Fremholdelse af den gode nyhed — på en taktfuld måde
1 „Lad altid jeres tale være med ynde, krydret med salt, så I ved hvordan I bør svare enhver især.“ (Kol. 4:6) Hvilket godt råd apostelen Paulus gav! Vi gør vel i at have dette råd i tanke når vi deler sandheden med andre. — 2 Kor. 6:3.
Fra hus til hus
2 Takt indebærer at man ved hvad man skal gøre eller sige for at bevare et godt forhold til andre og undgå at volde anstød. I vor tjeneste træffer vi folk som fortæller at de har travlt. Hvis vi kan se at de virkelig har travlt i øjeblikket, kan vi kort tilbyde dem de nye blade eller en af vore små bøger og fortælle dem at vi gerne vil komme igen en anden gang. Hvis de ikke ser ud til at have alt for travlt, kunne vi sige: „Det vil jeg respektere. Jeg skal fatte mig i korthed.“ Fortæl derefter kort, i løbet af et minut eller halvandet, hvad du havde forberedt dig på at sige.
3 Somme tider møder vi nogle som er grove og ubeherskede. Vi ønsker ikke at svare på en ubehøvlet eller uopdragen måde og derved ’gengælde nogen ondt med ondt’. (Rom. 12:17) Vi må nødvendigvis være taktfulde idet vi følger påmindelsen i Ordsprogene 15:1: „Et mildt svar afvender forbitrelse.“ Oplysningerne i ’Ræsonnerebogen’, side 15-24, kan hjælpe os til at svare den besøgte på en mild og taktfuld måde.
På genbesøg
4 Når vi kommer på genbesøg sker det ofte at vedkommende som modtog en bog eller et par blade, slet ikke har læst i dem. Vi ønsker at tilskynde sådanne mennesker til at læse det de har modtaget. For at gøre dette må vi taktfuldt bringe interessante spørgsmål på bane som bøgerne eller bladene besvarer. Det kan give den besøgte større åndelig appetit og bevæge vedkommende til at læse det han eller hun har modtaget.
5 De fleste af os har også prøvet at træffe en fast aftale om et nyt besøg, blot for at finde at der ikke var nogen hjemme når vi kom igen. Det er naturligvis skuffende og kan have kostet os både tid og anstrengelser. Når vi træffer vedkommende igen bør vi alligevel være taktfulde. Vi kan sige at vi var kede af at der åbenbart kom noget i vejen for ham, men at vi gerne vil komme igen for at fortsætte den interessante drøftelse om Bibelen.
Ved bibelstudier
6 Det er ikke alle vore interesserede der forbereder sig til deres bibelstudium. Det kan kræve takt at få dem til at gøre det. Vi må tage os tid til at vise dem hvordan de kan forberede sig. Eller vi kan pege på nogle ting de kunne have lært ved at forberede sig. Studiet vil være mere progressivt, og de vil hurtigere gøre fremskridt.
7 Det kan også være at den vi studerer med, ikke kommer så regelmæssigt til møderne som han burde. Vi kunne drøfte skriftsteder som Salme 133:1 eller Hebræerbrevet 10:24, 25 og spørge ham hvordan han forstår disse vers. Nogle forkyndere som selv hurtigt tog imod sandheden, kan være utålmodige med dem der kun langsomt gør fremskridt. Men vi bør huske at ikke alle er ens og at vi i visse tilfælde må vise større tålmodighed.
8 Paulus fortalte Timoteus at „en Herrens træl . . . bør være mild imod alle, . . . idet han finder sig i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt“. (2 Tim. 2:24, 25) Hvis det forholder sig sådan med dem som „ikke er gunstigt stemt“, så må de der har vist så stor interesse at de er gået med til at studere Bibelen sammen med os, i endnu højere grad behandles med mildhed og takt. Det gælder også vore børn og andre i vor familie som vi studerer med.
9 Når vi fremholder den gode nyhed fra hus til hus, på genbesøg eller ved bibelstudier bør vi efterligne det gode eksempel den store Lærer, Jesus, satte. Han sagde om sig selv: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“ (Matt. 11:29) Vi bør lægge de samme egenskaber for dagen, idet vi har et mildt sind og taktfuldt forkynder og gør disciple.