Den teokratiske skoles skriftlige repetition
Repetition med lukkede bøger af den teokratiske skoles pensum for ugen fra den 2. januar til ugen fra den 17. april 1989. Skriv på et ark papir svarene på så mange spørgsmål som du kan nå inden for den tid der er til rådighed.
[NB: Under repetitionen må kun Bibelen bruges i forbindelse med besvarelsen. De henvisninger der følger efter spørgsmålene er beregnede til eventuelt senere personligt studium. Sidetal og paragrafnummer forekommer ikke nødvendigvis ved alle vagttårnshenvisninger.]
Notér om hver af følgende udtalelser er rigtig eller forkert:
1. Den tredje sang i Klagesangene understreger at Zion håber på Guds barmhjertighed og viser at det er rigtigt at vente på frelsen fra Jehova. [si, s. 130, § 10] [Rigtigt.]
2. Jehova gav Ezekiel til opgave at tjene som profet, hvad enten hans tilhørere gav agt på hans profetiske budskab eller ej. [si, s. 133, § 9] [Rigtigt.]
3. Mærket i panden sigter til en forstandsmæssig forståelse af sandheden. (Ez. 9:4) [w88 15/9, s. 14, § 18] [Forkert. Det er et vidnesbyrd om at den der bærer mærket er en indviet, døbt kristen der har iført sig en kristuslignende personlighed.]
4. At Ezekiel ikke viste sorg da hans kone døde, var for at tilkendegive hvor lamslåede jøderne ville blive når Jerusalem blev udslettet. [w88 15/9, s. 21, § 24] [Rigtigt.]
5. Det afhænger ikke af vor egen adfærd om vi befinder os i det åndelige paradis. [w88 15/9, s. 24, § 10, 11] [Forkert. Alle i det åndelige paradis må holde sig rene og bære Guds ånds frugt.]
6. Mange kritikere betvivler at Daniels bog er historisk og ægte, men Bibelens eget vidnesbyrd tilbageviser deres påstande. [w88 1/12, s. 11, § 5] [Rigtigt.]
7. Ezekiels tempelsyn er en garanti for at den sande tilbedelse vil overleve Gogs angreb. (Ez. 40-44) [Bibellæsning; se w88 15/9, s. 26, § 17] [Rigtigt.]
8. „Bet-Aven“ (der betyder „Ondskabs hus“) blev brugt i nedsættende betydning om Betel, der betyder „Guds hus“. (Hos. 10:5) [Bibellæsning; se w89 1/3.] [Rigtigt.]
9. Udtrykket „Basans køer“ sigter til at Samarias indbyggere var åndeligt velnærede. (Amos 4:1) [Bibellæsning; se w89 1/4.] [Forkert. Udtrykket sigter til Samarias luksusglade kvinder som selvisk drev deres mænd til at udbytte de ringe.]
10. Udtrykket „rene tænder“ i Amos 4:6 sigter til en tid med hungersnød; tænderne vil være rene fordi der ikke er noget at spise. [w89 1/4] [Rigtigt.]
Besvar følgende spørgsmål:
11. Hvem er Gog fra Magog? (Ez. 38:2) [Bibellæsning; se w88 15/9, s. 25, § 14] [Gog er Satan Djævelen, som fik dette navn da han blev nedstyrtet fra himmelen.]
12. Hvilke tre profeter var fremtrædende i de kritiske år fra 617 til 607 f.v.t., som kulminerede med Jerusalems ødelæggelse? [si, s. 132, § 2] [Jeremias, Daniel og Ezekiel.]
13. Hvad symboliserer vandet der flød frem fra templet i Ezekiels syn? (Ez. 47:1-11) [Bibellæsning; se w88 15/9, s. 27, § 20] [Det symboliserer Guds foranstaltninger til evigt liv, deriblandt Jesu offer.]
14. Hvad viser Ezekiel 47:12 at den lydige menneskehed vil kunne glæde sig over i den nye verden? [Bibellæsning; se w88 15/9, s. 27, § 21] [At den lydige menneskehed vil kunne glæde sig over et fuldkomment fysisk og åndeligt helbred.]
15. Hvilken slutning kom Nebukadnezar til da Daniel tydede hans drøm? (Dan. 2:26, 28, 47) [Bibellæsning; se w88 1/12, s. 12, § 9.] [At Jehova er den eneste sande Gud.]
16. I hvilken forstand vil Jesus ’stå frem’ efter at han allerede er ’stået op for Daniels folks sønner’ i disse sidste dage? (Dan. 12:1) [Bibellæsning; se w87 1/7, s. 19, § 15.] [Han vil stå frem eller gribe ind for at hindre de jordiske regeringer i at udslette Jehovas vidner.]
17. Hvordan ville Jehova handle med Israel ifølge de navne Gomers børn fik? (Hos. 1:6, 9) [si, s. 143, § 9] [Disse navne viste at Jehova ikke længere ville vise Israels hus barmhjertighed; de understregede at han havde forkastet det som sit folk. (Tanken i ét punkt er nok.)]
Anfør det eller de ord der mangler i hver af følgende udtalelser:
18. Det ser ud til at profeten Joel tjente før profeterne Esajas og Mika. [si, s. 145, § 3]
19. Bogen Klagesangene i Bibelen udtrykker overvældende sorg over at Nebukadnezar belejrede, indtog og ødelagde Jerusalem. [si, s. 130, § 7]
20. Ved hjælp af gåden i Ezekiel, kapitel 17, belyste Jehova hvor nytteløst det var for Jerusalem at vende sig til Ægypten efter hjælp. [si, s. 134, § 17]
21. Da Daniel tydede skriften på væggen viste han tro og mod og satte derved et godt eksempel for Guds tjenere i nutiden. [Bibellæsning; se w88 1/12, s. 20, § 19.]
22. I sit sidste syn beskrev Ezekiel den hellige by med tolv porte, og byens navn var Jehova er der. [w88 15/9, s. 27, § 23]
23. „Josafats lavning“ symboliserer stedet hvor Guds dom eksekveres på „Jehovas dag“. (Joel 3:2, 14) [Bibellæsning; se w89 15/3.]
24. Daniel kom til Babylon sammen med de jøder der blev ført i fangenskab i år 617 f.v.t. [si, s. 139, § 8]
25. En engel forklarede at „perserrigets fyrste“ stod ham imod for at han ikke skulle nå frem til Daniel, men at Mikael kom ham til hjælp. (Dan. 10:13) [si, s. 140, § 17]
Udvælg det rette svar i hver af følgende udtalelser:
26. I Hoseas’ bog bruges navnet (Efraim; Juda; Jakob) synonymt med „Israel“. [si, s. 143, § 8]
27. „Pagten“ i Daniel 9:27 er (Lovpagten; den nye pagt; Abrahamspagten). [Bibellæsning; se kc, s. 65, § 23.]
28. De der påkalder Jehovas navn vil „undslippe“ når (de bliver døbt; de begynder at forkynde Jehovas navn regelmæssigt; Gud eksekverer sin dom over nationerne). (Joel 2:32) [Bibellæsning; se w89 15/3.]
29. Jehova „fortrød“ ulykken over ninevitterne i den forstand at (han skiftede sind med hensyn til at ville straffe dem, fordi de havde angret; han var ked af at de fik forkyndt så hårdt et domsbudskab; han sørgede over at hans skabninger var blevet så onde). (Jon. 3:10) [Bibellæsning; se w89 15/4.]
30. Selv om Belsazzar i Bibelen omtales som den sidste konge af Babylon, var han i virkeligheden (Nebukadnezars; Evil-Merodaks; Nabonids) medregent. [si, s. 139, § 12]
Forbind hvert af følgende skriftsteder med den udtalelse det passer til:
Ez. 47:13–48:34; Dan. 3:16-18; Dan. 7:13, 14; Hos. 5:1; Hos. 13:14
31. De frafaldne præster og konger i Israel var blevet som en fælde og et net for folket ved at de havde forledt det til falsk gudsdyrkelse. [Hos. 5:1] [Bibellæsning; se w89 1/3.]
32. I overensstemmelse med dette bibelske fortilfælde ærer Jehovas tjenere i dag ikke nationale symboler. [Dan. 3:16-18] [Bibellæsning; se w88 1/12, s. 19, § 17.]
33. Jehova ville ikke skåne de ulydige israelitter ved på det tidspunkt at redde dem af Sheols vold, for de fortjente ikke at der blev vist dem barmhjertighed. [Hos. 13:14] [Bibellæsning; se w89 1/3.]
34. I Paradiset vil Gud tildele menneskene det sted de skal bo. [Ez. 47:13–48:34] [Bibellæsning; se w88 15/9, s. 27, § 22.]
35. Denne profeti sigter til Jehovas salvede konge, Jesus Kristus. [Dan. 7:13, 14] [Bibellæsning; se kc, s. 142, § 4, 5.]