Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 1/83 s. 2
  • Møder hvor vi lærer at gøre disciple

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Møder hvor vi lærer at gøre disciple
  • Rigets Tjeneste – 1983
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 10. januar
  • Ugen fra 17. januar
  • Ugen fra 24. januar
  • Ugen fra 31. januar
Rigets Tjeneste – 1983
km 1/83 s. 2

Møder hvor vi lærer at gøre disciple

BEMÆRK: Når vi angiver datoerne for tjenestemøderne er det fra nu af mandagsdatoer vi oplyser, idet ugerne på danske kalendere begynder med mandag.

Ugen fra 10. januar

Sang nr. 103.

10 min. Lokale meddelelser og Bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Repetér kort vejledningen i brevet af 20. maj 1981 om brugen af kortet „Ingen blodtransfusion!“

20 min. „Forkynd sandheden om Guds rige ved hjælp af den nye bog.“ Foredrag, med spørgsmål og svar. (Ugen i forvejen opfordres forkynderne til at medbringe bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden.) Idet de forskellige træk ved bogen drøftes, kan taleren henvise til eksempler i bogen. På denne måde lærer vi alle bogen bedre at kende. Taleren må være velforberedt og begejstret, så forkynderne indser bogens værdi og opfyldes af et ønske om at fremholde den i distriktet. (Bed brødrene om at tage bogen med igen i næste uge.)

15 min. Opmuntrende foredrag over emnet „Svagheder der kan overvindes“ fra Vagttårnet for 15. januar 1983, side 8-11.

Sang nr. 10 og bøn.

Ugen fra 17. januar

Sang nr. 25.

10 min. Lokale meddelelser samt regnskabsrapporten. Tilskynd til bladarbejde den fjerde lørdag i januar. Teokratisk nyt; kommentér resultatet af bibelstudiekampagnen.

25 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — med den nye bog.“ Drøft § 1 og 2 med tilhørerne. Gennemgå derefter det nye samtaleemne. Slå fast at dét vi gerne vil fortælle den besøgte, er at mennesker kan opnå evigt liv. Salme 37:29 understreger tre hovedpunkter: (1) Livet loves kun de retfærdige; (2) livet vil være på jorden; (3) livet vil være evigt. Esajas 55:11 fastslår at løftet om evigt liv ikke blot er en drøm, idet Gud holder ord. Foreslå forkynderne at stille velvalgte spørgsmål når de benytter samtaleemnet ved dørene: Blev menneskene kun skabt for at de skulle ældes og dø? Er det ikke vort naturlige ønske at leve? Ville en kærlig Gud skabe menneskene med et ønske om at leve evigt, og så ikke give dem mulighed for at få dette ønske opfyldt? Mennesker opfatter døden som noget unaturligt. Hvorfor har kun mennesket et evighedsbegreb? Hvorfor er kun mennesket i stand til at tænke på fremtiden? Ser det ikke ud til at mennesket, der jo kan fornemme værdier og opdyrke egenskaber, er skabt til at leve meget længere end nu? Er det ikke mærkeligt at nogle dyr og træer lever længere end mennesket? Efter denne drøftelse gennemgås forslagene i § 3-5 med tilhørerne. Påpeg værdien af at være godt inde i det stof der henvises til i § 3 og at fremholde det når der er en passende lejlighed til det. Efter gennemgangen af § 3-5 vises to godt gennemprøvede demonstrationer over § 3 og 5. Slut af med § 6 ved at tilskynde alle til at have disse punkter i tanke så de kan fremholde den nye bog med god virkning. To vigtige formål med dette indlæg er at (1) hjælpe forkynderne til at bruge det nye samtaleemne godt og (2) hjælpe dem til at fremholde den nye bog på en virkningsfuld måde.

10 min. „Kredsstævnerne til foråret.“ Drøftelse. Tilskynd alle i menigheden til at lægge planer om at overvære kredsstævnet og hjælpe de interesserede til også at komme.

Sang nr. 40 og bøn.

Ugen fra 24. januar

Tema. Fuldfør din tjeneste for Riget!

Sang nr. 48.

5 min. Lokale meddelelser.

20 min. „Fuldfør din tjeneste for Riget!“ Behandles med tjenestetilsynsmanden med spørgsmål og svar.

10 min. Beslutninger de ældste har truffet angående forårskampagnen. Den præsiderende tilsynsmand fortæller hvad menigheden bør have at vide fra ældste- og menighedstjenermødet der er blevet holdt for at planlægge kampagnen. Lad forkynderne følge med i ’huskelisten’.

10 min. Interview med nogle som har planlagt at være hjælpepionerer i forårskampagnen. Hvordan tilrettelægger de deres tid? Hvordan vil de nå målet?

Sang nr. 72 og bøn.

Ugen fra 31. januar

Sang nr. 112.

12 min. Lokale meddelelser. Opfordring til tjeneste i den første weekend i februar. En demonstration af samtaleemnet og tilbudet.

18 min. Behandling af Byggeinformation og den økonomiske oversigt.

15 min. Erfaringer med bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Vi har nu arbejdet med bogen en måned, og flere forkyndere har sikkert haft opmuntrende erfaringer. Det vil være interessant at høre om dette. Træf aftale med forkynderne på forhånd om at fortælle hvad de har oplevet.

Sang nr. 8 og bøn.

    Danske publikationer (1950-2026)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del