Fremholdelse at den gode nyhed — med tre bøger
1 I august har vi igen som tilbud tre bøger at arbejde med. (Se under Bekendtgørelser.) Hvilken af de tre bøger skal vi fremhæve? Hvordan skal vi gribe det an? Det afhænger naturligvis af forholdene.
2 Vi må ikke se bort fra at mange af dem der tvivler på Bibelen, går ind for udviklingslæren. I så fald vil ’Udviklingsbogen’ være velegnet. De argumenter der fremsættes i bogen er stadig aktuelle, og illustrationerne er oplysende og kan være interessevækkende. Se for eksempel siderne 25, 57, 74, 75, og 91. Som vi husker, bliver spørgsmålet om ondskaben også behandlet i bogen, i kapitlerne 11 til 14.
3 Nogle tvivler på Bibelen i almindelighed. De har en del mere eller mindre klare indvendinger mod Bibelens historiske beretninger, som de sidestiller med myter og sagn. Eller de kan ikke acceptere Bibelens morallære, som de finder urealistisk i en moderne verden. Til sådanne mennesker vil Er Bibelen virkelig Guds ord? være det helt rigtige. Vi kan for eksempel fremhæve kapitler som „Har der været en jordomspændende vandflod?“, „Modsiger Bibelen sig selv?“ og „Nytter det at leve efter Bibelen i vor tid?“ Eksemplerne i dette sidste kapitel er fremragende.
4 Der er også nogle som spekulerer over hvad døden er. Det er et emne som de fleste helst ikke taler om, og nogle skyder tanken om døden fra sig. Alligevel presser bevidstheden om livets korthed sig på og er i høj grad med til at præge folks måde at bruge deres liv på. Her kunne vi måske taktfuldt henvise til den positive behandling af emnet vi finder i bogen Er dette liv alt?
5 Hvordan kan vi bruge bogen Er dette liv alt? i forbindelse med samtaleemnet? Efter at vi har præsenteret os og forklaret vort ærinde i almindelighed, kan vi sige noget i denne retning: „Nu varierer synspunkter jo meget, og vi er måske ikke enige om det hele. Men er der alligevel ikke en del spørgsmål vi alle går og spekulerer lidt på? Nu et emne som døden, for eksempel? Vi taler måske ikke så meget om det til daglig, men er det ikke rigtigt at vi alligevel gør os nogle tanker? Hvad er det egentlig der sker? Lever man videre, eller hvad? [Pause; lad den besøgte udtale sig.] Nu er der jo mange meninger, men vi som Jehovas Vidner har interesseret os for hvad Bibelen siger. Og der er en udtalelse om det i en af Salmerne. [Læs Salme 146:4.] Heraf fremgår det at når man dør, så hører livet op, man bliver til jord igen. Men de døde er ikke uden håb. [Læs vers 5.] Hvis man har tillid til Gud, kan man altså være „salig“ eller lykkelig. Sagen er at de døde, ifølge Bibelen, har håb om en opstandelse. Til liv her på jorden. Synes De ikke det lyder dejligt? [Pause] Så er spørgsmålet selvfølgelig om man virkelig kan tro på det. Jeg har en lille bog her som forklarer mere om hvad døden er. Kapitel 19 kommer ind på håbet om opstandelsen. [Henvis til side 166, § 4, og side 167, § 1, og tilbyd de tre bøger.]“
6 Alt efter vort eget temperament og distriktets beskaffenhed kan vi lægge vægt på den af de tre bøger vi foretrækker. Vi kan være taknemmelige for at vi har så varieret et materiale at arbejde med. Der skulle være gode muligheder for at vække folks interesse, hvis blot vi er fleksible og forberedte.