Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/88 s. 1-2
  • Fuldfør din tjeneste

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fuldfør din tjeneste
  • Rigets Tjeneste – 1988
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En udfordring!
  • En praktisk hjælp
  • Fremholdelse af den gode nyhed — i distrikter der gennemarbejdes ofte
    Rigets Tjeneste – 1988
  • Regelmæssig gennemgang af distriktet
    Rigets Tjeneste – 1974
  • Fremholdelse af den gode nyhed — ved en grundig gennemgang af distriktet
    Rigets Tjeneste – 1986
  • Fremholdelse af den gode nyhed — med notater der genspejler oprigtig interesse
    Rigets Tjeneste – 1989
Se mere
Rigets Tjeneste – 1988
km 8/88 s. 1-2

Fuldfør din tjeneste

1 Jesus sagde til sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple . . ., idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ (Matt. 28:19, 20) Jesu Kristi sande disciple deltager med stor iver i dette livredningsarbejde. Om mange kan det siges, som i tilfældet med apostelen Paulus, at de „udgydes som et drikoffer“. (Fil. 2:17) Det trosstyrkende eksempel de sætter, tilskynder os alle til at fuldføre vor tjeneste. — 2 Tim. 4:5; Hebr. 13:7.

En udfordring!

2 At vi møder ligegyldighed, kun træffer få hjemme, og derfor opnår begrænsede eller slet ingen synlige resultater, kan let indvirke på vor iver og beslutsomhed. Folks indstilling kunne påvirke os i en sådan grad at vor forkyndelse blev overfladisk. Ja, vi kunne blive ’lunkne’ og „nølende“. — Åb. 3:15, 16; Rom. 12:11.

3 Hvordan tager vi denne udfordring op? Ved at lægge gode kristne egenskaber som tro, udholdenhed og kærlighed for dagen. Når vi lader disse egenskaber ’strømme over’, vil de ’afholde os fra at blive uvirksomme og uden frugt’. (2 Pet. 1:5-8) Men hvordan kunne vi endnu mere beslutsomt tage denne udfordring op og fortsat gøre en evangelieforkynders gerning og fuldføre vor tjeneste?

En praktisk hjælp

4 I de kommende måneder vil vi på bagsiden af Rigets Tjeneste, under temaet: En mere effektiv tjeneste, nævne nogle forslag som en gruppe af vore rejsende tilsynsmænd har givet. Forslagene er enkle, realistiske og gennemprøvede, og ved at anvende dem kan du blive en dygtigere forkynder, få bedre resultater og opnå større glæde.

5 Det vil være tilrettelagt sådan at forkynderne i månedens løb kan overkomme at afprøve forslagene i deres personlige tjeneste, hvilket vi tilskynder alle til at gøre i den udstrækning det er praktisk muligt. Det ene forslag i denne måned er: Gå mere alene. De fleste steder i Danmark vil det være fornuftigt og muligt at gøre dette. Ideen er at du, næste gang du deltager i tjenesten sammen med din bogstudiegruppe, bruger noget af tiden til at gå alene. Efterhånden som du føler dig mere fri, og får større erfaring, kan du udvide din tjeneste og opnå bedre resultater.

6 Vi kan ikke alle øge vor indsats rent timemæssigt, men vi kan alle gøre vor tjeneste mere effektiv så vi fuldfører den på rette måde. Vær derfor opmærksom på hvordan du kan ’forkynde ordet’ mere effektivt. (2 Tim. 4:2) Det vil føre til noget godt for dem der lytter. (Zef. 2:2, 3) Vi må stadig give folk lejlighed til at lære Jehova at kende så de kan ’påkalde hans navn og blive frelst’. (Rom. 10:11-13) Ja, lad os fortsat kæmpe energisk og benytte enhver lejlighed til at fuldføre vor tjeneste.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del