Regelmæssighed i tjenesten medfører velsignelser
1 Der er meget vi må gøre regelmæssigt for at tage vare på vort fysiske velbefindende. Hvis vi ignorere det, får det nogle uønskede følger. På samme måde er det med vort åndelige behov. Hvis vi ikke tager vare på det regelmæssigt, kan vi blive svage i troen og uregelmæssige i vor teokratiske tjeneste. Kommer vi regelmæssigt til møderne? Følger vi en personlig studieplan der kan holde os åndeligt stærke og i stand til at være effektive forkyndere af den gode nyhed? (2 Tim. 3:16, 17; 2 Kor. 3:5, 6) Gør vi en aktiv indsats for at være med i tjenesten på arbejdsmarken regelmæssigt?
2 Salmisten skrev: „Fortæl om hans frelse dag efter dag.“ (Sl. 96:2) Mange af os kan ikke være med i tjenesten hver dag. Men vil det ikke være rimeligt at lægge en plan for deltagelse i tjenesten hver uge, hvis det overhovedet er muligt? Selv om Paulus erkendte at det for ham var „en nødvendighed“ at ’forkynde den gode nyhed’, var han samtidig „ivrig efter“ at forkynde den gode nyhed om Riget. (1 Kor. 9:16; Rom. 1:15) Er vi ikke også af den mening at det både er en nødvendighed og en stor forret at være med i tjenesten hver uge? Har vi det ligesom Peter og Johannes der udtrykkeligt erklærede: „Vi . . . kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ — Apg. 4:20.
3 Af forskellige grunde er der nogle af brødrene som har ladet hele måneder gå, uden at bruge så meget som en time i tjenesten på arbejdsmarken. Det er foruroligende, eftersom det kun er ved at vise vor tro i praksis, idet vi deler den gode nyhed med andre, at vi kan forvente at bevare vor åndelige styrke. (Rom. 10:9, 10) Ligesom en muskel må bruges for at bevare sin styrke, sådan må vi vise vor tro i praksis for at kunne stå fast. Ved hele tiden at tale med andre om Riget, bevarer vi sandheden godt forankret i hjertet.
4 Endnu en grund til at vi offentligt og regelmæssigt bør give udtryk for vor tro, er at det tjener som en beskyttelse mod Satans uophørlige bestræbelser for at trænge igennem vor åndelige rustning med sine brændende pile. (Ef. 6:16) En rustning kan tæres og miste sin værdi som beskyttelse, hvis den ikke bruges og vedligeholdes. Efter at have nævnt de enkelte dele af vor beskyttende rustning siger Paulus: „Tag imod . . . åndens sværd, det vil sige Guds ord.“ (Ef. 6:17) Dette er en uovervindelig kombination — en åndelig rustning, og åndens sværd.
5 Hver menighed bestræber sig for at tilbyde personlig hjælp til dem som af forskellige grunde ikke deltager regelmæssigt i tjenesten på arbejdsmarken. (Ef. 4:11-15) Menighedens sekretær vil forsyne hver bogstudieleder med en liste over dem i gruppen som ikke har rapporteret tjeneste. Derefter er det studieledernes opgave at tage sig af de pågældendes åndelige behov ved at tilbyde personlig hjælp i tjenesten eller sørge for at en anden gør det. Ligeledes må tjenestetilsynsmanden gennem studielederne arbejde på at nedbringe uregelmæssigheden i menigheden. Vi må aldrig glemme at vi hver især har et personligt ansvar over for Jehova for at være regelmæssigt med i det arbejde vi har fået overdraget. — Jævnfør Salme 61:8.
6 Vi får mange velsignelser når vi standhaftigt holder os til en plan der giver os mulighed for at være med i tjenesten regelmæssigt. Vi får bedre resultater, eftersom regelmæssighed i tjenesten gør os dygtigere til at fremholde budskabet. Den glæde det giver os, kan få os til at ønske yderligere forrettigheder. Måske er du en af dem der kunne få ud i hjælpepionertjenesten og senere blive almindelig pioner. Brødre som deltager flittigt i tjenesten på arbejdsmarken hver måned, har mulighed for med tiden at blive opfordret til at påtage sig yderligere ansvar i menigheden. Ja regelmæssig tjeneste på arbejdsmarken vil i sandhed bringe mange velsignelser.
7 Når vi gør en forenet indsats „dag efter dag“ for at fuldføre det arbejde Jehova har overdraget os, vil vi opleve den glæde der kommer at af give og samtidig udvikle den åndelige styrke der skal til for at holde ud indtil enden. — Apg. 20:35; Matt 24:13.