En ære at bære Jehovas navn
1 Det er en stor ære at bære navnet Jehovas Vidner. Vi glæder os over at kende Jehova og at være anerkendt af ham som nogle der respekterer hans navn og adlyder hans love.
2 For at kunne bære Guds navn på en værdig måde, må vi vise at vi klart forstår hvad hans navn indebærer. Vi må for eksempel anerkende at Jehova har en hensigt. Det han siger, går i opfyldelse. (Es. 55:11) Bibelen viser at det han sætter sig for, altid er blevet gennemført. Vi har derfor fuld tillid til at hans hensigter angående fremtiden også vil ske fyldest; og vi viser denne tillid ved at bruge vort liv til fremme af hans interesser. Derved lægger vi tro for dagen og kan opnå hans velsignelse. — Matt. 7:21.
3 At vi bære Jehovas navn vil også sige at vi anerkender og elsker hans egenskaber. Når vi hører hans navn blive nævnt, tænker vi på hans barmhjertighed, miskundhed og trofasthed. (2 Mos. 34:6) Han er først og fremmest en kærlig Gud. Jesus sagde at han havde gjort Jehovas navn kendt for sine disciple netop for at du kunne erfare Jehovas kærlighed. (Joh. 17:26) At bære Guds navn på en værdig måde indbefatter også at man efterligner Jesus og lægger hans egenskaber for dagen. — Joh. 13:35.
Hvad det medfører
4 Når vi tjener Jehova af hele vor sjæl, medfører det positive resultater som andre kan se. De ser os som et lykkeligt, frygtløst folk der er forenet i den sande tilbedelse i alle lande. Vi er fri for stofmisbrug og umoralitet. Vore familier og ægteskaber er i det store og hele lykkelige fordi vi følger de bibelske principper. Mange arbejdsgivere foretrækker at have Jehovas vidner til at arbejde for dem, fordi de er ærlige og ikke stjæler, snyder eller lyver. Mange har udtalt sig rosende om os fordi de ser at vi er anderledes end andre. (Se w84 1/1, s. 7; w84 15/2, s. 23; g82 22/1, s. 13.) Vor kristne adfærd drager oprigtige mennesker til Jehova.
5 Men det største vidnesbyrd om vor respekt for Jehovas navn, er vor forkyndelse af den gode nyhed om hans rige. Opmuntrende rapporter fra hele verden viser at Guds folk tager nidkært del i denne forkyndelse. Flere og flere melder sig som hjælpepionerer og almindelige pionerer. Har du oplevet glæden ved en sådan tjeneste? Hvis ikke, kunne du da gøre det engang i år? Det vil give dig lejlighed til at tale med flere mennesker om Guds navn og hensigt.
6 Men selv om du ikke kan gøre så meget som andre, der måske har flere kræfter og færre pligter, skal du ikke føle dig mismodig. Jehovas navn bliver æret når alle gør hvad de kan. Blot vi er helhjertede i tjenesten, viser vi at vi påskønner Guds kærlighed og ønsker at ære ham.
Tilbyd abonnement
7 Når vi forsøger at gøre Jehovas navn kendt, har vi en glimrende hjælp i bladet Vagttårnet. I 105 år har dette blad nu forkyndt Jehovas rige. Det er et magtfuldt redskab vi kan bruge i januar og februar. I disse to måneder vil vi tilbyde et års abonnement på Vagttårnet for kr. 40,00. Vi kan også tilbyde abonnement på begge blade for kr. 80.00. Læg vægt få værdien af bladenes bibelske indhold når du fremholder dem. Din begejstring kan få dem der er åndeligt indstillede, til at tegne abonnement.
8 De der tegner abonnement eller modtager løsnumre kan lære mere om Jehova, og vi håber at de også en dag vil opnå den ære det er at bære Jehovas navn. — Rom. 10:13.