En fremtræden der sømmer sig for kristne
1 Vi er „et skuespil for verden og for engle og for mennesker“, siger Paulus. (1 Kor. 4:9) Som vidner for Jehova betragter vi det som en forret at repræsentere vor himmelske Fader, Jehova, på en ren og sømmelig måde. Vi véd at det indtryk andre får af den sande tilbedelse af Jehova, har at gøre med vores opførsel, hvordan vi taler, hvordan vi klæder os og om vi er velplejede og soignerede.
2 Man forventer af kristne at de har en passende fremtræden. Vor opførsel, soignering og klædedragt bør ved enhver lejlighed afspejle den sømmelighed og værdighed der passer sig for Guds indviede tjenere. Ubeskedenhed og taktløshed ville være højst upassende for kristne. — Mika 6:8, NW; 1 Kor. 10:31-33.
3 Når andre betragter os, hvad ser de så? Bærer vores påklædning og fremtoning præg af mangel på beskedenhed? Kunne nogle få den tanke at den antydede noget uanstændigt eller provokerende? Eller kunne nogle blive distraherede eller stødte over den figur vi gør? Ifølge rapporter vi har modtaget, er dette faktisk sket. Mange brødre og søstre har givet udtryk for særlig værdsættelse af nogle kommentarer som blev fremsat ved områdestævnet „Loyalitet mod Guds rige“ i sommer. Her blev spørgsmålet om den rette kristne opførsel, klædedragt og soignering bragt på bane.
4 Du husker måske hvad der blev sagt i et af foredragene: „Hvorfor skulle en Jehova Guds tjener ønske at efterligne en stil der kendetegner de umoralske, oprørske elementer i Satans verden? Hvorfor søge at ligne verden og skille sig ud blandt Jehovas folk? Er det ikke langt bedre at ligne dem der tilhører Jehovas folk, og derved skille sig ud fra dem der tilhører verden? Hvem er det vi søger at behage? Hvis bifald er det vi tragter efter? Hvorfor ikke se på de modne brødre der har fået de større ansvar betroet, og se hvad de forstår ved sømmelig påklædning og passende soignering? Hvorfor ikke forstå et vink og følge deres gode eksempel?“
5 Nogle unge Jehovas vidner som lever op til disse normer blev meget overraskede da de, efter en middag på en stor restaurant, erfarede at et ældre ægtepar havde lagt mærke til deres kristne opførsel og fremtræden under restaurationsbesøget og af den grund havde fået lyst til at betale regningen, der var på næsten 700 kroner. Det der havde gjort så stort et indtryk på ægteparret (der ikke selv var Jehovas vidner), var den gode kristne opførsel som denne unge gruppe vidner havde lagt for dagen, samt deres pæne fremtræden.
6 Ja, det er af stor betydning at vi er opmærksomme på hvordan vi klæder os og hvordan vi tager os ud i andres øjne! Fremfor at tiltrække os overdrevent stor opmærksomhed ved en klædedragt, adfærd eller soignering der ikke sømmer sig for kristne, bør vi vise en beskedenhed der vidner om Jehova Guds gode egenskaber.
Ved vore møder
7 Vor påklædning og fremtræden ved møderne bør afspejle den værdighed der er forbundet med tilbedelsen af Jehova i hans hus. I Første Timoteusbrev 2:9, 10 siger Paulus at kvinder bør klæde sig „med fordringsløshed og et sundt sind“. Og det samme princip bør mændene følge. At ignorere en sådan vejledning ville være det samme som at vise mangel på respekt for de kristne møder, herunder også menighedsbogstudiet, ældstemøderne og andre møder.
8 Nogle kan have svært ved at komme til møderne til tiden. Og vi forstår naturligvis at noget uforudset kan spille ind. Men kærlighed til sandheden og til vore brødre vil tilskynde os til om overhovedet muligt at komme i god tid, så vi kan drage nytte af det gode kristne fællesskab. Ofte er det simpelt hen et spørgsmål om planlægning.
Om at lytte og lære
9 Vi har hver især et ansvar for at lytte og lære. (Luk. 8:18) Vi ønsker at få mest muligt ud af møderne, idet oplysningerne kommer fra ’den trofaste træl’ og er åndelig føde der skal styrke og gavne os. (Matt. 24:45-47) Forældre har ansvar for at deres børn også lytter og lærer. Skal de kunne det, er det ikke lige meget hvor de sidder under møderne. Sidder de hos nogle som vil hjælpe dem til at koncentrere sig om programmet? Mødetid er ikke spisetid eller legetid.
10 Det er godt om ældste og menighedstjenere sætter et godt eksempel ved at sidde og lytte under møderne fremfor at være optaget af eventuelle pligter. Lad os også i vor tjeneste på arbejdsmarken, i vor opførsel og ved vort udseende og vor væremåde anvende kristne principper, idet vi gør alt af kærlighed til Gud, Jesus Kristus og vore brødre. Da handler vi i overensstemmelse med den vejledning Paulus gav Timoteus netop ’for at han kunne vide hvordan han burde færdes i Guds husstand, som er den levende Guds menighed, en sandhedens søjle og støtte’. — 1 Tim. 3:14, 15.