Vær særlig opmærksom på personlig planlægning
1 „Hvis du skal have noget gjort, så giv det til en der har travlt!“ Ræsonnementet bag dette udtryk er at en der har meget at se til, ofte har en god personlig planlægning og derfor overkommer mere. Vi har alle sammen 24 timer til rådighed i døgnet. Om vi drysser tiden væk eller får noget ud af den, afhænger ofte af vores personlige planlægning.
2 Der er altid „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. (1 Kor. 15:58) Vi skal overvære møderne og tage del i tjenesten. Dertil kommer forberedelsen. Med andre ord, vi må bruge tid på at studere så vi kan ’gøre disciple’ og tilskynde andre „til kærlighed og gode gerninger“, sådan som vi har fået besked på. (Matt. 28:19; Hebr. 10:24) Der skal være tid til livets almindelige gøremål, såsom at arbejde, handle, spise, gøre rent, gå i skole og sove. Der skal naturligvis også være nogen tid til adspredelse. Men at planlægge det hele rigtigt er en udfordring. Hvordan kan vi gøre det?
Vi må prioritere rigtigt
3 Jesus sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Rigets interesser må naturligvis prioriteres højest når vi planlægger vores tid. Hvis vi tilrettelægger den på samme måde som vi lægger et budget, vil de timer der er sat til side til møder, familiestudium, tjeneste og personligt studium gå forud for tid til andre interesser.
4 I enhver timeplan skal der være plads til de nødvendige ting i hverdagen. Vi beregner tid til verdsligt arbejde, så vi kan forsørge os selv og vor familie. Der skal også være tid til at spise og sove og til at tage os af vor families behov. Ældste og menighedstjenere må prioritere på en måde der giver dem tid til forberedelse så de er i stand til at løse deres teokratiske opgaver og røgte deres ansvar. Vi vil gerne tilskynde alle til at udarbejde en timeplan og i den forbindelse overveje om der er mindre vigtige ting der har været prioriteret højere end nødvendigt?
Bevar øjet klart
5 Da Jesus drøftede tjenesten med sine disciple sagde han: „Hvis derfor dit øje er klart [enkelt, simpelt, skarpt], vil hele dit legeme være lyst.“ (Matt. 6:22) Hvad indebærer det? Først og fremmest at man fastholder en enkel og ligevægtig livsform. Der er meget som kan aflede ens opmærksomhed og stjæle ens tid. For eksempel fjernsynet. I nogle hjem er der tændt for det hele tiden. Måske vil man lige se et kort program, og før man ved af det opdager man at tid der skulle have været brugt til personligt studium, eller til at tale med familien, smuldrer bort mens man følger den ene udsendelse efter den anden. Hvor er det let at spilde en hel aften og ikke udrette noget af værdi! Mange kan ikke tage sig sammen til at få slukket for fjernsynet. Hvis det er dit problem er det måske bedst slet ikke at tænde for det. Forskellige former for adspredelse, måske en hobby, kan også ende med at lægge beslag på tid der burde have været brugt til vigtigere ting.
6 At dyrke sport, overvære sportsbegivenheder eller følge dem i fjernsynet kan sluge værdifuld tid. Både ægtemænd, hustruer og børn bør passe på at de ikke berøves tid der kunne anvendes til studium og opbyggende samvær. Vi må undgå at vores tilværelse kompliceres ved at sport og adspredelser tager overhånd.
7 Der kan opstå alvorlige problemer hvis vi lader verdsligt arbejde stjæle tid der var sat til side til mere vigtige ting. Nogle opdager måske at de pludselig er så opslugt af deres arbejde eller så optaget af at tjene penge at deres timeplan ikke længere giver rum for møder, tjeneste eller åndeligt fællesskab i familien. (Ef. 5:15, 16) Vi gør klogt i at spørge os selv: ’Hvem er det der ønsker at jeg sælger den tid jeg allerede har indviet til Jehova, til verdslige gøremål?’
Hensigtsmæssig brug af tiden
8 For at tilrettelægge sit liv så tiden udnyttes bedst muligt, må man sætte sig åndelige mål og have de rigtige værdinormer. Det er nøglen til at kunne prioritere rigtigt. Tøv ikke med at få tingene gjort. Hvis du har sat tid af til at gøre noget, så få det gjort. Sæt en tidsfrist for det der skal gøres, og overhold den. Læs og studér i så god tid at du kan nå at meditere over stoffet inden du skal bruge det i tjenesten eller ved mødet. Vær forudseende, også når det drejer sig om forhold i hjemmet.
9 Gør det til en vane at udnytte tid som ellers ville gå til spilde. Når du for eksempel venter på nogen, så udnyt tiden til at læse, skrive breve eller gøre noget andet som skal gøres. Står du i kø, kan du være vågen for at få en samtale i gang og aflægge et vidnesbyrd. Det er også nødvendigt med tilstrækkelig søvn og hvile hvis vi skal være sunde og raske. Ja, det er en betingelse for at kunne udføre et arbejde godt og effektivt. Problemer med helbredet som skyldes mangel på søvn og hvile, kan hindre os i at vise de vigtigere ting i livet den rette opmærksomhed.
Forbedret personlig planlægning
10 I forretningsverdenen bruger man megen tid på planlægning. En dygtig forretningsmand ved at udgifterne holdes nede når han på forhånd sikrer sig at det nødvendige mandskab og materiel er til rådighed for fremstillingen af et bestemt produkt. Han ved at hvis arbejdere og materialer ikke er disponible på rette tid og sted, koster det tid og penge, og der bliver ingen fortjeneste. Det der tilskynder os til at være opmærksomme på vor personlige planlægning er noget langt mere ophøjet. Vi ønsker at bevare et godt forhold til Jehova, udføre en effektiv tjeneste med at gøre disciple, og opnå det evige liv som vi ser frem til. Det er derfor nødvendigt at vi sikrer os de rigtige redskaber til det rigtige tidspunkt.
11 For eksempel har vi fem ugentlige møder. Det stof der gennemgås ved disse møder er taget fra flere forskellige bøger, brochurer og blade. Har vi dem lige ved hånden? Er det nummer af Vagttårnet som skal studeres let tilgængeligt eller skal der bruges tid på at lede efter det? Og hvad med Rigets Tjeneste, sangbogen, Bibelen og den bog vi studerer ved menighedsbogstudiet? Det er godt at studiematerialet har sin bestemte plads hvor det lægges tilbage efter brugen. På den måde kan vi hurtigt finde de publikationer vi skal bruge.
12 Ældste og menighedstjenere må især være opmærksomme på deres personlige planlægning. Når der er meget at gøre, både privat og i menigheden, kan man til tider glemme eller udskyde „de mere vigtige ting“. (Fil. 1:10) At følge forslaget om at lave en liste over det der skal gøres, og i hvilken rækkefølge, er en god hjælp. Har du prøvet det? En broder har en sådan liste og løber den igennem inden hvert møde. Det hjælper ham til at overkomme mere og til at få det nødvendige arbejde i menigheden gjort.
13 De ældste bør have god orden i menighedens korrespondance. Til tider kan papirarbejdet synes indviklet og besværligt, især hvis der ikke er orden og system. Det er godt nu og da at bruge nogle minutter til at gå papirerne igennem, sortere breve som skal arkiveres eller gives videre til andre, og fjerne papirer der skal tilintetgøres. Hvis du ligger inde med breve som skal cirkulere blandt de ældste, skal du hurtigt sende dem videre. Du kan have en bestemt plads i din taske til breve, eller lægge dem i en særlig kuvert eller mappe, og således sikre dig at breve eller andre vigtige papirer ikke går tabt eller bliver forsinkede, men får den rette opmærksomhed.
Planlægning — en tjener, ikke en herre
14 Ved at overveje hvor meget du har at tage vare på kan du afgøre hvor megen planlægning der er nødvendig i dit tilfælde. Bliv på den anden side ikke en fanatisk perfektionist der lægger livet i så faste og ufravigelige rammer at der slet ikke er plads til variation. Glem ikke at vi alle er forskellige og at de forhold vi lever under varierer. Nogle af os er ugifte, andre gifte. Hvad der fungerer godt i én familie fungerer måske ikke i en anden. Personlig planlægning må tage hensyn til individuelle og familiemæssige forhold. Skelneevne og smidighed der bygger på de bibelske principper kan hjælpe dig til at lægge en praktisk, gennemførlig timeplan. — Se Vagttårnet for 15. september 1988, siderne 28-30; Vågn op! for 8. december 1987, siderne 24-27; og Vågn op! for 8. marts 1966, siderne 8-12.
15 I de senere år er der — på grundlag af principper om god orden — gennemført forenklinger som har betydet større effektivitet i arbejdet i Jehovas jordiske organisation. Nogle synes måske at de har fundet frem til metoder som er bedre. De så gerne at Selskabet tilskyndede andre til at følge deres forslag, men glemmer at de måske allerede er blevet overvejet og afvist fordi de ikke egner sig i en verdensomspændende organisation. For enhedens og effektivitetens skyld bør man følge den vejledning og de fremgangsmåder som kommer fra organisationen. Ja, man bør bruge metoder og systemer der kan forstås og bruges af dem vi samarbejder med og som derfor berøres af vort arbejde.
16 Jehova er ordenens og fredens Gud. (1 Kor. 14:33, 40) Han har fastsat en tid til gennemførelsen af sin vilje og hensigt. (Apg. 1:7) Gennem sit ord har han kærligt vist os hvad vi som ufuldkomne mennesker bør være opmærksomme på. Ved Jesu Kristi ledelse, gennem „den trofaste og kloge træl“, sørger Jehova for praktisk vejledning i hvordan vi kan fuldføre det igangværende ’livredningsarbejde’. (Matt. 24:45-47; 28:19, 20; Præd. 12:13) Når vi følger de bibelske anvisninger i Selskabets publikationer, heriblandt de betimelige påmindelser i dette tillæg, vil vi blive bedre organiseret til at fuldføre vor tjeneste. — 2 Tim. 4:5.