Bekendtgørelser
◆ Tilbud: April: Ny Verden-oversættelsen af De kristne græske Skrifter sammen med to 2,50 kroners bøger (i alt kr. 13,00). Maj: Et års abonnement på Vagttårnet (kr. 25,00). Abonnement på Vågn op! kan også tilbydes. Juni og juli: „Lad dit rige komme“ (kr. 6,00). Når vi træffer folk som ikke læser så godt, eller forældre med små børn, kan vi tilbyde brochuren Evigt liv på jorden (kr. 2,00).
◆ Fornyelser på abonnementer der udløber pr. 30. juni indsendes til Selskabet senest den 10. maj. Vær omhyggelig med at overholde datoen, da det letter ekspeditionen af bladene. HUSK at fornyelser rapporteres som abonnementer på forkynderrapporten. Hver gang et abonnement fornys hos en der ikke er et indviet og døbt Jehovas vidne, bør det rapporteres.
◆ Grønland: To tømrere kan få arbejde i Frederikshåb fra maj og foreløbig seks måneder frem. 75,00 kr. i timen. Sikret bolig og fri rejse. I Frederikshåb kan en broder også få arbejde ved vagttjeneste.
◆ Rettelse til mødet for græsktalende. Vagttårnsstudiet på græsk holdes søndag kl. 17.00, Blegdamsvej 26 o.g. 1. sal, København N.
◆ Holbækbyggeriet: Når der i de sidste to måneder inden indvielsen rettes henvendelse til byggearbejdere af forskellige kategorier for at høre om de kan hjælpe til i en akut situation, må vi minde alle brødre og søstre rundt om i menighederne om at have følgende i tanke: Arbejdet med at få dette store byggeri færdigt prioriteres højt, ja højere end nogen anden form for tjeneste lige nu. Hvorfor? Af økonomiske grunde, og fordi tjenesten som helhed vil få bedre betingelser når først byggeriet er færdigt og alle byggearbejdere kan frigøres. Alle bedes derfor se med velvilje og forståelse på dette. Tankerne i Rigets Tjeneste for februar 1982, artiklen „Hvor behovet er stort: Holbæk!“, vil være en hjælp til dette. De ældste bør støtte de brødre der kan hjælpe til ved sådanne ekstraordinære opgaver som byggeriet, selv om de derved i en kortere periode ikke kan passe møder og tjeneste og forårskampagne i deres egen menighed så meget som de ellers ville.