Møder vi villigt frem?
Til alle Jehovas vidner i Danmark
Kære brødre!
Vi kender alle ordene i Salme 110:1-3 om hvordan Jehovas tjenere vil reagere på det tidspunkt hvor hans rige bliver oprettet og får overdraget sin magt. „Dit folk møder villigt frem . . .“ Ja, sådan har Jehovas folk reageret siden Rigets oprettelse. Efter den første verdenskrig gik en lille håndfuld medlemmer af den salvede rest foran i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget, og siden da har vi set en utrolig vækst i arbejdet. Brødrene har villigt og begejstret støttet tjenesten, både ved personligt at være med i forkyndelsen og ved at give økonomiske bidrag til leje af foredragssale og stævnelokaler, til betaling af forkyndelse over radiostationer, til rigssale og stævnehaller, til underhold for specialpionerer og missionærer, til rejseudgifter for rejsende tilsynsmænd, og til trykkerier hvor der kan fremstilles bibler, bøger, brochurer og blade for ringe beløb, så budskabet kan bringes ud til alle som gerne vil tage imod disse hjælpemidler. Vi befinder os nu midt i det største udvidelsesprogram vi nogen sinde har indledt, og det gennemføres på et tidspunkt hvor presset mod det nuværende økonomiske system i verden er større end nogen sinde før.
Men er det nu også rigtigt af os at tale om økonomisk støtte i forbindelse med vor åndelige tilbedelse af Jehova? Overalt i verden har den falske religion jo udsuget sine tilhængere, udnyttet dem økonomisk og gjort pengene til det vigtigste, på bekostning af den åndelige gudsdyrkelse. Sådan var det dog ikke i det gamle Israel. De bogstavelige ofre og bidrag der blev ydet i forbindelse med gudsdyrkelsen, skulle være udtryk for en oprigtigt ment værdsættelse af Jehovas kærlige godhed. Hvis et offer ikke var et udtryk for en sand værdsættelse man havde i hjertet, var det forgæves. — Es. 1:11-17; Mika 6:6-8.
Den lov Jehova gav Israel havde en bestemmelse om at den første tiendedel af indbyggernes indkomst, tienden, skulle bidrages som støtte til tempeltjenesten og den åndelige undervisning der kom fra præsterne og levitterne. Ud over tienden blev der bragt mange andre ofre til templet, hvoraf nogle var påkrævede efter særlige forskrifter, mens andre helt og holdent var frivillige taksigelsesofre eller løfteofre.
Desuden var der særlige lejligheder hvor der var mulighed for at give bidrag. Det gjaldt for eksempel ved tabernaklets eller templets opførelse, og senere da templet skulle istandsættes eller genopbygges. Foruden at israelitterne regelmæssigt betalte tiende og bragte ofre, havde de altså lejlighed til individuelt at give bidrag i det omfang deres hjerte tilskyndede dem til det, og de var glade for at kunne gøre det. (2 Mos. 35:10, 25-35; 36:1-7; 1 Krøn. 29:1-22; 2 Krøn. 24:8-11; 31:5-10) Alle disse ofre og bidrag mindede dem om hvor afhængige de var af Jehova. Han havde ikke personligt behov for at modtage disse ting fra dem, men de fik derved en lejlighed til at give et materielt bidrag som et udtryk for deres oprigtige værdsættelse af al hans godhed.
Jehovas tjenere gav ikke kun af deres overflod. Den tiende de bragte skulle være den første tiendedel, og ligeledes skulle deres ofre komme før alt andet. Og dette var ikke bare tilfældet i tider med velstand. Selv i mangelsituationer og under ringe økonomiske forhold blev Jehovas tjenere opfordret til at sætte Gud på prøve og erfare hvordan han ville velsigne dem. (Hag. 1:3-13) Dette udtrykkes glimrende med Jehovas ord i Malakias 3:10: „Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers [Jehova], om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål.“
I årenes løb har I, kære brødre, trofast støttet Rigets voksende arbejde. Det har gjort det muligt for os at have specialpionerer og rejsende tilsynsmænd, og at sende specialpionerer til Færøerne og Grønland samt missionærer til andre lande. I har bygget over 180 rigssale, og disse vedligeholdes til stadighed. I har også bygget en stævnehal i Silkeborg. Alt dette har krævet ofre af jer i form af tid, arbejde og midler. Men på trods af de ofre vi har bragt kan ingen af os sige at vi er blevet fattigere af det, vel? Har vi ikke hele tiden erfaret rige velsignelser fra Jehova?
Imidlertid er der store problemer i nutiden. Leveomkostningerne stiger, og de fleste indtægter er ikke fulgt med. Der stilles større økonomiske krav til os end nogen sinde før. Energipriserne stiger med raketfart, og dette vil betyde at næsten alle andre fornødenheder også stiger. Ud fra en begrænset indkomst må alle brødre sørge for at deres familier har hvad de skal bruge. Dertil kommer udgifter i forbindelse med tjenesten og transport til møder og stævner. Det er desuden vigtigt at vi stadig hver måned yder vore rigssale økonomisk støtte og stadig bidrager til afholdelsen af stævner, foruden at vi er med til at dække de øvrige udgifter i forbindelse med Rigets arbejde ved at sende bidrag til Selskabet. Behovet her svarer til et beløb på 80.-100.000 kr. pr. måned. Mange har endda været med til at løfte den ekstra byrde at støtte byggeriet af stævnehallen i Silkeborg. Nu står vi så over for den opgave at skulle bygge et større betelhjem, kontor og trykkeri og købe nødvendigt udstyr til sats og trykning, så vi fortsat kan gøre en udvidelse af forkyndelsesarbejdet mulig. Dertil kommer at vi også gerne vil bygge en stævnehal for Sjælland og Lolland-Falster. Alle disse projekter vil i sandhed sætte vor tro på prøve, og de vil også blive økonomisk følelige for os alle.
I nogle lande har man kunnet gennemføre lignende projekter ved hjælp af lån af store pengesummer fra brødre, i tilgift til de normale bidrag. Her i Danmark er der forholdsvis få der vil kunne yde meget store lån. Den støtte vi kan få vil sikkert blive i form af mindre bidrag og lån, indsendt af et stort antal forkyndere og regelmæssigt hver måned i en periode på nogle år. I unge, vi vil gerne opfordre jer til at tænke på dette! Hvis I er vokset op i sandheden, har I måske været vant til at jeres forældre har bidraget til Rigets arbejde og rigssalens vedligeholdelse, men måske har I ikke selv tænkt så meget over at I også kan være med. I forældre, oplærer I jeres børn til at forstå hvor vigtigt det er at give i forbindelse med tilbedelsen af Gud?
Hvis vi ikke synes vi plejer at få noget tilovers af vores regelmæssige indkomst, kan vi måske have gavn af at tænke på princippet i Første Korinterbrev 16:1, 2. Der står at bidrag og lån skulle lægges til side først. Ethvert ønske om at yde bidrag bør selvfølgelig udspringe af et villigt sind og hjerte, og man skal naturligvis kun give i forhold til hvad man har. (2 Kor. 8:12-15; 9:5-15) Det er en god idé at læse disse skriftsteder, så man får den fulde forståelse af at gaver og lån bør ydes villigt og med glæde. Gud elsker en glad giver. Jesus sagde desuden at der er større glæde ved at give end ved at modtage, og dette er et vigtigt princip i vort åndelige liv. — Apg. 20:35.
Allerede nu har vi betydelige udgifter i forbindelse med forberedelserne. Vi har købt en ejendom i Tølløse for at kunne skaffe logi til nogle brødre og søstre der er heltidsbeskæftigede med vort byggearbejde, og for at få en oplagsplads til byggematerialer. Om nogle få måneder regner vi med at påbegynde opførelsen af nogle skurbygninger med værelser, spisesal med mere til over 100 frivillige byggearbejdere, og med plads til de nødvendige funktioner for byggeriet. Vi har altså allerede nu brug for betydelige midler, lån og bidrag af et beløb på cirka 300.-350.000 kr. pr. måned
Vi giver jer ganske åbent og ærligt disse oplysninger for at I kan være underrettet om hvordan situationen er og hvilket behov vi har. Vi er sikre på at behovet vil blive dækket, med Jehovas ånds hjælp, og med den støtte som brødre og søstre kan yde efter deres muligheder og efter hvad der er rimeligt. Vi er lykkelige over at vi kan samarbejde med jer, og vi beder til stadighed Jehova om at velsigne jer alle.
Brødre, kan I stille jer til rådighed?
’Dit unge mandskab kommer til dig som dug af morgenrødens moderskød.’ (Sl. 110:3) Disse profetiske ord viser at Jehova, på en bestemt tidsperiode, ville have en hær af villige unge mennesker der var parate til at gøre et særligt stykke arbejde. Den første del af verset viser at det er NU — på Jehovas „vældes dag“. Hvilken funktion har duggen? Jo, Jehova har indrettet det sådan at dugdråberne kan være med til at nære og beskytte vegetationen og give den liv. På samme måde har han i dag frembragt symbolske „dugdråber“ som virker forfriskende og livgivende på de mennesker der hungrer og tørster efter retfærdighed.
Ligesom morgenens dugdråber er talrige, sådan er der også i dag et stort antal mennesker der villigt tilbyder deres tjeneste. Ja, blot på de sidste ti år er antallet af forkyndere af den gode nyhed om Guds rige blevet fordoblet til over to millioner. Dette er vi alle lykkelige for. Men hvem påtager sig at fremstille de bibelske hjælpemidler der er så vigtige for at vi alle kan få åndelig næring, og at fremstille bibler, bøger, blade og traktater til brug i arbejdet med at forkynde Riget? De der stiller sig til rådighed for beteltjenesten, er villige til at påtage sig dette. Og snart vil vi påbegynde arbejdet med det nye og større betelhjem, kontor og trykkeri. Der bliver brug for mange frivillige til at arbejde med i de kommende tre år.
Behovet er der
I øjeblikket tjener adskillige tusind brødre og søstre på forskellige betelhjem og i forbindelse med betelbyggerier i hele verden. Her i Danmark er der over 40 på Betel, og en del andre arbejder med forberedelser til byggeriet. Ganske vist er behovet for at få flere brødre til at tjene på Betel ret begrænset, men fra tid til anden har vi virkelig brug for kvalificerede brødre, og da er det altid godt hvis vi har et ret stort antal ansøgninger liggende fra brødre som stiller sig til rådighed.
I øjeblikket har vi ikke behov for flere ansøgninger fra søstre, men vi opfordrer især yngre, ugifte brødre til at spørge sig selv: „Kunne jeg tænke mig at betjene mine brødre på denne måde?“ Når vort byggeri kommer i gang vil vi også få brug for ægtepar. Unge ægtepar, spørg jer selv: „Er vi blandt dem salmisten beskriver med disse ord: ’Dit folk møder villigt frem på din vældes dag’?“ (Sl. 110:3) Der er mange der ligesom Esajas har sagt: „Her er jeg, send mig!“ (Es. 6:8) Esajas var allerede et af Jehovas vidner, så han tilbød ikke igen at blive tjener for Gud. Nej, han stillede sig til rådighed for en yderligere tjenesteforret. I dag har mange vist den samme ånd og været villige til at forlade deres fader, moder, brødre, søstre og venner, foruden at de har givet afkald på at have fuld frihed til at gøre hvad de vil, for at tjene på Betel. Det er sandt at der skal bringes ofre, men disse bringer man villigt og med glæde „for den gode nyheds skyld“. (Mark. 10:29, 30) Og når offeret bringes med denne villighed, udøser Jehova sin rige velsignelse. — Mal. 3:10.
Livet på Betel
Hvordan er livet på Betel? Det er et sundt og tilfredsstillende liv. Her kan man hele ugen igennem glæde sig over at arbejde sammen med andre brødre. Der er lejlighed til at lære forskellige former for arbejde at kende, og til at se hvordan Bibelens principper kan anvendes på hvert eneste af dagliglivets områder. For den der er villig og lærenem er det en åndeligt berigende opgave. Desuden ved man at det arbejde man gør, har betydning for forkyndelsesarbejdet, idet vi jo herfra forsyner brødrene i Danmark, Grønland og på Færøerne med blade. Vi føler ikke alene at vi er i kontakt med alt hvad der sker her i landet, men har også dejlige oplevelser ved at få besøg og høre beretninger fra brødre fra andre lande.
For dem der udnytter tiden rigtigt er der et godt klima for åndelig vækst på Betel. For eksempel indledes hver dag fra mandag til lørdag med en god og grundig bibelsk drøftelse, som har vist sig at være meget opbyggende. Mandag aften holdes et studium af Vagttårnet, hvor familien bliver godt forberedt til studiet i menighederne den følgende søndag. På Betel holdes studiet i to grupper, på engelsk og på dansk. Betelfamilien har også den forret at gennemgå nogle udvalgte lektioner fra Rigets tjenesteskole og fra pionerskolebogen.
Arbejdet på Betel er tilrettelagt sådan at familiens medlemmer har fri om aftenen og i weekenderne, så de kan deltage i alle menighedens møder og i tjenesten, foruden at der er tid til personligt studium. De der gør en indsats og tager del i alt dette vil få mange velsignelser.
Noget lignende vil blive tilrettelagt for alle dem der arbejder på Holbækprojektet, når det kommer i gang. Allerede nu er flere brødre heltidsbeskæftiget med forberedelser. Til efteråret regner vi med, hvis alt går efter planen, at påbegynde opførelsen af de skurbygninger hvor der skal være kontorer for byggeriet, værksteder, værelser til indkvartering, og køkken og spisesal til mellem 100 og 150 medarbejdere. Til foråret håber vi så at vi kan påbegynde selve udgravningen til byggeriet.
Vi har 20.000 tilsluttede i vore menigheder. Kan vi heriblandt finde mellem 100 og 150 frivillige byggearbejdere? Dette er en glimrende lejlighed til at arbejde sammen på heltidsbasis, ligesom i en stor betelfamilie, i samarbejde med brødre fra alle dele af landet. Mange brødre vil her kunne få lejlighed til at lære nogle praktiske færdigheder de senere kan få brug for. Og rent åndeligt vil det være en god erfaring som giver mange muligheder for samvær og deltagelse i teokratiske aktiviteter.
For medarbejderne i Holbæk vil forholdene blive ordnet ganske som for en betelfamilie. Der vil blive sørget for passende indkvartering på byggepladsen, med alle nødvendige faciliteter. Måltiderne vil blive nydt i fællesskab, og dagen vil begynde med en god drøftelse af dagsteksten. Holbækfamilien vil også få et ugentligt vagttårnsstudium og lejlighed til at få del i stoffet fra pionerskolen. Om aftenen og i weekenderne er der frihed til personligt studium og deltagelse i menighedsaktiviteter. De der arbejder i midlertidig beteltjeneste mens byggeriet varer, vil få samme økonomiske godtgørelse som betelfamiliens faste medlemmer.
Vi lever i en tid der har meget stor betydning for os. Det store arbejde med at forkynde den gode nyhed om Riget må fortsætte med uformindsket styrke, og vi må blive ved med at træffe de nødvendige forholdsregler til at det kan ske. Det er en tid der kræver at vi alle viser hvad der bor i vort hjerte. Vi må tjene med hele vor sjæl og sætte Rigets interesser først i vor tilværelse. (Kol. 3:23; Matt. 6:33) Selv de der ikke kan stille sig til rådighed for heltidstjenesten, kan gøre noget. De kan vise deres værdsættelse ved at opmuntre heltidstjenerne til at fortsætte, og ved at tilskynde andre til at tage heltidstjenesten op. Nogle ville måske egentlig helst noget andet, men når vi tænker på hvad vor Fader i himmelen har gjort for os gennem sin søn, føler vi os alligevel tilskyndet til hver for sig at gøre alt hvad der står i vor magt for at Guds vilje kan ske. Som apostelen Paulus sagde i Andet Korinterbrev 5:14, 15: „Den kærlighed som Messias har, tvinger os nemlig, for dette har vi dømt: at én er død for alle; altså er alle døde; og han døde for alle, for at de som lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham som døde for dem og blev oprejst.“
Måtte denne indstilling vise sig i vore handlinger, og måtte mange stille sig til rådighed for de særlige muligheder for tjeneste som vi har nævnt. De der gerne vil søge om permanent beteltjeneste kan skrive til Selskabets kontor i Virum efter en ansøgning, og de opfordres også til at overvære de møder der holdes for betelinteresserede ved områdestævnerne. Med hensyn til den midlertidige tjeneste ved byggeriet i Holbæk vil vi inden længe udsende flere oplysninger.