„Gør dit yderste!“
1 Apostelen Paulus gav sin unge medarbejder følgende ligefremme tilskyndelse: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ (2 Tim. 2:15) Ja, Paulus betragtede tjenesten som „det hellige arbejde“ som han og andre kristne skulle være helt optaget af, til ære for Jehova og til gavn for „folk fra nationerne“. (Rom. 15:15, 16) Paulus’ indsats i tjenesten og hans måde at undervise på, er et vidnesbyrd om at han ’gjorde alt for den gode nyheds skyld’. — 1 Kor. 9:19-23.
2 Med det i tanke må vi spørge os selv om vi ’gør vort yderste’ for at dygtiggøre os i forkyndelsen, så vor indsats på rette måde genspejler vor værdsættelse af at være med i „det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. Vi bør naturligvis huske at det ikke er i egen kraft vi udfører vor tjeneste og at det ikke er vore personlige evner eller vor egen indsats der er afgørende. Vores opgave er at plante og vande, men det er „Gud, som får det til at gro“. Vi bør imidlertid tage alvorligt på den gerning vi som „Guds medarbejdere“ har fået betroet, og som kyndige arbejdere bestræbe os på at gøre vort bedste. Så vil vi ikke behøve at skamme os over vort arbejde, men Jehova vil blive æret og retsindige mennesker vil kunne undfly dommen over Babylon den Store og blive frelst. — 1 Kor. 3:6-9.
Forberedelse, øvelse og træning
3 Forberedelse indstiller sind og hjerte på det arbejde der skal udføres. (1 Pet. 1:13) Før man går ud i tjenesten må man tage sig tid til at gennemgå hvad man vil sige, hvilke indledninger man vil bruge og hvordan man vil gribe besøgene an. Ved hjælp af forslagene i Rigets Tjeneste og ’Ræsonnerebogen’ kan man forberede sig på hvordan man skal svare. — Ordsp. 15:28.
4 De fleste af os vil have stor gavn af at øve os inden vi går ud. Dels for at lære hvordan vi fremholder det vi har forberedt os på, og dels for at gøre det til vort eget. Man øver ved at gøre og sige det samme mange gange. Hvis I er en familie vil det være meget værdifuldt at bruge noget af tiden ved familiestudiet til realistisk forberedelse. Forældre og børn kan øve sig på at præsentere bladene, at indlede, at bruge samtaleemnet og at imødegå indvendinger. Man kan også øve sig over for hinanden mellem besøgene, og ved samlingerne kan gruppelederen lade forkyndere der er villige til det, medvirke i små øveprogrammer. En fader hvis søn ønskede at blive forkynder, lagde stor vægt på at de øvede sig, og den dag sønnen skulle prøve at fremholde budskabet alene brugte de tiden mellem besøgene på små realistiske øvelser. Til sidst var faderen overbevist om at sønnen kunne fremholde budskabet og lod ham tage det næste besøg alene. En mand kom til døren, så på den unge forkynder med Bibelen i hånden, genkendte Ny Verden-oversættelsen, som han allerede havde, og en god samtale kom i gang. Der er nu oprettet et bibelstudium, og manden og hans kone kommer regelmæssigt til menighedens møder.
5 Forberedelse og fælles øvelse danner grundlaget for at kunne gøre fremskridt, men det er den direkte tjeneste i distriktet der betyder mest for vor vækst som forkyndere. Når vi arbejder sammen i forkyndelsen skal vi derfor betragte det som en træning, som en mulighed for at blive dygtigere. Mellem besøgene kan man analysere om indledningen var interessevækkende eller om det havde været bedre at bruge en anden, om den besøgte blev opfordret til og fik mulighed for at udtale sig, om samtaleemnet blev fremholdt enkelt og klart, om man kom til sagen og fik fremholdt tilbudet på en spændende og fængslende måde, osv.
6 Flittig tjeneste forbundet med en sådan bevidst bestræbelse for at blive dygtigere, vil udvirke at vi får den personlige tilfredsstillelse og glæde der er forbundet med en effektiv indsats i forkyndelsen. Vor undervisning vil blive til frelse for os selv og for dem der lytter til os. — 1 Tim. 4:15, 16.
7 Tiden for Jehovas retfærdige indgriben nærmer sig hastigt, men det er endnu muligt at flygte i sikkerhed. Måtte vi — i betragtning af tidens alvor — fortsat gøre vort yderste for at lade advarselen lyde. Arbejdet med at forkynde er en stor udfordring, men når vi gør alt hvad vi kan for at blive dygtigere til det hellige arbejde med Guds gode nyhed, vil vor konge Jehova velsigne os med vækst og vi vil, sammen med dem der slutter sig til os, opnå hans godkendelse. — Ordsp. 22:29.