Møder hvor vi lærer at gøre disciple
Ugen fra 6. april
Sang nr. 49.
8 min. Lokale meddelelser. Menigheden tilskyndes til at støtte bladarbejdet den anden lørdag og samlingerne til gadearbejde.
15 min. „Del den værdifulde åndelige føde med andre.“ Behandles med spørgsmål og svar. Lad en velforberedt forkynder vise hvordan man tilbyder bøgerne på en enkel og direkte måde.
15 min. Det nye samtaleemne. Gennemgang og demonstrationer. Vis i nogle korte demonstrationer hvordan artiklerne i Vagttårnet for 1. og 15. april kan forbindes med det nye samtaleemne hvis bogtilbudet ikke modtages. Henled opmærksomheden på yderligere stof til samtale i ’Ræsonnerebogen’ under hovedemnet „Gud“, side 120-126.
7 min. Tilskynd brødrene til at gøre en sidste anstrengelse for at invitere venner, slægtninge og interesserede til mindehøjtiden. Stof under hovedemnet „Mindehøjtiden“ på side 251-254 i ’Ræsonnerebogen’ kan benyttes. Nævn også hvilke arrangementer der er truffet for studiet af Vagttårnet i mindehøjtidsugen.
Sang nr. 112 og afsluttende bøn.
Ugen fra 13. april
Sang nr. 16.
10 min. Lokale meddelelser og bekendtgørelser af lokal interesse. Eventuelle erfaringer i forbindelse med mindehøjtiden kan fortælles, og antallet af tilstedeværende nævnes. Gennemgå rapporten for marts og giv velment ros. Giv en særlig tilskyndelse til tjeneste i fridagene.
20 min. „Forøget glæde ved at deltage i tjenesten hver uge.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Understreg vigtigheden af en fast plan og brugen af Selskabets kalender.
15 min. Forårskampagnen 1987. Tjenestetilsynsmanden interviewer flere af hjælpepionererne: Hvad fik dem til at blive hjælpepionerer i april? Hvordan har de tilrettelagt deres forhold personligt og på familiebasis for at kunne bruge 60 timer i tjenesten? Hvordan har de øvrige familiemedlemmer samarbejdet? Hvilke velsignelser har de modtaget? Understreg den glæde som pionertjenesten giver. Tilskynd alle i menigheden til at støtte pionererne i den resterende del af måneden. Nævn at maj har fem weekender og er velegnet til hjælpepionertjenesten.
Sang nr. 19 og afsluttende bøn.
Ugen fra 20. april
Sang nr. 46.
8 min. Lokale meddelelser. Regnskabsrapporten. Tilskynd alle til at være med i bladarbejdet den fjerde lørdag og oplys om samlinger til gadearbejde.
12 min. Spørgsmålskassen gennemgås med nogen deltagelse fra salen. Ordstyreren bør sikre sig at hovedpunkterne træder tydeligt frem.
17 min. „Forbered nye til at deltage i forkyndelsen.“ Behandles med spørgsmål og svar af menighedens sekretær. Understreg vigtigheden af at de der leder bibelstudier er omhyggelige når de skal afgøre om eleverne opfylder betingelserne for at deltage i den offentlige forkyndelse.
8 min. Forårskampagnen 1987. Nævn hvor mange hjælpepionerer der har været i marts og april, samt hvor mange der indtil nu har meldt sig til at være hjælpepionerer i maj. Lad nogle hjælpepionerer og andre forkyndere fortælle om særlige oplevelser i forbindelse med at hjælpe dem der har overværet mindehøjtiden.
Sang nr. 121 og afsluttende bøn.
Ugen fra 27. april
Sang nr. 204.
10 min. Lokale meddelelser. Læg op til en særlig indsats i tjenesten den første weekend i maj. Nævn værdien af at alle brødre og søstre i menigheden er med i tjenesten i weekenden.
25 min. „Fremholdelse af den gode nyhed — på en velordnet og effektiv måde.“ Behandles med spørgsmål og svar. Efter gennemgangen af paragraf 4 fremføres en demonstration hvori en broder kort viser en ny forkynder hvordan man fører hus-til-hus-notater og forklarer vigtigheden af at distriktskortet opbevares på en betryggende måde så det ikke ødelægges eller bliver væk. Beton vigtigheden af at man respekterer at nogle ikke ønsker besøg.
10 min. Forårskampagnen 1987. Erfaringer fra arbejdet med samtaleemnet, de små bøger og bibelstudietilbudet. Hvor mange nye studier er der blevet oprettet i kampagnen? Har nogle af forkynderne og hjælpepionererne haft særlige oplevelser med at komme hurtigt på genbesøg?
Sang nr. 92 og afsluttende bøn.
Ugen fra 4. maj
Sang nr. 43.
10 min. Lokale meddelelser. Benyt noget af tiden til at repetere hovedpunkter fra de artikler om genbesøgsarbejdet der har været bragt i Rigets Tjeneste de sidste seks måneder. Nævn vigtigheden af at alle der har vist interesse genbesøges. Hvis nogen ikke selv kan nå at genbesøge alle som de har fået kontakt med mens de har været hjælpepionerer, bør de overdrage genbesøgene til andre. Giv velment ros for det store arbejde der indtil nu er blevet udført.
15 min. Undervis ved hjælp af illustrationer. Skoletilsynsmanden holder foredrag over artiklen i Vagttårnet, 15. marts 1987, s. 8, 9. Punkter fra lektion 34 i ’Skolehåndbogen’ kan indarbejdes i den udstrækning tiden tillader det.
10 min. Hvordan går det med bibelstudiearbejdet? En af menighedsbogstudielederne repeterer de oplysninger der har været om bibelstudiearbejdet i Rigets Tjeneste i de sidste seks måneder. Sørg for kun at fremholde hovedpunkter som brødrene og søstrene kan anvende direkte i deres tjeneste.
10 min. Forårskampagnen 1987. Erfaringer fra kampagnen. Læg særlig vægt på oplevelser i forbindelse med at påbegynde nye bibelstudier.
Sang nr. 211 og afsluttende bøn.