Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 4/88 s. 1-2
  • Forfejl ikke hensigten med forkyndelsen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forfejl ikke hensigten med forkyndelsen
  • Rigets Tjeneste – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Mere nødvendigt nu
  • Fasthold hensigten i april
  • Forfejl ikke hensigten med forkyndelsen
    Rigets Tjeneste – 1974
  • Giv bestandig agt på din undervisning
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
  • Fremholdelse af den gode nyhed — i bibelstudiearbejdet
    Rigets Tjeneste – 1990
  • Følg Den Gyldne Regel i din tjeneste
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Rigets Tjeneste – 1988
km 4/88 s. 1-2

Forfejl ikke hensigten med forkyndelsen

1 Det er ikke altid let at opnå resultater i forkyndelsen. I en del områder kan en forkynder gå en time eller mere uden at få lejlighed til at aflægge et vidnesbyrd, endsige sprede bøger, brochurer eller blade. Ofte er der kun få hjemme, og de siger måske at de respekterer vort arbejde men at det ingen interesse har. Hvordan reagerer vi på det? Afslutter vi blot besøget på en venlig måde, eller prøver vi frimodigt at forklare hensigten med besøget?

2 Jesus kom ud for lignende vanskeligheder. Farisæernes disciple var ikke interesserede i det budskab han bragte, men de prøvede at smigre ham med ordene: „Lærer, vi ved at du er sandfærdig og lærer andre Guds vej i sandhed.“ Jesus aflagde imidlertid, uden tøven, et effektivt vidnesbyrd som fik dem til at undre sig. Han lod ikke deres mangel på interesse eller deres tomme smiger afholde ham fra at forkynde frimodigt. — Matt. 22:15-22.

Mere nødvendigt nu

3 En dag aflægger vi det sidste besøg i vort distrikt. Hver gang vi gennemgår det, bør vi gøre det med dette i tanke. (2 Kor. 6:2; Es. 55:6) Folk må advares om at „hævnens dag fra vor Gud“ er nær, og de må hjælpes ind på den eneste vej til frelse. — Es. 61:1, 2; Ez. 33:8, 9.

4 Samtidig må vi naturligvis altid forkynde sandheden med værdighed og takt, idet vi lægger en god opførsel for dagen. Vi bør altid vise den besøgte den rette respekt, samtidig med at vi gør alt hvad vi med rimelighed kan for at hjælpe ham eller hende til at forstå hensigten med vort besøg.

Fasthold hensigten i april

5 Det første man siger har stor betydning. Det afgør om man fanger den besøgtes opmærksomhed, får kontakt og får en samtale i gang. Vi må gøre en bevidst indsats for at lære flere forskellige indledninger. Hvorfor ikke beslutte at lære to nye indledninger fra ’Ræsonnerebogen’ hver gang du går ud i forkyndelsen, og så prøve at bruge dem? Læg også mærke til de mange forskellige måder indvendingen „Det har ingen interesse“ kan imødegås på. (rs, s. 16-18) Har du prøvet dem? Til tider vil det være en fordel at nævne den mest almindelige indvending i sin indledning.

6 I april og maj vil vi gøre en særlig indsats for at sprede nogle af de mange 2,50 kroners bøger som vi har på lager og som indeholder værdifulde oplysninger. Bøgerne er en god hjælp til at aflægge et omfattende vidnesbyrd. Hvis du får kontakt med mennesker som du let kan oprette bibelstudium med, bør du imidlertid ikke tøve med at bruge brochuren „Se! jeg gør alting nyt“ eller ’Paradisbogen’. Hensigten med vort arbejde er at oprette bibelstudier hos interesserede mennesker, og dette mål må fastholdes.

7 Vagttårnet vil i april og maj behandle problemer som har med familielivet at gøre. Der vil derfor være gode muligheder for i tilknytning til samtaleemnet at tilbyde bladene. Henled kort opmærksomheden på en af hovedartiklerne og vis vedkommende hvordan han eller hun kan få fuldt udbytte af bladene.

8 „Den tid der er tilbage er begrænset.“ (1 Kor. 7:29) Vi ved ikke hvor lang tid endnu vi har til at finde de retsindige. Mennesker som ikke har kærlighed til sandheden skal advares. Midt i en verden der er apatisk og ligeglad, må vi forkynde sandheden med frimodighed og overbevisning mens der endnu er tid til det. (Apg. 4:29, 31; 14:3) Når vi gør vort yderste for at udføre en meningsfuld tjeneste kan vi være forvissede om at „fårene“ vil følge den rigtige hyrdes stemme. — Joh. 10:4, 27.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del