Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 5/90 s. 3-4
  • Anvend bladene fornuftigt

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Anvend bladene fornuftigt
  • Rigets Tjeneste – 1990
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Viser den besøgte oprigtig interesse?
  • Bladruter og genbesøg
  • Spørgsmålskassen
    Tjenesten for Riget – 2011
  • Vis værdsættelse af publikationerne
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Tillæg — Den forenklede litteraturuddeling
    Rigets Tjeneste – 1993
  • Gør god brug af det trykte ord
    Rigets Tjeneste – 1976
Se mere
Rigets Tjeneste – 1990
km 5/90 s. 3-4

Anvend bladene fornuftigt

1 Anvendelse af blade i den kristne forkyndelse begyndte med udgivelsen af 6000 eksemplarer af The Watchtower for 1. juli 1879. Siden er bladene blevet udgivet i milliarder af eksemplarer. Alene i Danmark er der de sidste fem år blevet spredt mere end 12,7 millioner blade. Bladarbejdet er således en vigtig del af tjenesten. Men anvender vi bladene fornuftigt? — Rom. 12:1.

2 Mange af bladene bliver spredt i tjenesten fra hus til hus og på gadearbejde. Mens vi udmærket kan tage betaling for bladene, og tilskyndes til at gøre det når vi udfører gadearbejde i forretningstiden, afleverer vi dem som gratis prøvenumre i den direkte tjeneste fra hus til hus. Imidlertid må vi erkende at folk i forvejen modtager alle slags farvestrålende, indbydende tryksager gratis. Vi ønsker ikke at vore blade med deres livsvigtige åndelige indhold skal opfattes på linje med reklamerne. Men hvad kan vi gøre for at sikre os at den besøgte forstår bladenes virkelige værdi? Vi kan anvende dem med fornuft. Bladene skal ikke bruges som traktater. Man bør i hver enkelt situation vurdere om der virkelig er interesse til stede før man forærer den besøgte to blade. Det vil derfor heller ikke være rigtigt at lægge to blade hvor der ikke har været nogen hjemme.

Viser den besøgte oprigtig interesse?

3 I betragtning af den ligegyldige holdning der kendetegner de fleste af dem vi møder i distriktet, er det vores opgave at vække deres interesse for åndelige spørgsmål. Bladene er af uvurderlig betydning i forbindelse med at dække det åndelige behov, men ofte må vi først hjælpe folk til at erkende det. (Matt. 5:3) For at gøre det er det ikke nok blot at give den besøgte bladene i hånden. Vi må skabe interesse for indholdet. Det kan vi gøre ved at henvise til specifikke punkter i bladet og huske dispositionen for effektive bladpræsentationer: 1) nævn et aktuelt problem, 2) vis hvad årsagen er, og 3) fremhæv Jehovas løsning.

4 Vi ønsker naturligvis ikke blot at sprede så mange blade som muligt uden hensyntagen til om der er interesse for dem eller ej. Bladene er udarbejdet med henblik på at hjælpe oprigtige mennesker til at lære Jehova og hans vidunderlige hensigter at kende, og vi bør bruge dem i overensstemmelse med denne hensigt. Det vil være formålsløst at efterlade bladene hos nogle der ikke viser værdsættelse af åndelige anliggender. (Hebr. 12:16) For at vi kan anvende bladene effektivt må vi derfor finde ud af om den besøgte viser oprigtig interesse. Men hvordan kan vi det?

5 Hvis den besøgte virker åben og imødekommende og gerne vil tale med dig, er det et vidnesbyrd om at der er interesse til stede. Det samme er tilfældet hvis vedkommende lytter opmærksomt mens du taler, svarer på de spørgsmål du stiller, og udtrykker sin egen mening på en måde der viser engagement i samtalen. Hvis vedkommende taler til dig på en respektfuld og venlig måde, tyder det ligeledes på en oprigtig indstilling. Og hvis den besøgte følger med når du læser op fra Bibelen, vidner det om en vis respekt for Guds ord. Måske kan du afgøre om der virkelig er interesse til stede ved at spørge direkte om vedkommende har lyst til at læse de blade du tilbyder. Du kan også foreslå at komme igen, så I kan fortsætte samtalen. En positiv reaktion på sådanne spørgsmål og forslag er et yderligere vidnesbyrd om interesse. Hvis du bedømmer at den besøgte er oprigtigt interesseret vil vedkommende højst sandsynligt også læse de blade du tilbyder.

Bladruter og genbesøg

6 Mange bibelstudier oprettes hos nogle der læser bladene regelmæssigt, og derfor er det godt at have i tanke at oprette en bladrute. Når den besøgte har modtaget bladene og givet udtryk for at han gerne vil læse dem, kunne du derfor sige: „Har du før læst vore blade? Har du været glad for at læse dem?“ Hvis han svarer bekræftende, kunne du fortsætte: „Der er en del her i området som modtager bladene regelmæssigt to gange om måneden, og hvis du har lyst til det, vil jeg også gerne komme med dem til dig. Du kan få dem for et bidrag på 4,00 kr.“ Når man kommer med de næste blade må man fremhæve interessante punkter som kan skærpe appetitten for bladene, og man kan da lade dem give et bidrag for dem. Fremadskridende genbesøg, hvor man hver gang anvender artiklerne i bladene som grundlag for samtalen, kan bane vejen for et bibelstudium.

7 På bladruter og genbesøg samt på gadearbejde i forretningstiden vil det være rigtigt og helt naturligt at lade de interesserede give et bidrag for bladene. Det vil hjælpe os til at afgøre hvem der virkelig er interesseret i at læse dem, og det øger den værdi de tillægges.

8 Hver eneste gang vi modtager de nye blade glæder vi os over de trosstyrkende og opmuntrende artikler de indeholder. Vi er udmærket klar over at der er gået et stort arbejde forud for hver eneste artikel. Der er gjort meget for at bladene kan være så interessevækkende og undervisende som muligt. Lad os derfor vise værdsættelse af bladene og det arbejde vore brødre har gjort for at udarbejde dem, ved at anvende dem fornuftigt. Vi ønsker at det vigtige arbejde med at forkynde Riget skal fremmes ved hjælp af bladene, så mange endnu kan opnå frelse. Derved ophøjer vi samtidig Jehova Gud, den virkelige Giver af disse gode åndelige gaver. — Jak. 1:17; Es. 65:13, 14.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del