Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 8/90 s. 1-2
  • Tillæg — Bær fortsat frugt med udholdenhed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tillæg — Bær fortsat frugt med udholdenhed
  • Rigets Tjeneste – 1990
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Udholdenhed og en bevidst indsats nødvendig
  • Kan vi gøre mere?
  • Bøn en nødvendighed
  • Vis taknemmelighed
  • Andre behov
  • Vi bærer frugt med udholdenhed
    Jehovas Vidners Årbog 1990
  • Hold dig nær til Jehovas organisation
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • Hold ud indtil enden
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1953
  • Tålmodighed og udholdenhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1961
Se mere
Rigets Tjeneste – 1990
km 8/90 s. 1-2

Bær fortsat frugt med udholdenhed

1 Da Paulus skrev til menigheden i Kolossæ mindre end 30 år efter Jesu død og opstandelse, kunne han sige at den gode nyheds sandhed bar frugt og voksede i hele verden. (Kol. 1:5, 6) Jehovas Vidner forkynder i dag i endnu større målestok, og har rent bogstaveligt nået „jordens fjerneste egne“ med den gode nyhed om Riget. (Apg. 1:8; Joh. 14:12) I tjenesteåret 1989 var der en 5,6 procents forøgelse i det gennemsnitlige antal forkyndere i hele verden, og vi nåede et højdepunkt på 3.787.188 forkyndere i 212 lande og områder!

2 I de lande hvor forkyndelsen er underlagt forbud og begrænsninger, og hvor rapporterne derfor ikke er fuldstændige, blev der endog rapporteret en endnu større fremgang, nemlig 7,6 procent. Trods de mange problemer vore brødre har i disse lande, ’bærer de fortsat frugt med udholdenhed’. (Luk. 8:15) Nogle steder er forholdene blevet bedre for vore brødre, men i andre lande fortsætter vanskelighederne uændret.

3 I lande hvor der er større frihed til at forkynde, står vi over for en anden slags problemer. Her møder vi stor ligegyldighed og åndelig dovenskab, især hvor der er stor materiel velstand. Som Jehovas tjenere må vi passe på ikke at udvikle samme indstilling. Vi skulle nødigt lade materiel velstand, fornøjelser, ferier eller andet der kunne tage vor opmærksomhed, træde i stedet for vore teokratiske aktiviteter. Derved kunne vi blive ligegyldige og glemme hvor nødvendigt det er at vi bærer frugt med udholdenhed. — Luk. 21:34-36.

Udholdenhed og en bevidst indsats nødvendig

4 Vi må holde ud, uanset om vi møder modstand mod den gode nyhed eller har relativ frihed til at udføre vor kristne tjeneste. I nogle lande har vore brødre arbejdet under ugunstige forhold i årtier. Deres udholdenhed under prøvende omstændigheder har udvirket en godkendt tilstand hos dem, og de høster nu store velsignelser. (Rom. 5:3-5; Gal. 6:9) Uanset hvilke vanskeligheder vi kommer ud for, ønsker vi fortsat at holde ud. Der skal forkyndes om Riget, og vi må alle bevare vor uangribelighed. Ved at vise udholdenhed vil vi vinde vore sjæle, vort liv. — Mark. 13:10; Luk. 21:19.

5 Ved at kæmpe energisk i Jehovas tjeneste og ikke blive trætte i forkyndelsesarbejdet, viser vi at vi ikke tager de åndelige ting for givet. I lande med økonomiske problemer, mangel på transportmidler og knaphed på de mest almindelige fornødenheder, er forkyndelsen af den gode nyhed ikke standset. I nogle af disse lande anvender menighedsforkynderne regelmæssigt 14 til 17 timer i tjenesten hver måned, og antallet af pionerer er stigende. Det burde få os der har rigeligt med materielle midler, til at standse op og spørge os selv: Kan vi øge vor regelmæssige andel i det livsvigtige forkyndelses- og bibelstudiearbejde?

Kan vi gøre mere?

6 At bruge mere tid i tjenesten kræver måske kun en mindre justering af vores timeplan. Hvis vi har gået fra hus til hus i en time, kunne vi da anvende endnu en time i genbesøgs- eller bibelstudiearbejdet? Eller hvis vi leder et bibelstudium, kunne vi da anvende en time eller mere i hus-til-hus-arbejdet eller aflægge nogle genbesøg inden studiet? Efter at have brugt to timer i bladarbejdet lørdag, kunne vi måske planlægge at tage vores bladrute eller aflægge nogle genbesøg. Og de der bor i et byområde kunne måske gå på gadearbejde. Hvis vi således forøger vor andel i forkyndelsen, kan vi være forvissede om samtidig at opnå bedre resultater.

7 Når der anvendes mere tid i genbesøgsarbejdet, vil det uden tvivl resultere i at der bliver oprettet flere bibelstudier. Det betyder at endnu flere kommer med i sandheden — og derved kan hjælpe os med at fuldføre forkyndelsesarbejdet. — Matt. 28:19, 20.

Bøn en nødvendighed

8 Hvis vi fortsat skal bære frugt med udholdenhed må vi bede Jehova om hans velsignelse og lade os lede af hans ånd. Vi må huske at tage tjenesten med i vore personlige bønner. Når vi i bøn omtaler tjenesten på arbejdsmarken bliver vi mindet om at vi er Guds medarbejdere. (1 Kor. 3:9) Selv om vi måske ikke umiddelbart opnår resultater, kan vi med Jehovas hjælp holde ud. Nogle steder har resultaterne først vist sig efter at forkynderne har holdt trofast ud gennem mange år. Med hensyn til fremtiden må vi altid søge Jehovas hjælp og ledelse for ikke at give op, men i stedet fuldføre vor tjeneste. (2 Tim. 4:5) Der høstes stadig megen frugt i forkyndelses- og bibelstudiearbejdet.

9 Jesus understregede behovet for altid at bede. (Luk. 18:1) Paulus tilskyndede ligeledes: „Bed uophørligt.“ (1 Thess. 5:17) Der er stærke grunde til at være udholdende i bøn netop nu. Det kræver en stor arbejdsindsats at tage sig af den stadig voksende hjord år for år. Vi ønsker at hjælpe andre til også at bære frugt med udholdenhed. Vi må derfor være opmærksomme på såvel den enkelte forkynders som organisationens behov. Idet vi erkender det stadige behov for bidrag til støtte af forkyndelsesarbejdet og til fremme af udgivelsen af bibelsk læsestof, beder vi Jehova fortsat tilskynde sine gudhengivne tjenere til at være gavmilde. — 2 Kor. 9:8-11.

10 Efterhånden som den verdensomspændende arbejdsmark åbnes for teokratisk virksomhed i et omfang som aldrig før, bliver tilskyndelsen i Kolossenserbrevet 4:2 endnu mere aktuel: „Vær vedholdende i bønnen, idet I holder jer vågne i den med taksigelse.“ Vi bør bede om at vore brødre alle steder vil fortsætte med at bære frugt, mens de hjælper de retsindige i distrikter hvor det tidligere har været vanskeligt at forkynde.

Vis taknemmelighed

11 Hvor er vi taknemmelige for den stadige strøm af åndelig føde som bringer os så stor glæde. Vi ønsker at takke Jehova for alt det han giver os, og vi beder Jehova fortsat velsigne den trofaste og kloge træl og dens Styrende Råd. Deres ydmyge, utrættelige virke til gavn for os og for retsindige mennesker i hele verden, er meget værdsat.

12 I forbindelse med at så Rigets sæd er der blevet spredt kolossale mængder bøger og blade. (Matt. 13:3-8, 18-23) Alligevel er der stadig et stort behov for bibler og bibelsk læsestof. Rapporterne over den samlede tjeneste i hele verden viser at der er blevet udført et stort arbejde med at dyrke og vande sæden ved genbesøgs- og bibelstudiearbejdet. Idet vi fortsætter med at gøre hvad vi kan i dette betydningsfulde arbejde, takker vi Jehova for at han giver væksten. Vi beder til at han fortsat må lade det gro. — 1 Kor. 3:6, 7.

Andre behov

13 Da vi befinder os i verden uden at være en del af den, vil vi blive ved med at møde trosprøver og forfølgelse — som endog skulle tage til i disse sidste dage. Nogle bliver allerede nu udsat for forfølgelse og trosprøver. Andre må fortsætte forkyndelsen i krigshærgede lande. Vore brødre har oplevet katastrofer som jordskælv, tyfoner og hvirvelstorme. Når dette sker skal vi huske at bede for vore brødre i disse områder. (Læs Apostelgerninger 12:5; 2 Korinther 1:11.) Til tider er det nødvendigt at skrive til myndighedspersoner i høje stillinger om forbud mod forkyndelsen, om forfølgelse af brødrene eller andet der har med Rigets interesser at gøre. Under sådanne omstændigheder gør vi hvad vi kan og vi beder til at disse myndighedspersoner må blive venligt stemt over for vore medtjenere. — 1 Tim. 2:1, 2.

14 Der bliver lagt et hårdt pres på familierne i Satans onde verden. (2 Kor. 4:4) Ægtepar kan komme ud for alvorlige problemer. De opmuntres til at bede om guddommelig vejledning, og vi vil også bede for dem. (1 Kor. 7:5; 1 Pet. 3:7) Familieoverhoveder bør værdsætte at Jehova lytter til deres bønner om hjælp til at præsidere på en god måde i deres familie. (Dom. 13:8; Fil. 4:6, 7) Både unge og ældre kommer ud for prøvende situationer. Det kan være i skolen, på arbejdspladsen eller andre steder. Bøn hjælper os til at modstå den ånd der kendetegner denne onde verden, og til at blive ved med at bære frugt idet vi fortsætter med at gøre det der er godt i Jehovas øjne. — Matt. 6:13; Ef. 6:13-18; 1 Joh. 3:22.

15 Jehova er den der hører bøn. (Sl. 65:2) Vi har altid brug for at kaste vore byrder på ham. (Sl. 55:22) Igennem vore bønner har vi mulighed for at vise Jehova vor interesse for Rigets fremgang og vore brødres velfærd over hele jorden. Når vi tænker på det arbejde der udføres for at hjælpe åndeligt syge og for at tage sig af store eller små problemer, både af de brødre der går foran i menigheden og dem der leder det verdensomspændende arbejde, vil det få os alle til at være opmærksomme på sådanne behov i vore bønner til Jehova. (1 Thess. 5:25; Jak. 5:14-16) Ja, vi skal kaste vor bekymring på Jehova i tillid til at han, uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, da vil høre os. (1 Pet. 5:7; 1 Joh. 5:14) Måtte vi nidkært udføre Rigets arbejde og altid se hen til Jehova efter hjælp, så vi fortsat kan bære frugt med udholdenhed.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del