Vi må hjælpe hinanden til at tjene regelmæssigt
1 Regelmæssig tjeneste på arbejdsmarken er et tegn på åndelig styrke. Men forskellige ting, som for eksempel sygdom, kan krydse vore planer så vi ikke kommer ud. I så fald har vi brug for hjælp.
2 Også hvad regelmæssighed angår, er Jehova et enestående eksempel. Han sørger konstant for vort åndelige og materielle behov. (Åb. 22:2; Matt. 6:11) Ja, selve vor eksistens afhænger af regelbundetheden i hans skaberværk, og selv om vi faktisk ikke fortjener det, tænker han altid på os og er urokkelig i sin kærlighed til os. — Jak. 1:17.
3 Vi påskønner i høj grad den kærlighed Jehova viser os ved at betjene os på denne måde. Vor reaktion bør være at vi i vor travle tilværelse også giver rum for at tjene ham regelmæssigt, så vi ikke lader en måned gå uden at være med i forkyndelsen af den gode nyhed og rapportere vor indsats.
4 Det er desuden nødvendigt at vi hjælper hinanden med at være regelmæssige i tjenesten, for rapporterne viser at der her i landet sidste år var 710, eller rundt regnet tre pr. menighed, som først blev uregelmæssige i tjenesten og derefter helt uvirksomme. Er der nogle i din menighed? Ved du hvem det er? Og vigtigere: Hvad kan der gøres for at hjælpe dem? Først og fremmest kan de ældste tage initiativet og aflægge dem et besøg. Måske kunne de tage en menighedstjener med som derefter kunne følge den kærlige hjælp op. Imidlertid har vi alle et ansvar for dem der er „beslægtede med os i troen“. (Gal. 6:10) Derfor tilskynder vi alle til at aflægge nogle af de uvirksomme et besøg, efter at de først har forhørt sig hos de ældste.
5 Ofte skal der ikke mere til end at vi blot viser dem personlig interesse og tilbyder at følges med dem i tjenesten, muligvis på genbesøg eller et bibelstudium. Dette kan være nok til at gengive dem glæden ved tjenesten og på ny vække den kærlighed de engang havde til arbejdet. Nogle kan have brug for at vi styrker deres værdsættelse af det åndelige. Det kan vi gøre ved at drøfte noget særligt appellerende stof i bøgerne eller bladene med dem, eller ved at tale med dem om nogle interessante punkter vi har lært ved et kreds- eller områdestævne, eller nogle opmuntrende oplevelser vi har hørt i rigssalen eller et andet sted. Det kan måske tilskynde dem til at komme regelmæssigt til møderne, hvorefter de igen kan hjælpes til at være med i tjenesten.
6 Når vi selv bestræber os for at tjene regelmæssigt, det vil sige „altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning“, vil vor tro være fast og urokkelig. Da vil vi altid være i stand til at hjælpe andre som er blevet uregelmæssige eller uvirksomme. Da kan vi være forvissede om at vort arbejde „ikke er forgæves i forbindelse med Herren“. — 1 Kor. 15:58.