Fremholdelse af den gode nyhed — med den nye bog
1 Evigt liv i fuldkommenhed i et jordisk paradis! Hvilken enestående gave fra Jehova! Hans kærlighed skulle i sandhed tilskynde os til at dele dette håb med andre — ved hjælp af den nye bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden.
2 For at være veludrustede til at drøfte muligheden for evigt liv i et paradis på jorden og at fremholde den nye bog, må vi naturligvis have læst den selv. Du har uden tvivl fundet nogle interessante punkter i bogen som kan bruges sammen med det nye samtaleemne. Når vi ved hvilken slags mennesker det er der bor i distriktet, vil det hjælpe os til at afgøre hvilke kapitler eller punkter vi kan bruge for at vække deres interesse for Jehovas løfte om evigt liv. Tænk på hvilke illustrationer der kan fange den besøgtes interesse, og hav dem i tanke når du fremholder bogen i distriktet.
Forslag
3 Illustrationerne i kapitel 19 er glimrende til brug i tjenesten. Efter at have læst Salme 37:29 kunne du sige: „Hvordan tror De at forholdene bliver på jorden når de retfærdige bor her til evig tid? [Giv den besøgte lejlighed til at svare.] Se engang hvordan det er illustreret og forklaret her i denne nye bog.“ Alt efter hvor meget tid der er, kan du så pege på nogle af velsignelserne i Guds nye orden som er skitseret på side 156-158, 161 og 162. Forklar den besøgte at det er Bibelen selv der indeholder disse løfter. Slut så af med Esajas 55:11, som viser at vi fuldt ud kan stole på Guds løfter, og tilbyd bogen.
4 Kapitel 1 passer også sammen med det nye samtaleemne. Efter en indledende hilsen kunne du sige: „Grunden til at jeg har ringet på, er at jeg gerne vil tale med Dem om Guds løfte om at gøre jorden til et paradis og give mennesker evigt liv. Mange mener at evigt liv på jorden blot er en drøm. Hvad mener De? [Lad den besøgte svare.] Videnskabsmænd siger at vi mennesker er bygget på en sådan måde at vi i realiteten burde leve evigt. De siger at kroppens evne til at forny sine egne celler faktisk skulle kunne fortsætte i det uendelige. [Flere oplysninger findes i ’Sandhedsbogen’, side 28, § 3, og Vågn op! for 8. oktober 1977, side 3-5.] Det stemmer med hvad Bibelen siger, for den taler klart om at menneskene kan leve evigt i et paradis på jorden. Læg mærke til hvad der siges her i Salme 37:29. [Hvis der er tid kan du også læse og kommentere sådanne skriftsteder som Esajas 45:18; Johannes 3:14-16, 36; Åbenbaringen 21:3, 4.] Nogle vil måske være skeptiske over for sådan et løfte. Men da Gud ikke kan lyve, har vi al mulig grund til at tro på det. Det forsikres vi om i Esajas 55:11. [Læses.] Er det ikke vidunderlige udsigter? [Lad den besøgte svare.] Jeg vil gerne anbefale Dem at læse denne nye bog Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden. Kapitel 1 kommer nærmere ind på hvorfor evigt liv ikke blot er en drøm.“
5 Hvis du arbejder i et distrikt hvor mange ikke tror på Gud, kunne du sige: „Grunden til at jeg har ringet på i dag, er at jeg gerne vil tale lidt med Dem om fremtiden. Har De nogen sinde tænkt på om det er muligt for mennesker at leve evigt? [Lad den besøgte svare.] Nogle er tilbøjelige til at afvise denne mulighed, vel nok fordi de ikke tror på at Gud er til. Derfor betragter de ikke evigt liv som andet end en ønskedrøm. Men i denne bog her er der nogle interessante tanker som opbygger troen på at Gud er til og giver os grund til at stole på hans løfter. [Henvis til side 35 og læs § 3.] Dengang han skabte jorden og mennesket må han derfor have haft en hensigt med det. [Læs Salme 37:29.] Han har forsikret os om at han ikke har ændret sin hensigt. [Læs Esajas 55:11.] Jeg vil være glad for at efterlade denne nye bog hos Dem.“
6 I betragtning af alt hvad Jehova har gjort for os, har vi meget at være taknemmelige for. Lad os vise vor taknemmelighed for hans godhed ved at hjælpe andre, idet vi udbreder den nye bog. Den gode nyhed om evigt liv er ikke kun en drøm.