bibelen eller de bibelske publikationer? Bruger du flere timer til legemlig opøvelse eller adspredelse en lørdag eftermiddag, men har ikke tid til at gå i tjenesten om formiddagen fordi der var andet som også skulle gøres? Eller planlægger du gerne din tid sådan at du, når andre nødvendige ting er gjort, kan bruge hovedparten af den tilbageværende tid til at hjælpe andre inden for og uden for menigheden?
4 En vigtig måde at hjælpe mennesker uden for menigheden på, er ved at forkynde Riget og gøre disciple. Ingen kan naturligvis fastsætte hvor lang tid vi personligt bør bruge på dette arbejde. Men vil det være konsekvent, hvis man virkelig elsker Jehova, at tænke at det er nok, bare man gør en lille smule — hvis man kunne have gjort meget mere? Kan man sige at man værdsætter muligheden for at tjene Gud og Kristus hvis man bruger mere tid på en hobby eller andre fornøjelser end man bruger på åndelige gøremål? Giver man så virkelig det bedste man har? — Jævnfør Malakias 1:8.
5 En dag skal vi stå Gud og Kristus til regnskab, og derfor gør vi vel i at overveje hvordan vi bruger vores tid. (Rom. 14:10; 2 Kor. 5:10; jævnfør Lukas 12:35-40, 47, 48.) Vi har valgt at tjene dem, og dét har bragt os uvurderlige goder, blandt andet tilgivelse af vore synder, guddommelig hjælp og ledelse, og løftet om evigt liv. Den måde vi bruger vores tid på, bør derfor harmonere med det vi er gået ind på at gøre og bør vidne om at vi virkelig værdsætter det Jehova Gud og Jesus Kristus har gjort for os. Vi kan hver især spørge os selv: Ville jeg på nuværende tidspunkt ønske at træde frem for Gud og få mine gode gerninger gået efter? Er jeg villig til at bede som David: „Ransag mig, [Jehova]“? — Sl. 26:2.
6 Hvis vi må erkende at vi ikke har brugt vores tid så fornuftigt, er vi måske ængstelige ved at skulle ransages nu. Da bør vi alvorligt tænke på at gøre forbedringer. Tilskyndet af kærlighed til Jehova Gud og Jesus Kristus bør vi ønske at tjene dem af hele vor sjæl. Hvis vi gør hvad vi med rimelighed kan, vil vi ikke have grund til at frygte en grundig ransagelse som kristne. Tværtimod vil vi være lykkelige over at få vort arbejde gået efter, i fuld tillid til at Jehova vil belønne os. — Hebr. 6:10.
7 Der er ingen tvivl om at vi gerne vil være som David og finde glæde i vort forhold til Jehova og vor tjeneste for ham. Hvis vi fortsat anser dette for en dejlig arvelod, kan vi se frem til at stå godkendte foran vor Herres, Jesu Kristi, dommersæde, og dermed også foran Jehova Gud.