Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 25. oktober
Sang nr. 21.
8 min. Lokale meddelelser og aktuelle bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste.
15 min. „Lad os drage nytte af tjenestetilsynsmanden.“ Drøftelse med spørgsmål og svar. Understreg nødvendigheden af at have en god personlig plan eller familieplan for tjenesten. Gode tjenestevaner bidrager til en god åndelighed. Tilskynd forkyndere som gerne vil have hjælp i tjenesten eller som ikke kan komme til samlingerne, til at tale med deres studieleder og tjenestetilsynsmanden for at høre om de kan få mere hjælp. — 2 Kor. 9:6.
15 min. Find glæde i tjenesten. Foredrag med nogen deltagelse fra salen om hvad der bidrager til at vi finder glæde i tjenesten. Vi betragter de besøgte som mulige får. (Matt. 10:13) Ingen grund til at miste modet eller ligevægten på grund af modstand. Ligesom Paulus kan folk ændre indstilling. (Apg. 8:3; 9:1-22) Godt at huske Ordsprogene 15:1. Men modstand er som regel undtagelsen. Vi kommer ikke for at diskutere, men for at udbrede den gode nyhed. Det hjælper os at være gode tilhørere. Vi må søge at finde ud af hvad den besøgte tænker og mener. Giv dig tid til at lytte. Vær venlig, selv når folk er ligegyldige. Vær godt kendt med samtaleemnet. Vi ved at ’fårene’ vil lytte. (Joh. 10:3) Lad tilhørerne fortælle hvad der har bragt dem glæde i tjenesten.
7 min. Hvordan det går i bibelstudiekampagnen.
Sang nr. 113 og bøn.
Ugen fra 1. november
Sang nr. 35.
5 min. Lokale meddelelser.
10 min. Behandling af den økonomiske oversigt fra byggeriet og oplysninger om betelprojektet i Rigets Tjeneste.
15 min. „Lad os benytte lejligheden til at forsvare vor tro!“ Behandles af tjenestetilsynsmanden. Vis i en demonstration hvordan en fader eller moder kan henvende sig til sit barns lærer med Vågn op! for 22. november 1981. Kom ind på hvordan man personligt kan henvende sig til lærere og medlemmer af skolenævn og skolekommissioner i menighedens distrikt. Man kan sige at det ligger en på sinde hvad ens barn lærer om livets opståen, og derefter respektfuldt henvise til bladets indhold.
8 min. Samtaleemnet repeteres i en demonstration. Den besøgte kan komme med en almindelig indvending, som forkynderen venligt kommenterer, hvorefter han fortsætter med samtaleemnet på en sådan måde at den besøgte drages ind i en samtale, Spørg tilhørerne om de har andre forslag til hvordan en sådan situation kan gribes an. Tilskynd alle til at slutte op om tjenesten den første weekend i november.
7 min. Oplevelser fra pionerer og hjælpepionerer.
Sang nr. 37 og bøn.
Ugen fra 8. november
Sang nr. 3.
7 min. Lokale meddelelser, herunder regnskabsrapporten.
15 min. „Forøg lovprisningen gennem bladspredning.“ Behandles med spørgsmål og svar. Understreg at jo flere gange vi tilbyder et abonnement, jo større sandsynlighed er der for at vi tegner et abonnement. Det samme gælder med hensyn til at sprede blade. Bladene kan vække interesse for budskabet, og når vi aflægger genbesøg kan vi måske tegne abonnement.
15 min. Følgende drøftes med salen: (1) Hvordan kan vi fremholde artiklerne i Vågn op! for 8. november om hvorfor Gud tillader det onde? (2) Hvordan kan vi fremholde artiklerne om at høre efter når Gud taler som findes i Vagttårnet for 15. november? (3) Andre punkter vi kan henvise til i de nye blade. (4) Hvilke artikler i de nye blade synes du det er bedst at bruge sammen med samtaleemnet? Vis i en demonstration hvordan man går fra samtaleemnet over til bladene.
8 min. Tilskynd alle til at slutte op om bladarbejdet den anden lørdag i måneden. Hvis nogle i menigheden har en bladrute, kan man interviewe dem om hvordan de fik den oprettet, og om de resultater de opnår. Tilskynd flere til at oprette en sådan rute ved at pege på hvordan man kan opbygge de interesserede åndeligt hver gang man kommer igen for at levere bladene. Det kan føre til gode samtaler og bibelstudier. Kom også ind på hvordan det går i bibelstudiekampagnen.
Sang nr. 107 og bøn.
Ugen fra 15. november
Sang nr. 17.
5 min. Lokale meddelelser. Drøft Ordsprogene 1:5.
12 min. Behandling af Byggeinformation.
15 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — ved at genbesøge abonnenter.“ Gennemgang med spørgsmål og svar. Vis i en demonstration hvordan en forkynder under levering af bladene uddyber abonnentens interesse med henblik på at oprette et bibelstudium.
8 min. Det er gavnligt at høre Guds ord. Da vi nu har de fire evangelier samt Apostelgerninger indtalt på bånd, har vi et nyt middel til at blive kendt med Guds ord. Brødre under bilkørsel, husmødre ved husligt arbejde, børn efter skoletid, enlige brødre og søstre og andre kan have stor glæde af at lytte til disse bånd. Kan vi få dem vi studerer med til at lytte til disse bibelbånd, kan det være en ekstra hjælp til at de gør fremskridt i sandheden. Nævn også hørespillet „Jehovas navn skal forkyndes på hele jorden“, samt Selskabets bånd med teokratisk musik. Spørg om nogle har erfaringer med brugen af båndene.
5 min. Oplevelser fra pionerer og hjælpepionerer.
Sang nr. 44 og bøn.