Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 30. marts
I dette møde indarbejdes et kort begejstret foredrag med demonstration af hvordan man tilbyder abonnement på Vagttårnet i april.
Ugen fra 6. april
10 min. Sang nr. 18 og lokale meddelelser. Præsentation af de nye blade.
20 min. „Tal ud af dit hjertes overflod.“ Behandles med tilhørerne. Tilskynd brødrene til at arbejde flittigt med Vagttårnet i denne måned og at tage initiativet til at tilbyde abonnement til interesserede.
20 min. Vi må røgte vort kristne hverv. Drøftelse. Vi har alle fået en god tilskyndelse ved at overvære mindehøjtiden. Højtidens betydning blev klart fremhævet. Begivenhederne efter Jesu død er også af stor interesse for os. Lad gode oplæsere læse følgende: Mattæus 28:1-8. Spørg: Hvad skete der, som Jesus selv havde forudsagt? Mattæus 28:16-20. Hvilken opgave fik disciplene af Jesus? Hvilken stilling indtager Jesus nu i himmelen og på jorden? Hvilken pligt som Jesus dér pålagde sine disciple har gyldighed den dag i dag, og hvilken forsikring gav han os? Johannes 21:15-17. Hvordan understregede Jesus over for Peter betydningen af at uddele åndelig mad? Hvordan bør dette indvirke på vort hjerte og sind i dag?
5 min. Yderligere hjælp til dem der overværede mindehøjtiden. Tjenestetilsynsmanden understreger nødvendigheden af at aflægge genbesøg hos dem der overværede mindehøjtiden, for at hjælpe dem til at fortsætte samværet med menigheden. De der ikke allerede abonnerer på Vagttårnet bør have tilbud om abonnement.
5 min. Mind brødrene om at tage deres eksemplar af Selskabets brev af 18. marts med til næste uges tjenestemøde. Sang nr. 22 og bøn.
Ugen fra 13. april
15 min. Sang nr. 78 og lokale meddelelser. Derefter artiklen „Disco — er der grund til at være på vagt?“ fra Vågn op! for 22. februar 1980. Behandles af en ældste. Fremhæv punkter som understreger hvorfor man må iføre sig Guds fulde rustning og ikke lade sig påvirke af verdens holdning og luner. — Ef. 6:10-16.
15 min. „Er vi ’menneskefiskere’?“ Behandles med spørgsmål og svar. Vis hvordan vi i praksis kan tale med dem der har overværet mindehøjtiden, og hvordan vi kan bruge artiklens oplysninger i de forskellige grene af tjenesten. Læg særlig vægt på paragraf 4 hvis jeres distrikt bliver gennemarbejdet ofte eller der kun er få resultater, og vis hvilket ansvar vi har som „menneskefiskere“.
25 min. Hvordan kan vi støtte betelbyggeriet? To ældste læser og drøfter Selskabets brev af 18. marts til alle forkyndere, paragraf for paragraf. De fremholder oplysningerne med begejstring og på en positiv måde, idet de viser hvordan alle har en rimelig mulighed for at låne penge til byggeriet, hvad enten det er familier eller enlige, unge eller gamle.
5 min. Sang nr. 23 og bøn.
Ugen fra 20. april
10 min. Sang nr. 100, lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Relevante punkter fra Bekendtgørelser.
15 min. Hvad lærer dine børn? Samtale med nogle af de mindre børn i menigheden over historie 90 og 91 i my-bogen. Kom ind på betydningen af at fortælle andre om vort håb og at forkynde den gode nyhed om Riget.
18 min. Drøftelse af et afsnit af Jesu bjergprædiken. (Matt. 5:13-16) Behandles af en ældste på grundlag af Vagttårnet for 15. juli 1978, siderne 22, 23. (1) (Få vers 13 læst.) Salt blev ikke alene brugt som krydderi, men tjente også til at beskytte maden mod at blive fordærvet. Hvordan bør vor adfærd være i betragtning heraf? Hvorfor ville en kristen blive som salt der har mistet sin kraft hvis han holdt op med at deltage i forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige? Hvad kunne der ske hvis den kristne undlod at følge Bibelens moralvejledning? (2) (Få vers 14 og 15 læst.) Ved at deltage i den offentlige vidnegerning skinner Jesu disciple for folk, idet de hjælper dem til at kende Guds hensigt med menneskene. Hvordan kunne man faktisk ’sætte sit lys under et målekar’? Hvad ville der så ske med det lys man har? (3) (Få vers 16 læst.) Ved at betragte en kristens „gode gerninger“ kan andre komme til erkendelse af hvor enestående hans Gud er. Hvad er den kristne således forpligtet til at gøre til enhver tid? Hvilken virkning kan dette have på andre som søger at finde sandhedens lys? Hvilket råd gives i Første Petersbrev 2:12 til alle som ønsker at lade deres lys skinne?
10 min. En ældste aflægger beretning om hvordan det er gået med hjælpepionererne i menigheden. Der kan også fortælles opmuntrende oplevelser, blandt andet om aflæggelsen af genbesøg hos dem der har overværet mindehøjtiden. Tilskynd alle til at være med i tjenesten den sidste uge af måneden og at støtte hjælpepionererne.
7 min. Sang nr. 28 og bøn.
Ugen fra 27. april
10 min. Sang nr. 36 og lokale meddelelser.
15 min. „Vær mandige!“ Foredrag over artiklen. Holdes af en ældste. I forbindelse med paragraf 4 kan der fortælles erfaringer om hvordan forældre har tilskyndet deres børn til at gå ind i heltidstjenesten og måske selv har givet afkald på visse goder for at børnene kunne være pionerer, komme på Betel eller rejse ud i missionærtjenesten. (Hvis der ikke er lokale oplevelser af den art, kan de hentes i Vagttårnet 1977, siderne 426-429 og 524-528.)
25 min. „Fremholdelse at den gode nyhed — med Min bibelhistoriebog.“ Behandles med spørgsmål og svar. Læg vægt på bogens betydning for børn. Vis en præsentation af bogen. Aftal i forvejen med en forkynder om at fortælle en oplevelse fra arbejdet med Min bibelhistoriebog og Ny Verden-oversættelsen i december.
10 min. Tilskynd med begejstring alle til at deltage i den særlige tjeneste den første weekend i maj. Sang nr. 31 og bøn.
Ugen fra 4. maj
8 min. Sang nr. 50, lokale meddelelser.
15 min. De nyeste Byggeinformationer.
12 min. Mist ikke din glæde. Foredrag af en ældste med deltagelse fra salen. Holdes over stoffet i Aid-bogen fra underoverskriften „Glæde i Guds tjeneste“ på side 970. Fremhæv punkterne i den anden paragraf og vis at man bør have den glæde der udspringer af værdsættelse i hjertet. (Det vil ikke sige at det altid er let at deltage i enhver gren af tjenesten, men hvis man gør en bestræbelse, føjer Jehova glæden til fordi han velsigner den indsats der gøres, uanset om der er store synlige resultater eller ej.)
15 min. Hvad lærer dine børn? Behandles af en ældste. Samtale med mindre børn over historie 114 og 115 i my-bogen. Stil spørgsmål til børnene og hjælp dem til at se hvordan de og deres forældre kan benytte bogen i tjenesten i maj og juni. Den ældste kan også holde et fem minutters foredrag om bogens værdi for offentligheden.
10 min. En rapport fra tjenesten den første weekend i maj. Sang nr. 68 og bøn.