Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/85 s. 1-2
  • Oplær nye til forkyndere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Oplær nye til forkyndere
  • Rigets Tjeneste – 1985
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Krav der må opfyldes
  • Oplæring af unge
  • Forbered nye til at deltage i forkyndelsen
    Rigets Tjeneste – 1987
  • Forkyndere af den gode nyhed
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • Yd hellig tjeneste dag og nat
    Rigets Tjeneste – 1996
  • April — en tid hvor vi må ’slide i det og kæmpe energisk’
    Rigets Tjeneste – 2001
Se mere
Rigets Tjeneste – 1985
km 4/85 s. 1-2

Oplær nye til forkyndere

1 I april måned har vi mange lejligheder til opbyggende samvær og virksomhed, især i forbindelse med fejringen af Herrens aftensmåltid den 4. april. Sidste år blev mindehøjtiden i Danmark overværet af 23.359. Det ville afgjort være dejligt hvis alle disse overværede mindehøjtiden igen i år, sammen med de hundreder af nye der har fået interesse for sandheden i årets løb.

2 Søndag den 14. april holdes så det særlige offentlige foredrag „Godt nyt i en voldspræget verden“. Lad os invitere dem vi studerer med, til dette særlige møde. De vil her få oplysninger som måske vil røre deres hjerte og tilskynde dem til at få tro. Foråret er en glimrende tid at udnytte hvis vi gerne vil gøre mere for dem vi studerer med. — Rom. 10:13-15.

3 Oplærer du dine elever med henblik på tjenesten? Det må gøres progressivt. Nogle forkyndere har opdaget at det virker godt at repetere lektien ved at lade eleven fremholde stoffet sådan som man ville bruge det i hus-til-hus-arbejdet. Har du talt med din elev om hvad vi laver i forkyndelsen, og hvorfor? Hvis eleven er kommet til nøjagtig kundskab om sandheden, hvis han værdsætter det han lærer, og hvis han har bragt sit liv i overensstemmelse med de kristne principper, kan du opfordre ham til at følges med dig i tjenesten på arbejdsmarken.

Krav der må opfyldes

4 Hvornår kan vi opfordre en ny til at følges med os i tjenesten, så han i folks øjne bliver regnet for at høre til menigheden? Det vil være nyttigt her at gennemgå side 95 og 96 i Organisationsvejledningen. Har eleven givet udtryk for at han gerne vil være med i forkyndelsesarbejdet? Opfylder han i så fald de bibelske og organisatoriske krav? Det er klart at vi i rimeligt omfang må sikre os at de nye opfylder kravene før vi indbyder dem til at deltage i den offentlige forkyndelse sammen med os. — 2 Tim. 2:15.

5 Den nye bør følges med en erfaren forkynder, helst den der studerer med ham. Derved kan han blive oplært, og efterhånden som han bliver dus med arbejdet, kan han få en større andel i aflæggelsen af vidnesbyrdet. (Gal. 6:6) Når nogen afleverer en tjenesterapport for første gang, vil menighedens sekretær følge den procedure der er beskrevet på side 102 i Organisationsvejledningen.

Oplæring af unge

6 Oplæringen af unge med henblik på tjenesten begynder i hjemmet og kræver megen hjælp og opmuntring fra forældrenes side. Denne oplæring bør faktisk begynde fra den spæde barndom af. (2 Tim. 3:14, 15) Familien bør danne rammen om fælles studium og læsning, sådan at der hos børnene opbygges et stærkt ønske om at forkynde sandheden for andre. I mange familier drøfter man regelmæssigt dagsteksten. Børnene bør tilskyndes til at udtale sig om stoffet. (Jævnfør Prædikeren 12:9-11.) Gør det til en vane daglig at tale med børnene om sandheden. Så vil de også få et ønske om at være med i arbejdet med at gøre disciple. — Es. 54:13.

7 Den gamle ordning har kun kort tid tilbage. Vi tilskyndes derfor alle til at deltage flittigt i høsten og oplære nye til at være med i dette livredningsarbejde. — Matt. 9:37, 38; Åb. 22:17.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del