Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/78 s. 2
  • Jeres tjenestemøder

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Jeres tjenestemøder
  • Rigets Tjeneste – 1978
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 7. maj
  • Ugen fra 14. maj
  • Ugen fra 21. maj
  • Ugen fra 28. maj
  • Ugen fra 4. juni
Rigets Tjeneste – 1978
km 5/78 s. 2

Jeres tjenestemøder

Ugen fra 7. maj

15 min. Sang nr. 61. Meddelelser, herunder oplysning om planer for tjenesten på arbejdsmarken. På grundlag af første afsnit i stævnetillægget drøftes betydningen af at overvære stævnet i år. Bed tilhørerne om forslag til hvordan man kan overvinde hindringer for at komme. (For eksempel: Verdslige forpligtelser, rejseomkostninger, dårligt helbred, „Vi kommer bare i weekenden“.)

30 min. En ældste drøfter med tilhørerne afsnittet „Lovpris Jehova med en god opførsel“. Læs de anførte skriftsteder og de paragraffer som de ældste finder aktuelle. Hvilken virkning bør vores opførsel kunne have? (1 Pet. 2:12) Hvordan har nogle brødres opførsel i stævnebyer bragt skam over Jehovas Vidner? (§ 4) Hvad har været medvirkende til at nogle unge ved vore stævner har vanæret Jehovas navn? (Ef. 5:3, 4, 18; § 5, 6) Hvordan kan vi undgå at give logiindehavere et dårligt indtryk? (§ 7) Hvilket ansvar har vi alle for at princippet i Ordsprogene 27:11 følges? (§ 8) Hvordan kan vi gå foran med at „vise hinanden ære“ i spørgsmålet om at reservere siddepladser? (Rom. 12:10; § 9) Anvend Prædikeren 4:17 på dét at vise opmærksomhed under programmet. (§ 10, 11)

15 min. En kort behandling af resten af tillægget, fra og med afsnittet „Frivillig tjeneste“. Brødre i salen kan være forberedt på at stille spørgsmål til den der har punktet: Hvor stort er behovet for at melde sig til frivillig tjeneste? Går man så ikke glip af programmet? Hvem skal man aflevere de udfyldte blanketter til? Hvilket ansvar har vi for at stævnearrangementet kan løbe rundt økonomisk? Hvad nyt er der i forbindelse med stævnekuponer? Huskelisten opsummeres med et par sætninger om hvert punkt, især angående den særlige tjeneste om fredagen. Sang nr. 91 og bøn.

Ugen fra 14. maj

20 min. Sang nr. 28. Meddelelser. Begejstret tilskyndelse til at deltage i traktatuddelingen og bestræbe sig for at gøre flere bekendt med vore blade og bøger og bibelstudietilbudet. Vis et par korte præsentationer af traktaten. Lokale oplevelser i dette arbejde.

40 min. Udvidelse af vore faciliteter til ære for Jehova. Et foredrag af en ældste om de byggeprojekter vi har i gang, både om stævnehallen i Silkeborg og i Holbæk og om det nye betelbyggeri i Holbæk. Stoffet i Tillæg til Rigets Tjeneste for april, fra side 2, paragraf 4, og resten af tillægget behandles i et tilskyndende foredrag, indbefattende oplæsning af skriftstederne. Sang nr. 36 og bøn.

Ugen fra 21. maj

25 min. Sang nr. 60. Meddelelser. Artiklen „Værdsætter du din lod?“ drøftes. I en kort indledning over paragraf 1 og 2 forklares anvendelsen af Salme 16:5, 6 og 17:13-15. Derefter læses paragraf 3, og der spørges: Hvorfor er det godt at tænke over de spørgsmål der stilles her? (Der er ingen grund til at drøfte de enkelte spørgsmål; i fornuftigt omfang er de nævnte beskæftigelser ikke forkerte.) Efter at paragraf 4 og 5 er læst, spørges: Hvorfor er det vigtigt at vi er opmærksomme på vores indsats i forkyndelsen? Slut af med varmt at tilskynde brødrene til at glæde sig over tjenesten for Jehova.

5 min. Oplevelser fra tjeneste i forbindelse med traktatuddeling.

10 min. Foredrag over artiklen „Hvorfor meditere?“ i Vagttårnet for 1. juli 1977, s. 293, 294.

20 min. „Kan du udvide din tjeneste?“ En begejstret samtale mellem to ældste der fremhæver punkterne fra artiklen og retter en varm appel til brødrene om at overveje deres muligheder. Bør udtrykke værdsættelse af vore brødre der tjener hvor behovet er stort. Sang nr. 39 og bøn.

Ugen fra 28. maj

20 min. Sang nr. 31 og lokale meddelelser. Artiklen „Opdyrk en higen efter åndelig føde“ behandles med spørgsmål og svar. De citerede skriftsteders anvendelse klargøres.

25 min. Bibelsk drøftelse med tilhørerne: Vores skæbne er ikke forudbestemt. Læg vægt på Romerbrevet 2:4-6, der viser at ’Guds venlighed søger at lede alle til sindsændring’, hvilket ikke ville være muligt hvis vores skæbne var forudbestemt. (Drøftelsen er bygget over artiklen „Foreknowledge, Foreordination“ i Aid-bogen, og den ledes af en ældste.)

Følgende spørgsmål stilles og besvares i den bibelske drøftelse. Prøv at beregne tiden rigtigt, så hvert spørgsmål bliver drøftet; brug kun et eller to af de bedste skriftsteder for hvert punkt. (1) Hvordan stiller Jehovas venlighed alle mennesker storslåede ting i udsigt? (Rom. 2:7, 10; 1 Joh. 5:13, 20; 1 Mos. 18:23-26; Neh. 9:31) (2) Hvilke faktorer må vi tage i betragtning for at forstå Guds forudviden og om vores skæbne er fastlagt? (Aid, s. 594, § 11, til s. 595, § 2; Es. 48:3-7; 1 Mos. 2:16, 17) (3) Hvorfor er det ikke rimeligt at tro at Jehova i forvejen vidste at Satan, Adam og Eva ville gøre oprør? (Aid, s. 595, § 7, 8; 1 Mos. 6:5, 6; 18:20, 21; 22:11, 12) (4) Hvordan præsenteres muligheden for evigt liv i Guds ord? (Aid, s. 596, § 2-5; Matt. 7:7-11; 2 Pet. 3:9, 13) (5) Er det på forhånd fastlagt hvem i distriktet der bliver får og hvem der bliver bukke, eller kan mennesker selv vælge? (5 Mos. 30:19, 20; Rom. 2:4-11)

Ordstyreren slutter af med at hjælpe tilhørerne til at ræsonnere over følgende punkter: Guds venlighed, hans ægte ønske om at se alle mennesker opnå frelse, bør tilskynde os til at tjene ham af hele vort hjerte. Det bør tilskynde os til at forkynde og undervise med beslutsomhed, i bevidstheden om at alle har en reel mulighed for ’frit at tage af livets vand’. (Åb. 22:17) Selv stærke tilhængere af falsk religion med dens urette skikke og synspunkter har mulighed for at få gavn at Guds venlighed, der søger at lede dem til sindsændring. Det er ikke forudbestemt at de skal være bukke. Lad os derfor blive ved med at forkynde, idet Jehovas venlighed tilskynder os til at gøre vort bedste.

15 min. Brevet fra afdelingskontoret. Tilskynd så mange som muligt til at være hjælpepionerer i sommermånederne. Sang nr. 68 og bøn.

Ugen fra 4. juni

15 min. Sang nr. 103 og lokale meddelelser. Hvis der er nogen traktater tilbage, kan forkynderne fortsætte med at bruge dem i juni til at indlede samtaler med. Hvis der stadig er mange traktater, er det måske bedst simpelt hen at dele dem ud uden at forsøge at indlede samtaler. Kommenter Apostelgerninger 4:20. Understreg at vi taler med andre om det vi har set og hørt. Ingen grund til at holde sig tilbage fordi man ikke ved så meget om Bibelen. Vi ved alle samme noget; har hørt bibelske sandheder og personligt erfaret Jehovas hjælp og fordelene ved at følge hans ord. Indflet lokale oplevelser.

15 min. Hvad kunne vi sige? Tilhørerne opfordres til at nævne skriftsteder man kunne benytte for at aflægge et vidnesbyrd i følgende situationer: (1) Ved dødsfald. (2) Når en nabo beklager sig over uregerlige børn i nabolaget. (3) Når en kollega kommer ind på de høje leveomkostninger. (4) Når en nabo beklager sig over helbredet. (Skriftstederne kan om muligt noteres på en tavle.) Når et skriftsted nævnes, kan man bede om hovedpunktet i det og få frem hvordan det kan anvendes. Kom ind på hvor mange muligheder vi har for at benytte disse skriftsteder i forkyndelsen og ved andre lejligheder.

30 min. Tilrettelægges lokalt. Indbefat en drøftelse af lokale planer for at alle i menigheden kan være med til at fremholde budskabet i juni. Tilskynd skolebørn som har sommerferie, til at være med. Sang nr. 77 og bøn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del