Nyudgivelserne hjælper os til at opøve gudhengivenhed
1 Sommerens områdestævne har hjulpet os til at forstå hvor vigtigt det er at opøve os med gudhengivenhed som mål. (1 Tim. 4:7) Når vi genkalder os den gode vejledning vi fik og bestræber os for at anvende den i det daglige, knyttes vi nærmere til Gud.
2 Vore fremskridt i gudhengivenhed bliver større efterhånden som vi „fordøjer“ det væld af stof der findes i de tre nye publikationer vi fik ved områdestævnet „Gudhengivenhed“. Har du allerede læst disse nyudgivelser?
En ny brochure
3 De overbevisende argumenter der fremholdes i brochuren Skal man tro på treenigheden? skal ikke blot opfattes som kendsgerninger der afslører treenigheden som en falsk lære der bør afvises, men i lige så høj grad som et forsvar for den sande lære om Gud, hans søn og den hellige ånd. Den hjælper læseren til at lære Jehova og Jesus Kristus at kende, og det kan betyde evigt liv for dem. — Joh. 17:3.
4 Vort bibelske standpunkt er at „der for os dog kun [er] én Gud, Faderen“. (1 Kor. 8:6) Den nye brochure vil hjælpe os til at afsløre bedrageriet bag den hedenske treenighedslære, samtidig med at vi tilskynder oprigtige mennesker til at lade „Gud blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske bliver fundet at være en løgner“. — Rom. 3:4.
Svar til unge
5 Vi vil sent glemme de ligefremme foredrag til unge og frigivelsen af bogen Unge spørger — Svar der duer. Skønt den er udgivet specielt til unge, blev forældre, ikke mindst fædrene, tilskyndet til at bruge den i opdragelsen af deres børn i „Jehovas tugt og formaning“. — Ef. 6:4.
6 Forældre og børn bør sammen sætte sig godt ind i det vigtige materiale der gennem Jehovas organisation er tilvejebragt for at hjælpe unge til at opøve sig i gudhengivenhed. Som nævnt i foredraget kan dette ske gennem familiedrøftelser.
Guds ord — ikke menneskers
7 Den nye bog der blev udgivet på stævnets anden dag, Bibelen — Guds ord eller menneskers?, er udarbejdet for at hjælpe oprigtige mennesker til at forstå at Bibelen er inspireret og at den indeholder „den sandhed der stemmer med gudhengivenhed“. (Tit. 1:1) Den vil uden tvivl blive et vældigt aktiv i netop vores distrikt. Men for at kunne bruge den effektivt må vi sætte os godt ind i hvordan den er opbygget og kunne pege på specifikke punkter når vi præsenterer den.
8 Vi har grund til at være taknemmelige for den overflod af betimelig åndelig føde vi modtog ved områdestævnet. Lad os være besluttede på at vise vor værdsættelse ved at bruge disse nye redskaber til at hjælpe andre til at blive lovprisere af Jehova Gud og selv fortsat opøve os med gudhengivenhed som mål.