Fremholdelse af den gode nyhed — med fuld forvisning
1 Da apostelen Paulus mindedes det hårde arbejde han havde haft i menigheden i Thessalonika, sagde han til brødrene dér: „Den gode nyhed vi forkynder, kom ikke til jer med ord alene, men også med kraft og med hellig ånd og med fuld og fast forvisning, . . . og I blev efterlignere af os og af Herren.“ (1 Thess. 1:5, 6) Ja, Paulus og hans medarbejdere og menigheden i Thessalonika var forvissede om at de tilbad Gud på den rette måde. Denne forvisning genspejlede sig i deres tale. Vor tjeneste burde også genspejle en stærk personlig overbevisning.
Tal fra hjertet
2 Hvordan kan vi genspejle vores personlige forvisning eller overbevisning i tjenesten? Først og fremmest må vi udtrykke hvad der bor i vort hjerte. Vi må fremholde den gode nyhed på en måde som viser at vi virkelig tror på det vi siger. Hvis vi taler fra hjertet, vil vor oprigtighed og personlige overbevisning skinne igennem, „for af hjertets overflod taler munden“. — Luk. 6:45.
3 Hvis vi skal genspejle en fuld og fast forvisning må vi have dyb værdsættelse af sandheden og Jehovas organisation. Da vi har sandheden, er det vort ansvar at hjælpe andre. Hvis vi tænker dybere over dette, kan det hjælpe os til at fremholde sandheden med overbevisning. Jesus gav os et godt eksempel da han talte med den samaritanske kvinde. — Joh. 4:21-24.
4 Vor måde at tilbyde bøger og blade på kan vise om vi taler fra hjertet. Når vi fremholder den gode nyhed bør vi være kendt med månedens tilbud og have udvalgt specielle punkter som kan bruges for at vække den besøgtes interesse. Dette vil give os større selvtillid når vi fremholder vore bøger og blade.
Undgå uvaner
5 Til tider kan visse uvaner indvirke på den besøgtes syn på vor oprigtighed og overbevisning. Hvis vi kigger for meget på det blad vi tilbyder eller lader blikket flakke mens vi taler med den besøgte, kan det give det indtryk at vi ikke er oprigtige. Vi bør se på den besøgte når vi taler med ham og på den måde vise at vi tror på det vi siger.
6 Nogle er måske så generte at de har vanskeligt ved at opretholde øjenkontakt med den besøgte. Er det dit problem? Hvis det er, hvad kan der da gøres ved det? Til tider skyldes dette problem at man tænker for meget på sin egen svaghed og sine manglende talegaver, fordi man måske føler at andre er meget dygtigere. Men husk på at det er Jehovas arbejde. Tænk på Jehova og hans ubegrænsede magt og styrke i stedet for din egen svaghed. Da apostelen Paulus var i en situation hvor han stod fuldstændig alene, sagde han: „Herren stod mig bi og indgød mig kraft, for at forkyndelsen kunne blive fuldført gennem mig.“ (2 Tim. 4:17) Du kan også hente styrke fra Jehova gennem bøn.
7 Andre uvaner, som for eksempel det at man hele tiden flytter vægten fra den ene fod til den anden eller uophørligt blader i Bibelen, kan åbenbare at man er meget nervøs. Disse uvaner kan kontrolleres hvis man er opmærksom på dem og stoler på at Jehova vil hjælpe en til at udvikle større mod.
8 Ansigtsudtrykket er også vigtigt, da det i almindelighed åbenbarer hvad der bor i vort hjerte. En stærk forvisning og en oprigtig interesse i den besøgte bør genspejle sig i vort ansigtsudtryk.
9 Vort ordvalg har også betydning for det indtryk vi efterlader. Hvis vi gentagne gange bruger udtryk som „jeg tror“ og „måske“, vil den besøgte let kunne få det indtryk at vi ikke er sikre på det vi siger. Vort ordvalg bør derfor også genspejle overbevisning. — Jævnfør Mattæus 7:28, 29.
10 Når du slider i det for at fremholde den gode nyhed med fuld forvisning, kan du have den forsikring at ’dit arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren’. — 1 Kor. 15:58.