Jehovas Vidners stævneplads
Byggeinformation nr. 7 — Marts 1991
Fortsat grund til glæde
Glæden når snart sit klimaks. Indvielsen 1. juni bliver et højdepunkt vi alle kan se frem til. Alle kan overvære indvielsen, måske ikke i Silkeborg eller i Herlufmagle (hvortil indvielsen transmitteres og hvor de fysiske rammer sætter en naturlig grænse for antallet af deltagere), men alle menigheder vil ugen efter få mulighed for at følge br. Lloyd Barrys indvielsestale på videobånd.
Det 155.000 kvm. store, naturskønne areal bliver en perfekt ramme om de kommende stævner, og som det ses på billedet er der sket meget siden vi sidst kunne vise pladsen i fugleperspektiv. Og når disse linjer læses er der allerede sket store fremskridt i forhold til billedet.
Der snakkes mens der bygges på livet løs
Overskriften her kunne let misforstås derhen, at der snakkes mere på byggepladsen end godt er. Men overskriften stammer fra den lokale avis i Silkeborg, der i en omtale af byggeriet den 29. januar gjorde opmærksom på, at mens andre snakkede om projektet, så arbejdede Vidnerne videre.
Og det gør de. En af de trofaste på pladsen siger: „Det er fantastisk trosstyrkende at se de samme, weekend efter weekend, slide i det. De bidrager oven i købet for den mad de spiser, og så suser de hjem til arbejde igen om mandagen.“
Der har ikke været problemer med at få arbejdskraft. Fra starten af byggeperioden blev der oprettet et edb-register, hvor håndværkere og andre med specielle talenter blev registreret. Registeret blev delt op i entrepriser, såsom tømrere, malere, støbefolk o.s.v
Tilsynsmændene i de forskellige entrepriser har selv skullet rekvirere mandskab. Når de ikke har kunnet finde mandskab, har de fået en udskrift fra edb-maskinen med navne, og der har altid været nok. Hver uge får to-tre menigheder tilbud om at sende et antal villige hænder, og dem er der mange af. Mange brødre har ringet og spurgt om de kunne få lov at være med; men kun hvis de har et speciale, er der en chance ad den vej.
Ved at vi rekvirerer mandskab gennem menighederne får mange flere en chance for at være med, og således har den teokratiske ordning vist sig at være til velsignelse, også ved denne del af byggeriet.
Tak for dét I gør!
„Jeg er glad for at levere dem her, og jeg vil gerne sige jer tak for det I gør for os alle sammen!“
Denne hilsen lå øverst i en dåse småkager fra en ældre søster, der viste sin glæde over at kunne yde et bidrag. Det var en hilsen der lunede.
Bespisningsafdelingen vil, når byggeperioden er slut, have udleveret over 100.000 enheder, hovedmåltider og mindre måltider. De mange naturalier i form af brød, boller og kage som er leveret fra menighederne, har sparet i titusindvis af kroner.
Det stramme budget har vi kunnet holde ved at være omhyggelige med indkøb til de rigtige priser. Tre store frysere, én på byggepladsen og to i stævnehallen, sikrer mulighed for oplagring af de økonomiske storkøb. For eksempel køber vi 8-10 grise ad gangen. De går direkte fra slagteren til fryserne.
Det kan mærkes at det er sultne byggearbejdere der sætter sig til bords. For eksempel skrælles der 80-100 kg kartofler til et hovedmåltid. Ugen igennem er der brødre i arbejde, og deres hustruer står da for madlavningen. I weekender skal der mættes 180-250 sultne arbejdere. Der spises i øvrigt på „rigtige“ tallerkener, som menighederne har leveret. Det sparer penge.
Tretten hold på hver 8-10 brødre og søstre laver mad på skift i weekender. Et forfriskningshold møder før kl. 6 for her i vinterperioden at have morgenmaden klar til kl. 7. Dette hold er færdigt sidst på eftermiddagen. Fællesspisningsholdet møder kl. 8.30 for at lave middagsmad, og de slutter lørdag med aftenkaffen, som serveres efter vagttårnsstudiet, der holdes kl. 19-20.
Holdene der tager sig af bespisningen, møder på skift hver 6. uge, og der har været en meget positiv indstilling i menighederne til arbejdet. Der skal holdes igen, for ikke at få for mange på arbejde, og ofte er afdelingen blevet ringet op af brødre med spørgsmålet: Er det ikke snart vores tur?
Der har ingen problemer været med madlavningen, selv om der har været kredsstævner at tage hensyn til. I stævnehallens kælder er installeret et storkøkken med en dampkoger og fire dampgryder, hvor det grove, for eksempel kartoffelkogning, foregår. Det gode samarbejde mellem stævner og byggeplads har blandt andet givet sig udslag i hjælp til begge sider med opvask og kartoffelskrælning, ligesom byggeholdet har aftaget overskydende mad fra nogle stævner. I stævnehallen er der et stort varmeskab, og til transport af maden til byggepladsen er der indkøbt en varevogn. Maden kommes i termobeholdere, som nemt holder den varm.
De syv bespisningstelte der skal bruges ved områdestævnerne, har en bund af herregårdssten. Hvert telt har plads til godt 200, og vil også kunne give ly for tilhørerne under selve programmet hvis vejret skulle blive helt umuligt. Teltene forsynes nemlig med højttalere og tv-skærme.
Gode løsninger til lavest mulige pris
Sådan lyder mottoet for indkøbsafdelingen ved stævnepladsen, og vi må sige at de har forstået at leve op til dette.
Men først må vi rose for brødrenes indstilling til at bringe frivillige bidrag, så der er noget at købe ind for. Det ser ud til at bidragene kommer ind nøjagtig som der blev givet tilsagn om før projektet startede.
Alle indkøb går gennem indkøbsafdelingen, der først indhenter tilbud med prøver og priser på de materialer der skal bruges. Det er ikke altid den billigste løsning man vælger, for der stilles også krav til kvaliteten.
De 130.000 facadesten som man skulle bruge til skillemuren i auditoriebygningen, fik man til en tredjedel af den pris der skulle betales i en almindelig tømmerhandel. De mange sten svarer til stenforbruget i ca. 12 rigssale.
Ved indkøbet af bolte, søm og skruer fik man en rabat på op til 60 procent — en besparelse på mange tusind kroner.
Ved den stærke storm i januar blæste en del af ovenlyspladerne ned, selv om brødrene havde afdækket med pressenninger, og en del af pladerne gik i stykker. Hvad gør man så? Jo, de bliver skåret til i passende længder og solgt til anden side. I øvrigt er vi selvforsikrede, og udgifterne til stormskaden blev mindre end hvad en risikoforsikring ville have kostet.
Villige brødre har stillet deres egen og deres firmaers ekspertise til rådighed. Her gælder det gamle ord at „erfaren mand er værd at gæste“.
På trods af prisstigninger og uforudsete udgifter har det været muligt, ved stor sparsommelighed og de mange gode tilbud, at holde os meget tæt på vort oprindelige budget.
Den 26. januar blev der betalt en kloaktilslutningsafgift på 1,2 millioner kroner, og 1. februar blev restbeløbet på grunden betalt. Det var ca. 5,4 millioner kroner. Takket være jeres gavmildhed var dette muligt.
Her er frit at være
En dejlig fornemmelse at alt er frit. Her kan vi arbejde uden modstand. Sådan siger ægteparret Lilian og Curt Winther, der er med på det faste byggehold.
„Da vi var med til at bygge på det græske afdelingskontor, oplevede vi at præsterne havde ophidset befolkningen imod Jehovas Vidner og Betelbyggeriet. Derfor måtte vi bygge visse ting om natten. Byggepladsen måtte også have fem vagtposter, én i hvert hjørne og én ved hovedindgangen. For at undgå at vække for megen uro blev vi udlændinge opfordret til at holde en lav profil. For eksempel blev vi frarådet at køre med bus ind til byen.“
Ægteparret udtrykker deres glæde over at måtte være med i denne spændende form for heltidstjeneste, der bringer dem vidt omkring og i kontakt med mange selvopofrende venner.
En menighed med samme indstilling som ægteparret, er menigheden i Varde, hvor næsten en tredjedel af forkynderne har været aktive i Silkeborg. Resten af menigheden har bakket projektet op, og menigheden er fortsat en 10-timers menighed. Det samme kan siges om flere andre menigheder.
Der er ingen tvivl om at mange brødre der ikke er involveret direkte i byggeriet, i den kommende aprilkampagne vil tage deres tørn og „tjene skulder ved skulder“ med de mange der er engagerede i byggeriet.
Parkering og transport
Det bliver ikke noget problem. Der er plads til alle. Når du er kommet indenfor på stævnepladsen, er der 600 parkeringspladser på din højre side. På venstre side er der 30-40 pladser. Den smukt indrettede overnatningsplads kan rumme 330 køretøjer. Ved auditoriet, på begge sider af tilhørerpladserne, er der reserveret plads til 40 køretøjer for vore handicappede venner. De har herfra god udsigt til hele scenearrangementet. Med pladsen bag scenen er der plads til over 1000 køretøjer. Vi tilskynder dog til at fylde bilerne så vidt muligt.
I Tillæg til Rigets Tjeneste for maj vil det blive skitseret hvilken vej menighederne skal køre for ikke at genere beboerne i Gødvad for meget.
Mange er ikke selv kørende, men skal til og fra deres logi. Hvordan? Der er blevet forhandlet med Silkeborg bybustrafikselskab om en ordning. En rute vil gå fra busterminalen og via kollegiet til stævnepladsen. Bussen, der kører både morgen og aften, vil kunne benyttes efter de normalt gældende betalingsvilkår med klippekort og omstigningsbilletter.
„Hvad foregår der her?“
Politibetjentens stemme lyder ud i mørket gennem det nedrullede vindue i politibilen.
Det er en hundepatrulje der har gjort holdt ved portvagten. Det er mørkt, klokken er syv søndag aften. Betjentene undrer sig over aktiviteten på den åbne mark. Broderen der har vagt informerer om byggeriet og vores arbejde. Derefter får patruljen lov til at køre en tur rundt på pladsen og får et overblik over byggeriet ved hjælp af deres projektør. Inden de kører udtrykker de deres mening: „imponerende“.
Byggeriet har været omtalt i medierne, og der er mange udenforstående der benytter lejligheden til at se byggearbejderne i sving.
De lokale myndigheder har hele tiden vist byggeriet stor interesse, og i januar stod borgmesteren og kommunaldirektøren pludselig med fingeren på ringeklokken til stævnepladstilsynsmandens bolig. De ville gerne se hvordan det gik. Efter en rundvisning udtrykte de begejstring for det de havde set.
Nogle udenforstående har deres daglige rute lige forbi og undrer sig over hvad der sker. En ung mor kommer cyklende med sin lille dreng op til gæsteteltet. Guiden forklarer, at „vi“ bygger, at „vi“ har købt området osv. hvorpå den unge mor udbryder: „Hvem er ’vi’?“. Hun bliver overrasket, da hun får svaret! Men efter en rundtur giver hun udtryk for sin begejstring.
En tømrermester har lagt mærke til den gode atmosfære faggrupperne imellem (ingen der råber). Det kunne ikke lade sig gøre på en verdslig byggeplads, mener han. Håndværkskvaliteten roses også.
En chauffør kommer med mursten fra Fyn og udbryder: „Så er det alligevel sandt. Jeg troede det ikke, men nu har jeg set det med egne øjne.“ En kollega havde fortalt ham om projektet, men da han tidligere havde kørt sten til et rigssalsbyggeri, mente han at dette „nok var noget lignende“. Han bliver imponeret over størrelsen og over at det er frivillige arbejdere. Han vil gerne vide mere. Et besøg på hans adresse arrangeres.
Projektets størrelse, og den hastighed hvormed byggeriet skrider frem, overrasker mange. En ældre mand spurgte: „Hvornår var det I begyndte med arbejdet?“ Jo, jordarbejdet begyndte omkring 1. juli. „Ja — i 1989?“ replicerer manden! Da guiden korrigerer årstallet til 1990, udbryder manden: „Det er utroligt!“
Som Midtjyllands Avis udtrykte sig den 29. januar: „Så bygges der på livet løs; Jehovas Vidners stævnecenter er meget langt fremme.“
Færingerne glæder sig også
Søster Aase Nygaard fra Tórshavn, som vi har spurgt, forventer at blive lige så begejstret for stævnepladsen som hun nu er for vores egne rigssale og stævnehaller. „De er indrettet lige til vores behov og med siddepladser hvor man kan holde ud at sidde i timevis,“ siger hun.
Hendes mand, Rasmus Nygaard, tilføjer: „Siden vi havde lejlighed til at se marken hvor stævnepladsen skulle være og hørte om hvordan den skulle indrettes, har vi med spænding læst hver eneste Byggeinformation. Her fra Færøerne har der været sendt mange bidrag til byggeriet. På den måde har vi ønsket at vise at vi værdsætter de gode faciliteter der skal betjene os i fremtiden. De fleste af os heroppe er ved at forberede stævnerejsen til sommerens stævne i Silkeborg, hvor vi sammen kan glæde os over det åndelige program i egne omgivelser.“
Mange af bornholmerne, der har knapt så langt til stævne som færingerne, har gennem flere år taget til områdestævne i Århus. De regner det ikke for noget at skulle køre de 50 kilometer længere for at komme til Silkeborg.
Mange sjællændere har aflagt pladsen et besøg, og har udtrykt stor begejstring og forventning. „Vi glæder os til at mødes med jer ved de kommende stævner,“ er en stående bemærkning til guiderne der viser rundt.
„Når der er mange rådgivere . . .
. . . lykkes planer.“ (Ordsp. 15:22) Utallige gange er dette ordsprog blevet bekræftet i forbindelse med stævnepladsen. Ikke mindst Silkeborg Kommune har været en værdifuld rådgiver.
Først så vi på en stævneplads lige ved siden af stævnehallen. Men kommunen sagde: Det bliver alt for småt! Det vil være meget bedre for jer længere oppe! Og vi må indrømme at vi har fået en virkelig ideel og smuk grund med god plads.
Da tegningerne over beplantningen af grunden blev sendt til kommunen, kom de dygtige folk på stadsgartnerens kontor med forslag til mindre stejle lydvolde og med anvisninger til beplantningen.
Brødre har bidraget med mange andre gode ideer. For eksempel har en svensk broder der er ekspert i tagbelægninger været en værdifuld hjælp i forbindelse med tagpaparbejdet.
Også hvad sikkerheden angår har der været mange rådgivere. De har endog foreslået nogle foranstaltninger der er mere vidtgående end myndighedernes krav. Takket være en påpasselig og ansvarsfuld indsats fra deres side og villighed til at rette sig efter deres anvisninger, har vi indtil nu undgået alvorlige ulykker.
Byggeri andre steder
Selters: Man har fået byggetilladelse til udvidelse af betelhjem og trykkeri, og er nu gået i gang med at udvide med 90 procent — altså næsten en fordobling.
Warszawa: Noget man for få år siden end ikke turde drømme om, er nu en realitet: Byggeriet af det polske betelhjem er gået i gang og man skal snart til at begynde at støbe.
Frankrig: Man afventer den endelige byggetilladelse, og tegningerne til et nyt betelhjem er næsten færdige. De bliver udarbejdet på Selskabets regionale arkitektstue i Tyskland.
England: Efter at trykkeriet og boligområdet er blevet udvidet påbegyndes opførelsen af en ny kontorbygning.
Sverige: Her er vore brødre langt fremme med planerne til en meget stor områdestævnehal, som kan anvendes til såvel kreds- som områdestævner!
Grækenland: Byggeriet er nu så langt fremme at man har planlagt indvielse den 13. april.
Mange gæster
„Hvorfor har søsteren i gruppen der er på rundvisning, tårer i øjnene?“ tænker guiden. Men i det samme hører han hende forklare:
„Da jeg kom med i sandheden for mange år siden var vi kun nogle få vidner i hele byen. Vi holdt møder i et lejet lokale over en krostue, og nogle gange spillede de ’Skæve Thorvald’ nedenunder, mens vi var ved at afslutte mødet med bøn. Nu har vi egne rigssale, egne stævnehaller og snart en vidunderlig stævneplads. Det er da et storslået bevis på Jehovas velsignelse.“
Det er blot én af de mange spontane reaktioner fra gæsterne på stævnepladsen. Fra Hirtshals i nord til Tønder i syd, fra Fyn og fra Sjælland har indtil nu over 30 menigheder meldt deres ankomst. Knap 20 busser og talrige personbiler har været i brug for at bringe de langt over 3000 besøgende til og fra pladsen. Og mange kommer igen den ene gang efter den anden.
[Illustration på side 2]
Dampanlægget i stævnehallens kælder der også skal koge mad til områdestævnerne
[Illustration på side 3]
Lilian og Curt Winther, der er tilknyttet det internationale byggehold
[Diagram på side 4]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Byggeplan for foråret