Hjælp fortsat dem der overværede mindehøjtiden
1 Da Jesus fejrede den første mindehøjtid med sine disciple, sagde han til dem: „Bliv ved med at gøre dette til minde om mig.“ (Luk. 22:19) Han talte om det der nu trådte i stedet for det jødiske påskemåltid. Da vi har omsorg for de nye der overværede mindehøjtiden i sidste måned, vil vi også ønske at hjælpe dem til at være sammen med os ved andre af menighedens møder. Deres åndelige fremskridt i sandheden er betinget af at vi fortsat hjælper dem.
2 Jesus har i denne henseende sat et godt eksempel. Han vedblev med at hjælpe sine disciple til trods for at de midlertidigt svigtede ham hin mindeværdige aften. Han sagde: „I [vil] alle blive bragt til snublen og fald i anledning af mig, for der står skrevet: ’Jeg vil slå hyrden, og hjordens får skal spredes.’“ Men han svigtede ikke dem! Hans næste ord lød: „Men efter at jeg er blevet oprejst vil jeg gå forud for jer til Galilæa.“ — Matt. 26:31, 32.
Hvem?
3 Kan vi også sætte et godt eksempel for dem der endnu ikke har opnået fuld åndelig styrke, ved praktisk talt at ’gå forud for dem’? De ældste vil naturligvis føre an i åndelige spørgsmål. (Matt. 28:20) Det er et ønske hos dem, og det er deres kristne pligt. Men hvad skal der gøres? Vi må allerførst vide hvem vi skal hjælpe. Hvis derfor nogle af dem du inviterede, virkelig kom, vil vi foreslå at du fortæller din bogstudieleder om dem.
Hvordan?
4 Det næste spørgsmål er hvordan vi kan hjælpe dem. Vi må aldrig undervurdere den virkning mindehøjtiden kan have på en interesseret. Den kan på en meget virkningsfuld måde gøre det klart for vedkommende hvad Gud og Kristus har gjort for ham eller hende personligt. Mindehøjtiden blødgør vore hjerter og gør os mere modtagelige for det åndelige. I et afrikansk land var der for nogle få år siden en menighed på omkring 100 forkyndere som satte et stort skilt op på stedet hvor de skulle samles. Der stod slet og ret „Mindehøjtid“. Så uddelte de 1000 indbydelser. Resultatet? Der kom 966! Beretningen sluttede med ordene: „Megen interesse blev vakt, og den vil vi nu flittigt følge op med hjemmebibelstudier.“
5 I de fleste tilfælde véd folk hvor Jehovas vidner samles. Men denne erfaring peger på to ting man kan gøre for at hjælpe nogle der har overværet mindehøjtiden: Man kan lede dem til møderne, og man kan studere med dem. Hvis du har brug for hjælp til at oprette et regelmæssigt hjemmebibelstudium, kan du få den ved at henvende dig til din bogstudieleder. Inden et studium kan oprettes må der ofte aflægges en række velforberedte genbesøg på passende tidspunkter.
6 Den fart hvormed en ny gør fremgang er ofte direkte forbundet med den flid hvormed vedkommende studerer personligt. Sørger du for at han virkelig får bladene hver fjortende dag? Har han de nyeste bøger, først og fremmest den bog der studeres ved menighedsbogstudiet? Har du fortalt ham hvordan man kan læse dagsteksten og finde kommentarerne? Naturligvis vil vi ikke prøve at give ham det hele på én gang, men hjælpe ham til at forstå at det glæder Jehovas hjerte når vi gør åndelig fremgang. — 1 Tim. 4:15.
7 At lære andre i menigheden at kende tjener ofte som et springbræt til øget værdsættelse. De nye har brug for venner til at udfylde det tomrum der måske er opstået efter tidligere venskaber. Tag derfor din bogstudieleder eller en anden ældste eller menighedstjener med til dit bibelstudium en gang imellem. Så føler den nye ikke at han er en fremmed når han begynder at overvære menighedens møder.
8 Hvis en døbt men uvirksom person overværede mindehøjtiden, bør de ældste forvisse sig om at der træffes foranstaltninger til at yde vedkommende åndelig hjælp i overensstemmelse med det program der blev foreslået i Rigets Tjeneste for januar. — Side 3.
9 At Jesus fortsat hjalp disciplene gjorde dem til modne kristne. Han svigtede dem ikke. Han ’gik forud for dem’. Hvis vi følger hans eksempel i dag, vil mange flere uden tvivl vokse åndeligt og til fulde komme til at forstå hvilke goder Kristi offer indebærer. Lad os derfor fortsætte med at hjælpe dem der overværede mindehøjtiden.