Studiespørgsmål til brochuren Skal man tro på treenigheden?

Første uge

Side 3, afsnittet: „Skal man tro på den?“

1, 2. Hvad kan bemærkes angående treenighedslæren?

3. Hvorfor bør emnet treenighed interessere os i dag?

4. Hvad går treenighedslæren i korthed ud på?

5. Hvad siger de der ikke accepterer treenighedslæren?

6. Hvordan beskrives treenighedslærens oprindelse (a) af tilhængerne? (b) af kritikerne?

7. Hvilke konsekvenser får det (a) hvis treenighedslæren er sand? (b) hvis den er falsk?

8. Hvad vil blive behandlet i denne brochure?

Side 3, afsnittet: „Hvordan forklarer man den?“

1. Hvordan definerer de lutherske kirker treenigheden?

2, 3. Hvordan definerer de fleste andre kirker dogmet?

Side 4:

1. Hvordan reagerer mange når de hører treenigheden forklaret?

2-4. Hvad siger forskellige opslagsværker om treenighedslæren?

5, 6. Hvad siger et katolsk opslagsværk om seminarieelever og deres professorer, og hvordan kan man få bekræftet sandheden i disse udtalelser?

7. Hvad siger en jesuiterpræst om treenighedslæren?

8. Hvad har en katolsk teolog påpeget?

Side 5:

1, 2. Behøver man at være teolog for at ’kende den sande Gud og hans søn’?

Anden uge

Side 5, afsnittet: „Er læren klart udtrykt i Bibelen?“

1. Hvorfor måtte treenighedslæren være klart udtrykt i Bibelen hvis den var sand?

2. Hvordan betragtede troende i det første århundrede Bibelen?

3, 4. Hvad benyttede apostelen Paulus og Jesus som grundlag for deres lære?

5, 6. (a) Hvilken autoritet tillagde troende i det første århundrede Bibelen? (b) Hvad skulle man forvente at finde i Bibelen hvis treenighedslæren var sand?

7-9. (a) Hvad erkender både protestantiske og katolske kilder angående ordet „treenighed“, og hvornår begyndte ordet at forekomme i kirkens teologi? (b) Betyder Tertullians brug af det latinske ord for treenighed at han fremholdt læren?

Side 6:

1, 2. Hvad erkender to værker angående De Hebraiske Skrifter og treenigheden?

3. Hvad siger en jesuiterpræst om De Hebraiske Skrifters vidnesbyrd?

4. Hvad viser en undersøgelse af De Hebraiske Skrifter?

5-7. Hvad siger to kilder om treenigheden og De Kristne Græske Skrifter?

8-10. Hvilke citater kan benyttes for at vise at treenighedslæren ikke findes i De Kristne Græske Skrifter?

11, 12. Hvornår blev treenighedslæren, ifølge to historikere, antaget af kristenheden?

13. Hvilken konklusion fører vidnesbyrdene til?

14-17. Blev treenighedslæren fremholdt af de første kristne?

Side 7:

1. Hvornår var treenighedslæren helt fastlagt?

2-4. Hvordan betragtede Justinus Martyr og Irenæus, som var religiøse lærere i det andet århundrede, Gud og Kristus?

5, 6. Hvilken opfattelse havde Clemens fra Alexandria og Tertullian?

7, 8. Hvilke udtalelser fremsatte Hippolytos og Origenes i det tredje århundrede?

9. Hvordan sammenfatter en historiker vidnesbyrdene angående treenighedslæren?

10. Hvad fremgår af Bibelens og historiens vidnesbyrd?

Tredje uge

Side 7, afsnittet: „Hvordan er treenighedslæren opstået?“

1, 2. Blev treenighedslæren fuldt udformet ved kirkemødet i Nikæa i år 325?

Side 8:

1. Hvorfor indkaldte Konstantin til mødet i Nikæa?

2. Hvad siger en historiker om Konstantins omvendelse?

3. Hvilken rolle spillede Konstantin i Nikæa?

4. Forstod Konstantin de teologiske spørgsmål der blev drøftet ved kirkemødet i Nikæa?

5. Hvilket spørgsmål kunne man stille, i betragtning af hvad der blev besluttet på kirkemødet i Nikæa?

6, 7. (a) Hvad skete der efter kirkemødet i Nikæa? (b) Hvad blev besluttet ved kirkemødet i Konstantinopel i år 381?

8. Hvad skete der efter kirkemødet i Konstantinopel, og hvornår blev treenighedslæren formuleret i faste trosbekendelser?

Side 9:

1. Hvem var Athanasius, og hvad står der i den trosbekendelse der bærer hans navn?

2. (a) Formulerede Athanasius den trosbekendelse der bærer hans navn? (b) Hvor lang tid gik der inden Den Athanasianske Trosbekendelse blev udbredt i Europa?

3. Hvad var bestemmende for de afgørelser der blev truffet i de århundreder der gik før treenighedslæren blev almindeligt anerkendt?

4. Hvordan stemmer treenighedslærens historie med Bibelens profetier?

5, 6. Hvad forudsagde apostelen Paulus og andre bibelskribenter?

7. (a) Hvem stod, ifølge Jesus, bag frafaldet fra den sande kristendom? (b) Hvordan beskriver et opslagsværk hvad der skete?

Fjerde uge

Side 10:

1. Hvilket træk går igen i gamle hedenske religioner, hinduismen, buddhismen og kristenheden?

Side 9:

8. Hvad var en udbredt form for falsk tilbedelse i fortiden?

Side 11:

1. Hvordan blev tanken om en treenighed, ifølge to historikere, optaget i kristendommen?

2, 3. Hvilken forbindelse er der mellem den ægyptiske tilbedelse af hedenske treheder og kristenhedens treenighed?

4. Hvad bemærker to kilder angående treenighedens oprindelse?

5. Hvad siger Hastings religionsleksikon om forbindelsen mellem hedenske treheder og kristenhedens treenighed?

6, 7. Hvordan fik den græske filosof Platon indflydelse på den senere udvikling af kristenhedens treenighed?

8, 9. Hvordan beskriver nogle historikere Platons indflydelse på treenighedens udvikling?

10, 11. Hvad skete der ved slutningen af det tredje århundrede?

12. Hvad nævner et religiøst værk om treenighedens udvikling?

Side 12:

1. Hvad stod, i overensstemmelse med Bibelens profetier, i fuldt flor i det fjerde århundrede?

2. Hvad viser at treenighedslæren ikke kan være kommet fra Gud?

3, 4. (a) Hvorfor er det ulogisk at godtage treenighedslæren? (b) Hvilken slutning må vi drage angående treenighedslæren?

Side 12, afsnittet: „Hvad siger Bibelen om Gud og Jesus?“

1, 2. Hvilken slutning ville man komme til angående Gud og Kristus hvis man læste Bibelen uden forudfattede meninger?

3, 4. Hvad siger en professor i kirkehistorie om opfattelsen af Gud (a) i De Hebraiske Skrifter? (b) i De Græske Skrifter?

5. Hvordan viser grammatikken i Femte Mosebog 6:4 at Gud er én person?

Side 13:

1. Hvad bekræftede apostelen Paulus angående Guds natur?

2. Hvordan omtales Gud igennem hele Bibelen?

3. Hvad ville de inspirerede bibelskribenter have klargjort hvis treenighedslæren var sand?

4. Hvad gjorde bibelskribenterne klart?

Femte uge

5. (a) Hvordan omtalte Jesus Gud? (b) Hvorfor omtales kun Jehova som almægtig?

6. Hvorfor omtales Jehova i flertal i De Hebraiske Skrifter?

7. Hvordan kan det forklares at det hebraiske ord for Gud kun henviser til én person, selv om det står i flertal?

8. Hvordan er betydningen af ordet ’ælohīmˈ i modstrid med treenighedslæren?

9. Hvem omtales også i Bibelen som „gud“ og „guder“?

10. Hvorfor støtter Bibelens brug af de hebraiske ord for „gud“ og „guder“ ikke treenigheden?

Side 14:

1. Hvor sagde Jesus at han var kommet fra?

2. Hvad var Jesus i sin førmenneskelige tilværelse?

3. Hvad kalder Bibelen Jesus i hans førmenneskelige tilværelse, og hvordan skal vi forstå det udtryk?

4. Hvem er „visdommen“ i Ordsprogenes Bog, og hvilken oprindelse har han?

5. Hvad siger Ordsprogene 8:30 om den førmenneskelige Jesus, og hvordan bekræfter Kolossenserbrevet 1:16 dette?

6. Hvordan omtaler Bibelen forholdet mellem Gud og Jesus ved skabelsen af alt andet?

7. Hvorfor antyder ordene „os“ og „vort“ i Første Mosebog 1:26 ikke en treenighed?

8, 9. Hvordan fremgår det af fristelsen i ørkenen at Jesus ikke var Gud?

Side 15:

1, 2. Hvad viser det at Jesus havde mulighed for at være illoyal?

Sjette uge

3, 4. Hvor stor skulle løsesummen være for at betale for Adams synd?

5. (a) Hvad ville det have betydet for løsesummen hvis Jesus havde været en del af en Guddom? (b) Hvordan viser Jesu stilling på jorden at han ikke kunne være Gud?

6. Hvordan taler dét at Jesus er „den enbårne Søn“ imod treenighedslæren?

7. Hvordan prøver nogle religiøse kommentatorer at bortforklare udtrykket „den enbårne“, men hvorfor er det ulogisk?

Side 16:

1. Hvem foruden Jesus omtales i Bibelen som ’enbåren’, og i hvilken betydning?

2, 3. Hvad er det græske ord for ’enbåren’, og hvad betyder det?

4. Hvad menes der når Bibelen omtaler Gud som Jesu Fader?

5. Hvad ligger der i at Bibelen kalder Jesus „den enbårne“?

6. Hvad vidste selv dæmonerne og de romerske soldater om Jesus?

7. Hvorfor kunne Jesus ikke være Gud?

8. Hvordan viser Jesu rolle som „mellemmand“ at han ikke er Gud?

9. Hvad udtrykker Bibelen klart om Gud og Jesus?

Syvende uge

Side 16, afsnittet: „Er Jesus altid underordnet Gud?“

1, 2. Hvad viste Jesus klart angående sit forhold til Gud?

Side 17:

1. Hvad sagde Jesus om sig selv, som viser at han var forskellig fra Gud?

2. Hvordan angav apostelen Paulus at Gud og Jesus var adskilte og forskellige personer?

3. Hvad viser det om Jesus og Gud at Moseloven krævede to vidners udsagn til at slå en sag fast?

4. Hvordan viste Jesus, ifølge Markus 10:18, at han ikke var en del af en Guddom?

5. Hvilke udtalelser af Jesus viser at han er underordnet Gud?

6. Hvordan viser en af Jesu lignelser at han er underordnet Gud?

7. Hvordan betragtede Jesu disciple ham?

Side 18:

1. Hvordan viste Jesu dåb at han ikke var Gud?

2. Hvad er Jehovas salvelse af Jesus et udtryk for?

3. Hvordan tilkendegav Jesus sin Faders overordnede myndighed da han talte med moderen til to af sine disciple?

4. Hvad viser Jesu bønner?

5. Hvordan viser Jesu udråb umiddelbart før sin død at Gud var højere end han?

6. Hvordan viser Jesu død og opstandelse at han ikke var Gud?

7. Hvorfor var Jesu evne til at gøre mirakler ikke et tegn på at han var Gud?

Ottende uge

Side 19:

1. Hvorfor vidste Jesus ikke hvornår denne tingenes ordning ville ophøre?

2. Hvordan viser Hebræerbrevet 5:8 at Jesus ikke var Gud?

3. Hvordan viser Åbenbaringen 1:1 at Jesus ikke var Gud?

4, 5. Hvad viser dét at Jesus blev ophøjet efter sin opstandelse?

6-8. På hvilke måder modbevises treenighedslæren i følgende passager om den opstandne Jesus: (a) Hebræerbrevet 9:24? (b) Apostelgerninger 7:55? (c) Åbenbaringen 4:8-5:7?

9, 10. Hvad bemærker Rylands-bibliotekets Bulletin om den opstandne Jesus?

11. Hvor længe vil Jesus fortsætte med at være underordnet Gud?

Side 20:

1. Hvordan viser Første Korintherbrev 11:3 at Gud er overordnet Jesus?

2-4. Hvilken slutning er et stigende antal forskere nået til ud fra den nyere tids forskning?

Niende uge

Side 20, afsnittet: „Den hellige ånd — Guds virksomme kraft“

1. Hvad er den hellige ånd ifølge treenighedslæren?

2. Hvilket hebraisk ord og hvilket græsk ord bruges for „ånd“ i Bibelen?

3, 4. Hvad siger Bibelen i Første Mosebog 1:2 at den hellige ånd er?

5. Giv eksempler på hvordan Guds ånd oplyser hans tjenere.

6. Hvordan påvirkede den hellige ånd bibelskribenterne?

7. Hvilket eksempel viser at den hellige ånd er en kraft?

Side 21:

1. På hvilke måder bruger Gud sin ånd?

2. Hvad kan Guds ånd skænke hans tjenere?

3. Hvor fik Samson sin styrke fra, og var denne kraft en person?

4. I hvilken skikkelse kom den hellige ånd ned over Jesus, og hvad satte den ham i stand til at gøre?

5, 6. I form af hvad blev den hellige ånd udgydt over disciplene, og hvad blev de i stand til at gøre?

7. Hvad siger en teolog om dét at Bibelen beskriver den hellige ånd i personlige vendinger?

8. Hvordan personificerer Bibelen upersonlige begreber?

Side 22:

1. Hvordan tilkendegiver Første Johannesbrev 5:6-8 at den hellige ånd ikke er en person?

2. Hvordan viser Bibelens almindelige sprogbrug at den hellige ånd ikke er en person?

3. Hvordan kan vi forklare det at den hellige ånd, ifølge Bibelen, taler?

4. Hvad menes der med udtrykket „i . . . den hellige ånds navn“ i Mattæus 28:19?

Tiende uge

5. (a) Hvorfor brugte Jesus personlige stedord i hankøn i forbindelse med det græske ord for „hjælper“? (b) Hvilket stedord bruges i forbindelse med det græske intetkønsord for „ånd“?

6. Hvordan indrømmer en katolsk bibel at dens brug af personlige stedord i hankøn i forbindelse med ordet „ånd“ ikke er berettiget?

7. Hvorfor bruger den græske tekst personlige stedord i hankøn sammen med ordet „hjælper“?

8-10. Hvad erkender to katolske kilder angående den hellige ånd?

11, 12. Hvordan støtter to katolske værker Bibelens syn på den hellige ånd?

13. Hvornår erklærede kristenheden den hellige ånd for at være en person?

Side 23:

1. Hvad er Guds hellige ånd, og hvad er den ikke?

Side 23, afsnittet: „Hvad med ’bevisstederne’?“

1, 2. Hvad må vi huske angående ethvert skriftsted der anføres som bevis for treenighedslæren?

3. Hvilke tre „bevissteder“ anfører et katolsk opslagsværk?

4. Hvad står der i de skriftsteder der anføres som bevis for treenighedslæren?

5-7. Hvad er de skriftsteder der anføres som bevis for treenighedslæren i virkeligheden kun et bevis for, som det erkendes af McClintock og Strongs Cyclopedia?

8. Hvorfor støtter Mattæus 3:16 ikke treenighedslæren, selv om både Gud, Jesus og den hellige ånd nævnes her?

9. Hvorfor kan vi se bort fra ordene i Første Johannesbrev 5:7 som findes i nogle ældre bibeloversættelser?

Side 24:

1. Hvorfor støtter de øvrige „bevissteder“ ikke treenighedslæren?

Ellevte uge

2. Hvordan viste Jesus selv hvad han mente da han sagde: „Jeg og Faderen er et“?

3. Hvordan viser Paulus’ brug af det græske ord for „ét“ at det samme ord i Johannes 10:30 må betyde ét i tanke og hensigt?

4. Hvad sagde Johannes Calvin i det 16. århundrede om at bruge Johannes 10:30 til støtte for treenighedslæren?

5. Hvordan gjorde Jesus i sammenhængen opmærksom på at han ikke var Gud?

6-8. Hvad anklagede jøderne Jesus for i Johannes 5:18, og hvordan afviste Jesus anklagen?

Side 25:

1. Hvordan gengiver den danske autoriserede oversættelse og Peter Schindlers oversættelse Filipperbrevet 2:6, og i hvilken hensigt?

2-7. Hvordan gengiver forskellige bibeloversættelser Filipperbrevet 2:6, i modsætning til det der antydes i den danske autoriserede oversættelse og Peter Schindlers oversættelse?

8, 9. (a) Hvad hævder nogle angående de mere nøjagtige gengivelser af Filipperbrevet 2:6? (b) Hvorfor giver den græske grundtekst til Filipperbrevet 2:6 ikke rum for den tanke at Jesus var lig Gud?

10. Hvad har oversættere gjort for at støtte den tanke at Jesus fandt det passende at være lig Gud, men hvad viser en objektiv læsning af den græske tekst egentlig?

11. Hvordan viser versene omkring Filipperbrevet 2:6 at Jesus ikke ønskede at være lig Gud?

Side 26:

1. Hvad er der egentlig tale om i Filipperbrevet 2:3-8?

Tolvte uge

2. Hvordan forsøger treenighedstilhængere at bruge Johannes 8:58 til støtte for treenighedslæren?

3. Hvordan bruges udtrykket „jeg er“ i Anden Mosebog 3:14 (DA), og hvad betyder det?

4. Hvordan anvendte Jesus udtrykket „er jeg“ i Johannes 8:58 (DA)?

5-9. Hvordan gengiver forskellige bibeloversættelser Johannes 8:58?

10. Hvad ligger der i den græske tekst til Johannes 8:58?

11. Hvordan viser sammenhængen hvad Jesus mente med ordene i Johannes 8:58?

12. Hvordan gengiver den autoriserede oversættelse Johannes 1:1?

13. Hvordan viser selv den autoriserede oversættelse at „Ordet“ ikke kunne være den almægtige Gud, og hvad siger en katolsk skribent herom?

Side 27:

1-10. Hvordan gengiver forskellige bibeloversættelser den sidste del af Johannes 1:1?

11. Hvad viser brugen af den bestemte artikel i den græske tekst angående det første theosˈ i Johannes 1:1?

12. Hvordan ville en bogstavelig gengivelse af theosˈ i den sidste del af Johannes 1:1 lyde, da der ikke her står nogen bestemt artikel foran?

13. (a) Hvorfor er der ikke nogen ubestemt artikel foran det andet theosˈ? (b) I hvilke tilfælde kan et navneord der bruges som prædikatsled og står uden den bestemte artikel, være ubestemt?

14. Hvad forklarer Journal of Biblical Literature om den sidste del af Johannes 1:1?

15. Hvad understreger Johannes 1:1 om den førmenneskelige Jesus?

16. Hvorfor har oversættere nogle steder indsat den ubestemte artikel „en“ eller „et“ i oversættelser af den græske tekst?

17. Hvad har to lærde sagt om Johannes 1:1?

Trettende uge

Side 28:

1, 2. Krænker man nogen grammatisk regel i græsk ved at gengive det andet theosˈ i Johannes 1:1 med „en gud“?

3, 4. Kræver sammenhængen i den sidste del af Johannes 1:1 at der indføjes en ubestemt artikel foran ordet theosˈ?

5, 6. Hvorfor er dét at Jesus kaldes „en gud“ ikke i strid med at der kun findes én Gud?

7. Hvorfor antyder udtrykket „Vældig Gud“ i Esajas 9:6 ikke at Jesus er Jehova Gud?

8. Hvad siger Rylands-bibliotekets Bulletin om Gud og Jesus?

Side 29:

1. Hvad kan Thomas have ment da han sagde: „Min Herre og min Gud“, som vi læser i Johannes 20:28?

2. Hvordan hjælper sammenhængen os til at forstå at Thomas ikke kan have ment at Jesus var den almægtige Gud?

3. Hvordan hjælper Johannes 20:31 os til at forstå Johannes 20:28?

4. Hvad kan siges om ethvert skriftsted der anføres som bevis for treenighedslæren?

5. Findes der et eneste skriftsted som klart udtrykker treenighedslæren?

Fjortende uge

Side 30, afsnittet: „Tilbed Gud på hans betingelser“

1. Hvilken kundskab er nødvendig for at få evigt liv?

2. (a) Hvor finder vi sandheden om Gud? (b) Hvad vil dét at kende sandheden hjælpe os til at undgå?

3. Hvad må vi have svar på hvis vi gerne vil opnå Guds godkendelse?

4. Hvordan vanærer treenighedslæren Gud?

5. Hvad har treenighedslæren resulteret i?

6. Hvad bliver følgen når man ikke holder fast ved Gud „i nøjagtig kundskab“?

7. Hvordan har treenighedstilhængere vanæret Gud?

8. Hvordan kan man finde frem til hvem der har sandheden og hvem der ikke har den?

9. Hvad har en dansk teolog sagt om kristenheden?

Side 31:

1. Hvordan kan kristenhedens åndelige tilstand beskrives?

2. Hvordan vil kristenheden snart blive dømt, og hvorfor?

3. Hvorfor bør vi afvise treenighedslæren?

4. Hvis interesser tjener treenighedslæren?

5. Hvorfor er nøjagtig kundskab om Gud en stor befrielse?

6. Hvorfor er det afgørende at vi ærer Gud nu?