Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/84 s. 1-2
  • Kommer Rigets interesser først i dit liv?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Kommer Rigets interesser først i dit liv?
  • Rigets Tjeneste – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Vi må beregne omkostningerne
  • Hold op med at nære bekymring
  • Planlæg nu
  • Sæt Rigets interesser først
    Rigets Tjeneste – 1989
  • ’Bliv ved med først at søge Riget’
    Forenede i tilbedelsen af den eneste sande Gud
  • Søg Rigets interesser først
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1959
  • ’Bliv ved med først at søge Riget’
    Tilbed den eneste sande Gud
Se mere
Rigets Tjeneste – 1984
km 12/84 s. 1-2

Kommer Rigets interesser først i dit liv?

1 Jesus var villig til at give sit liv for Guds rige. Da han stod anklaget foran Pilatus og man krævede ham henrettet, holdt han fast ved sin opgave. (Joh. 18:37) Selv da han hang døende på marterpælen fremhævede han Guds rige som menneskets håb, idet han sagde til forbryderen: „Du skal være med mig i Paradiset.“ — Luk. 23:43

2 Vi forstår hvorfor Jesus tillagde Riget så stor betydning. Han var blevet sendt fra himmelen for at vidne om den sandhed at Guds rige ville styre med retfærdighed og skabe mulighed for at hans Faders vilje kunne ske på jorden som i himmelen. Hvad kunne medføre større glæde end at Jehovas vilje skete — at jorden blev omdannet til det paradis han oprindelig havde i tanke? Jesus fremholdt det vidunderlige håb at alle trofaste lydige mennesker skulle leve i Paradiset, forenet i den rene tilbedelse.

Vi må beregne omkostningerne

3 Det er sjældent nogen let sag at følge Jesu eksempel og give Rigets interesser førstepladsen i sit liv. Jesus forklarede at han var „kommet for at stifte en brand på jorden“ og at familier ville blive splittet på grund af Riget. — Luk. 12:49-53.

4 For at kunne efterligne Jesus som en forkæmper for Guds rige må man bære en „marterpæl“ og alt hvad dette indebærer. Man må beregne omkostningerne, ja være parat til at sige „farvel“ til sine materielle ejendele hvis de hindrer én i at tjene Gud. (Luk. 14:27, 28, 33) Samtidig med at Jesus sagde dette, tilskyndede han alle til at følge ham og at dele den gode nyhed med andre. Det evige liv under Rigets herredømme er alle omkostningerne værd. — Matt. 13:44-46.

Hold op med at nære bekymring

5 Vi gør vel i at spørge os selv om Rigets interesser virkelig kommer først i vort liv. Jesus forklarede: „Ingen kan trælle for to herrer . . . I kan ikke trælle både for Gud og for Rigdom. . . . Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på.“ (Matt. 6:24, 25) Har vi tilstrækkelig tro på Jesu vejledning om at vi bør søge Riget først? Har vi tillid til at vi vil få ’alle de andre ting’ i tilgift, eller ’nærer vi bekymring for vor sjæl’?

6 Svigter du ofte møder eller samlinger på grund af verdsligt arbejde, idet du tager for givet at du er nødt til at opfylde din arbejdsgivers krav? Nogle brødre har sagt nej til bedre betalt arbejde fordi arbejdstiden ville gribe ind i de teokratiske gøremål. Mange har gjort den erfaring at arbejdsgivere er parate til at gøre indrømmelser for at holde på villige og pålidelige ansatte. (Kol. 3:23, 24) Menigheden styrkes når ældste, menighedstjenere og pionerer sætter et godt eksempel i denne henseende.

Planlæg nu

7 Mange af jer unge er snart færdige med en grundlæggende uddannelse. Lægger I allerede nu planer om en teokratisk fremtid? Nogle tænker måske på at tjene lidt penge før de bliver pionerer. Men hvorfor udskyde lejligheden til at få en fuld andel i tjenesten for Riget, blot for at kunne samle sig nogle materielle værdier? Hvorfor ikke lade det vigtigste komme først? Hvis Riget er det vigtigste for dig, hvorfor da ikke blive pioner først? Hvis du lader et verdsligt arbejde komme i første række, er der fare for at dit hjerte vil blive tynget af bekymringer som vil hindre dig i at blive pioner. — Matt. 6:26; Luk. 21:34.

8 Denne verden har for vane at kræve meget af dem der er villige til at trælle for den. Giver man efter for fristelsen til at anskaffe sig materielle goder, betyder det ofte at man sætter sig i stor gæld — med det resultat at man også må have en stor indtægt for at kunne betale den. Hvor langt bedre er det ikke at stole på Jehova, som kender vore behov og har lovet at dække dem. Hvis vi lader Rigets interesser komme i første række vil vort liv få sand mening som forstærkes af udsigten til evige velsignelser i fremtiden. — Matt. 6:32; 1 Tim. 6:18, 19.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del