Jeres tjenestemøder
Ugen fra 9. juli
15 min. Sang nr. 16. Lokale meddelelser og brevet fra afdelingskontoret. Kan behandles af flere brødre der sammen udtrykker værdsættelse af det fremholdte stof.
10 min. Fremhold tilbudet ved hjælp af nedenstående præsentation. Lad en forkynder fremholde både den almindelige og den afkortede præsentation. Hvis tiden tillader det kan tilhørerne kommentere de gode punkter de har lagt mærke til i fremholdelsen.
„Goddag! Jeg besøger Dem for at drøfte det behov vi alle har for at finde frem til en brugbar løsning på de moralske og samfundsmæssige problemer. Tror De at vi mennesker kan løse de stadigt voksende problemer med kriminaliteten og inden for økonomi og politik? [Omtal noget som har aktualitet på stedet.] Uanset om man er optimistisk med hensyn til menneskers formåen eller ej, får de problemer vi møder, mange af os til at spekulere på om der er en Skaber til, hvorfor han har tilladt disse forhold, og om han anviser nogen løsning. Jeg har selv været glad for at læse det der står her i Bibelen. [Læs Ordsprogene 2:21, 22.] Er det ikke beroligende at Skaberen har til hensigt at opfylde jorden med retsindige mennesker?“ (Vis hvordan et abonnement på Vagttårnet eller Vågn op! vil hjælpe én til at lære mere om Guds hensigt med jorden.)
Man kunne også benytte følgende indledning: „Goddag! De har sikkert som så mange andre lagt mærke til den ændrede indstilling til moralbegreberne i dag. Mange spørger om det i det hele taget er umagen værd at prøve på at leve et moralsk retskaffent liv. Jeg ved ikke om De har mødt den indstilling?“ (Vis derefter Skaberens synspunkt.)
30 min. Opmuntrende opsummering af det internationale stævne „Den sejrende tro“. Udvælg på forhånd nogle brødre til at fremholde oplysninger om hvert af følgende punkter: (1) Hvad vi lærte om tjenesten, heri indbefattet oplevelser fra den særlige tjenestedag under stævnet. (2) Hvad vi lærte om familielivet, herunder forholdet til vore brødre og søstre, som er et grundlæggende forhold i kristendommen. (3) Nye ting vi lærte ud fra Guds ord. (4) Oplevelser som vi personligt har haft eller hørt, og som styrker troen.
5 min. Sang nr. 64 og bøn.
Ugen fra 16. juli
10 min. Sang nr. 92. Bekendtgørelser og lokale meddelelser.
15 min. „Bring flittigt evangeliet ud.“ Drøft stoffet med tilhørerne. Lad dem fortælle hvordan de planlægger at realisere forslagene.
25 min. „Lad alt ske sømmeligt.“ Foredrag samt interview med forældre hvis børn er gode eksempler. Forældrene kunne forklare hvad de har gjort for at oplære børnene på rette måde. Vis hvordan man kan byde nyinteresserede velkommen i rigssalen. Alle opmuntres til at være med. Indhent kommentarer fra tilhørerne om hvad vi kan gøre for at holde rigssalen ren og præsentabel.
5 min. Regnskabsrapporten.
5 min. Sang nr. 58 og bøn.
Ugen fra 23. juli
13 min. Sang nr. 45. Drøft Spørgsmålskassen. Lokale meddelelser.
10 min. Tilsynsmanden for arbejdsmarken behandler hvilke arrangementer der er truffet for vidnearbejde om aftenen i sommermånederne. Fremhold fordelene: Flere folk hjemme, de er mere afslappede og sandsynligvis mere modtagelige. Menigheden opmuntres til at tage sig af distrikt som ikke gennemarbejdes så ofte. Forklar hvor meget der er ledigt og skitsér bestemte planer for det arbejde der skal gøres inden sommeren er forbi.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — ved taktfulde samtaler.“ Spørgsmål og svar.
17 min. Demonstration.
(3 min.) Ordstyreren: Et vigtigt mål i hus-til-hus-forkyndelsen er at nå ind til hjertet hos retsindige mennesker. Hvis vi kan påbegynde venlige samtaler er vi godt på vej til at nå dette mål. Hvis du har vanskeligt ved at få samtaler, kan det være en hjælp at stille spørgsmål. Det må være spørgsmål som får den besøgte til at udtrykke sin mening. Spørgsmål der ikke blot får vedkommende til at svare ja eller nej. Måske vil det være en hjælp at følges med en der er god til at få samtaler i tjenesten, og tage ved lære af ham.
(4 min.) Drøftelse med tilhørerne. Ordstyreren spørger: „Hvilke spørgsmål mener I kan være en hjælp til at indlede samtaler og holde dem i gang?“ Efter at tilhørerne har givet forslag kan man, i det omfang der er tid, overveje følgende spørgsmål som indledning: „Hvilken fremtid ønsker De for Deres børn?“ „Hvordan forestiller De Dem fremtiden de næste 10-20 år?“ „Hvad mener De er det største problem her i området?“ „Hvis De havde magt til at ændre blot én ting til gavn for menneskeheden, hvad skulle det så være?“ „Hvad mener De man må forlange af en regering hvis den skal være god?“ De bibelske svar på disse spørgsmål kan findes i Dispositioner til prædikener eller i selve det løbende tilbud.
(8 min.) Vis i korte, realistiske demonstrationer hvordan sådanne spørgsmål anvendes. Brug de bedst egnede. Vis hvordan man kan stille ekstra spørgsmål for at holde samtalen i gang, så der kan blive aflagt et godt vidnesbyrd.
(2 min.) Ordstyreren: Vi søger efter dem der har et ærligt hjerte. Når vi har bestræbt os for at nå folks hjerte med Rigets budskab og de stadig ikke er interesserede, kan vi afslutte samtalen på en pæn måde og fortsætte vor søgen, i tillid til at Jehova vil lede vort arbejde. — Åb. 14:6, 7.
5 min. Sang nr. 10 og bøn.
Ugen fra 30. juli
10 min. Sang nr. 73. Lokale meddelelser og Teokratisk nyt.
8 min. Vis fremholdelsen af augusttilbudet: To 4-kroners bøger og en af følgende bøger for i alt kr. 4,50: ’Udviklingsbogen’, Er Bibelen virkelig Guds ord?, Er dette liv alt? eller Guds „evige forsæt“ . . . Benyt dispositionen fra ’Samtaleemnet’.
12 min. „Hold møderne når det er bedst.“ Spørgsmål og svar.
25 min. Byggeprojekterne. Behandling af de seneste oplysninger om stævnehal- og betelprojekt. Indled punktet med et lille foredrag over artiklen i Vagttårnet for 15. juli 1978, „Et byggeri i Holland med fremtiden for øje“. Det er vigtigt at understrege den bibelske baggrund for at sådanne projekter sættes i gang.
5 min. Sang nr. 24 og bøn.