Fremholdelse af den gode nyhed — for slægtninge og venner
1 Når man tager imod sandheden er det kun naturligt at man gerne vil dele den med andre, især med sine slægtninge og venner. Efter at Andreas var blevet opfordret til at følge Jesus, opsøgte han straks sin broder Simon og sagde til ham: „Vi har fundet Messias.“ Filip opsøgte også uden tøven sin ven Natanael og opfordrede ham til at ’komme og se’. — Joh. 1:41, 45, 46; se også Apostelgerninger 10:24.
2 Forsøger du også at tale med dine slægtninge og venner om sandheden? Du har måske holdt dig tilbage af frygt for at de skal afvise budskabet og ændre indstilling til dig. Men vig ikke tilbage. Sand næstekærlighed byder dig at tale sandheden frygtløst og med glæde. (Luk. 10:27) Eftersom dine slægtninge kender dig i forvejen, vil de måske snarere lytte til dig end til en fremmed der ringer på deres dør.
Hvorfor? Hvordan?
3 Husk at alle mennesker der ikke tjener Jehova, i virkeligheden er „udelukkede“ fra Gud og derfor betragtes som „fjender“. Deres liv står på spil. (Kol. 1:21) Jehova ønsker inderligt at alle mennesker skal høre sandheden og „nå til en sindsændring“. (2 Pet. 3:9) Det påhviler os at fortælle alle mennesker hvad fremtiden vil bringe. (Ez. 33:7-9) Tænk på hvordan du kan hjælpe din familie og dine venner til at lære sandheden at kende. Vedholdende og taktfulde bestræbelser vil ofte bringe glædelige resultater.
4 Årbogen fortæller om en kvinde i Japan der kom i sandheden fordi en specialpioner tålmodigt aflagde genbesøg hos hende. Hun havde været ret aktiv inden for sin tidligere tro og havde mange slægtninge der tilhørte denne tro. Hun begyndte nu at forkynde for dem, og i løbet af fem år blev over 50 af dem Jehovas vidner.
5 Bliv ikke mismodig selv om dine første forsøg ikke giver resultat. I mange tilfælde opnår man først en positiv reaktion efter at have prøvet i månedsvis eller endog årevis. Jesus sagde at hans får ville høre hans stemme, men vi må ikke forvente at de vil gøre det første gang der kaldes. (Joh. 10:16) De er måske blevet mishandlet af den gamle verden i årevis, og der skal megen lindrende olie i form af bibelske sandheder til før de reagerer.
6 For at kunne ’skinne som lysspredere’ må vi ifølge Filipperbrevet 2:15 være „udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn“. Vor familie og vore venner må kunne se at sandheden har medført en stor forandring i vort liv. Apostelen Peter understreger det samme. — 1 Pet. 2:12.
7 Der kræves imidlertid mere end bare et godt eksempel hvis vore slægtninge skal blive tilskyndet til at tjene Jehova. Der må aflægges et vidnesbyrd. (Rom. 10:14; Apg. 8:31) Hvis du har slægtninge der bor langt væk, kan du måske forkynde for dem ved at skrive pæne og velgennemtænkte breve om den gode nyhed til dem. Vær ikke kritisk når du skriver, men positiv, opbyggende og venlig. Lad brevene afspejle den glæde og det håb du har fået efter at du har lært sandheden at kende.
Vær positiv
8 Nogle søstre har været bange for at få modstand fra mandens side og har derfor undladt at fortælle ham om deres virksomhed i forbindelse med menigheden. Enhver må naturligvis træffe sin egen afgørelse hvad dette angår. Men overse aldrig værdien af inderlig bøn til Jehova når du søger lejlighed til at forkynde for venner og familiemedlemmer. (Fil. 4:6; 1 Tim. 2:1) Anlæg en positiv indstilling. Jehova vil afgjort velsigne dine oprigtige bestræbelser for at fremholde den gode nyhed for dine slægtninge og venner.