Hvordan vi hjælper hinanden (2. del): Gennem bogstudieordningen
1 Vi har alle det samme ansvar for at forkynde, men vi har ikke alle de samme evner eller den samme erfaring. (1 Kor. 12:29, 30) Nogle er nye eller mangler rutine. Andre er hæmmet på grund af sprogvanskeligheder eller dårlige skolekundskaber. Andre igen har god erfaring i én gren af tjenesten, men ikke i en anden. Men vi ønsker naturligvis alle at være dygtige og frugtbærende forkyndere af den gode nyhed. Hvis de mere erfarne lader andre nyde godt af deres erfaring, kan det blive til stor glæde for alle parter. — Apg. 20:35.
2 Gennem bogstudieordningen er der gode muligheder for at yde og modtage hjælp. Mange forkyndere har gode evner og sidder inde med en erfaring som de kan lade andre få gavn af. I mange tilfælde behøver man bare at fortælle dem om behovet og bede dem om at træde hjælpende til. Vi foreslår at hver bogstudieleder overvejer hvem i gruppen der kunne trænge til en håndsrækning i tjenesten og hvem der vil være villig og bedst i stand til at yde effektiv hjælp.
3 Derefter kan bogstudielederen måske først henvende sig til den erfarne forkynder og bede denne om at samarbejde med en der har mindre erfaring. Han kan for eksempel sige til en søster: „Kunne du ikke tænke dig at arbejde sammen med søster —— i hus-til-hus-arbejdet en dag eller to? Hun vil uden tvivl kunne have gavn af din erfaring. Jeg er sikker på at I begge to vil nyde at arbejde sammen i nogen tid og at det vil være til gensidig opbyggelse for jer.“
4 Hvis den erfarne søster siger ja, kan studielederen foreslå at hun taler med den anden søster om det og at de træffer en aftale der passer dem begge. I nogle tilfælde vil de måske ønske at drøfte de nærmere enkeltheder med studielederen, idet han måske har nogle forslag. De kan selv planlægge hvordan det vil være bedst for dem at forberede sig sammen, følges ad i tjenesten og aflægge genbesøg hos de interesserede de finder.
5 Studielederen bør vise ægte interesse for dem der arbejder sammen på denne måde, og nu og da forhøre sig om hvordan det går. Når han er hjælpsom og husker at rose og opmuntre, viser han at han ikke blot er en der leder studiet, men at han har inderlig omsorg for andre og er oprigtigt interesseret i deres åndelige fremgang. Når tjenestetilsynsmanden kommer i gruppen vil han også være interesseret i hvordan det går med sådanne samarbejdsaftaler. Hvad han og studielederen kan gøre for at fremme hjælpeordningen inden for gruppens rammer vil styrke menigheden som et hele. — 1 Tess. 2:7, 8.